KOMMENTERET LOV

Denne lovtekst er offentliggjort af JURAPLEXUS og indeholder uofficielle paragrafoverskrifter og noter. Der tages derfor forbehold for fejl og mangler.

Selve lovteksten er ikke ophavsretligt beskyttet, men det er de uofficielle noter og overskrifter. Bemærk at der kan være sket ændringer i loven siden offentliggørelsen af denne udgave. Originale lovtekster (uden kommentarer) kan findes på retsinfo.dk.

Find flere kommenterede love på JURAPLEXUS.DK

Kommentarer sidst opdateret d. 2011-09-29.
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Lovens anvendelsesomrÃ¥de

Kapitel 2   Lejeaftalen

Kapitel 3   Lejefastsættelse, lejeregulering og ændring af lejevilkÃ¥r

Kapitel 4   Vedligeholdelse, forsinkelse og lejerens mangelsbeføjelser

Kapitel 5   Udlejerens adgang til det lejede og udlejerens ret til at foretage ændringer i det lejede m.v.

Kapitel 6   Forbedringer

Kapitel 7   Lejerens brug af det lejede

Kapitel 8   Betaling af leje

Kapitel 9   Betaling for varme og vand m.v.

Kapitel 10   Brugsrettens overgang til andre

Kapitel 11   Opsigelse

Kapitel 12   Ophævelse

Kapitel 13   Lejerens fraflytning

Kapitel 14   Tvistebehandling

Kapitel 15   Opsigelse som følge af ekspropriation eller til fyldestgørelse af et formÃ¥l, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation

Kapitel 16   Lejeaftaler indgÃ¥et inden den 1. januar 2000

Kapitel 17   Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov)

Herved bekendtgøres lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov), med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 447 af 7. juni 2001, § 1 i lov nr. 1235 af 27. december 2003, § 38 i lov nr. 585 af 24. juni 2005, § 14 i lov nr. 606 af 24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 453 af 22. maj 2006.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

[ Lovens anvendelsesområde ] § 1. Loven gælder for leje, herunder fremleje, af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.

Om anvendelsen af loven på lejeaftaler indgået før år 2000 se § 86 og § 89.

[ Blandede lejemål ] Stk. 2. Omfatter en lejeaftale sÃ¥vel lokaler, der er udlejet til beboelse, som lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, og er lokalerne beliggende i hver sin fysiske enhed, gælder §§9-13, 31 og 32for de lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.

[ Uanset betalingsform ] Stk. 3. Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder med arbejde.

[ Viger for særlovgivning ] § 2. Loven gælder ikke, i det omfang lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden lovgivning.

[ Definition: Ejendom ] § 3. Ved én ejendom forstÃ¥s i denne lov

1) ét matrikelnummer,

2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet,

3) bygning på lejet grund, som har eget ejendomsblad i tingbogen, eller

4) én ejerlejlighed.

[ Fravigelige regler gælder ] § 4. Lovens fravigelige bestemmelser finder anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem lejer og udlejer eller mÃ¥ anses for indeholdt i aftalen.

Kapitel 2

Lejeaftalen

[ Lejeaftalen: Skriftlighed ] § 5. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, nÃ¥r en af parterne kræver det.

§ 5 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, jf. § 8.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Erhvervslejeloven er en lov, der bygger på en høj grad af aftalefrihed. Aftalefriheden betyder, at udlejer og lejer - udover lejens størrelse og regulering - skal tage stilling til en række spørgsmål, f.eks. om lejeforholdets varighed, fordelingen af vedligeholdelsespligten, lejers afståelsesret, erstatning osv. Lejens størrelse bør afspejle, hvilke øvrige vilkår, man har forhandlet sig frem til.

Samtidig stiller aftalefriheden nogle krav til både lejer og udlejer om at "være vågne", når der forhandles en lejekontrakt om et erhvervslejemål.

[...]

Parterne bør indgå en skriftlig lejekontrakt, selv om dette ikke er et krav ifølge loven.

Der gælder ikke særlige regler for udformningen af lejekontrakten. Der er heller ikke krav om anvendelse af specielle blanketter el.lign."

[ Lejeaftalen: Indholdskrav ] Stk. 2. Det skal specificeret fremgÃ¥ af lejeaftalen, hvilke udgiftsarter lejeren ud over lejen skal betale til udlejeren vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er kendte ved lejeaftalens indgÃ¥else. Den anslÃ¥ede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke en eller flere afdisse oplysninger, kan udlejeren ikke opkræve den ellerde pÃ¥gældende udgifter, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

Som udgangspunkt er gælder der aftalefrihed, hvad angår hvilke udgifter lejer skal betale. Udgifterne skal dog fremgå af lejeaftalen, ligesom de skal specificeres.

Således kan f.eks. driftsudgifter kun opkræves, hvis de specificeres nærmere i lejeaftalen. Driftsudgifter kan bl.a. udgøre omkostninger til rengøring af fællesarealer, snerydning, vicevært, henlæggelser til tekniske installationer mv.

Der stilles ikke krav om, at udgifter som skal afregnes direkte med leverandøren specificeres.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Bestemmelsen stiller nogle krav til udlejeren om, hvilke oplysninger, udlejeren skal give i lejekontrakten.
Udlejeren skal blandt andet ifølge § 5, stk. 2 oplyse om, hvilke typer udgifter der skal betales til udlejeren ud over lejen. Udlejeren skal også anslå størrelsen af den enkelte udgift.

Denne oplysningspligt gælder ifølge § 5, stk. 3 også for udgifter, der indgår i forbrugsregnskabet, bortset fra udgifter til brændsel.

Virkningen af, at udlejeren ikke har oplyst dette i lejekontrakten, er, at udlejeren ikke kan opkræve udgiften hos lejeren, bortset fra i sådanne tilfælde, hvor lejeren ikke er blevet stillet dårligere ved den manglende oplysning, f.eks. fordi lejeren på anden måde har fået at vide, at lejeren skal betale udgiften."

[ Lejeaftalen: Indholdskrav (forbrugsregnskab mv.) ] Stk. 3. Det skalendvidere specificeret fremgÃ¥ af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgÃ¥r i forbrugsregnskabet, jf. § 45, stk. 2. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

[ Lejeaftalen: Indholdskrav (Datoangivelse) ] Stk. 4. I lejeaftalen skal det oplyses, hvilken dato der tages udgangspunkt i ved regulering for fremtidige skatte- og afgiftsændringer efter §§ 10-12. Har udlejeren undladt at give disse oplysninger, lægges ved regulering af lejen, jf. §§ 10-12, den størrelse af skatter og afgifter til grund, som pÃ¥hviler ejendommen ved lejeforholdets begyndelse, og som er meddelt udlejeren ved lejeaftalens indgÃ¥else.

[ Gyldig uden tinglysning ] udgangspunkt praeceptivnormal § 6. Lejerens rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende, nÃ¥r disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt Ã¥rs leje.

§ 6 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, jf. § 8.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Lejekontrakter, der indgås den 1. januar 2000 eller senere, er fritaget for stempelpligt.

Det er kun nødvendigt at tinglyse en lejekontrakt, hvis der er aftalt rettigheder for lejeren, som ikke følger af loven. Lejekontrakten får ved tinglysningen den prioritetsstilling, som følger af aftalen eller tinglysningslovgivningen."

[ Frist, hvis ny ejer; tinglysning ] modifikation Stk. 2. Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter stk. 1 dog være gjort gældende ved sagsanlæg inden 1 Ã¥r fra ophørstidspunktet, sÃ¥fremt det skal kunne gøres gældende mod en anden ejer end den, som ejede ejendommen, da kravet forfaldt. Endvidere skal bekræftet genpart af stævningen tinglyses uden ugrundet ophold, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 4.

[ Urimelige aftaler ] § 7. En lejeaftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemÃ¥de at gøre den gældende, jf. aftalelovens § 36.

Der er tale om en aftaleretlig generalklausul (jf. også henvisningen til aftalelovens § 36).

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Hvis f.eks. en forskel i styrkeforholdet mellem parterne har ført til en urimelig aftale, kan boligretten/voldgiftsretten tilsidesætte en sådan aftale helt eller delvis."

[ Ufravigelighed af kapitel 2 ] § 8. Reglerne i §§ 5 og 6 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren. § 7 kan ikke fraviges ved aftale.

Kapitel 3

Lejefastsættelse, lejeregulering og ændring af lejevilkår

[ Lejen størrelse: Aftale ] udgangspunkt § 9. Fastsættelse af lejens størrelse ved lejeaftalens indgÃ¥else og lejens regulering i lejeperioden sker efter parternes aftale.

Se §§ 80 ff. om lejeregulering, når lejeaftalen er indgået inden 1. januar 2000.

Reglerne om reguleringer og opkrævning af udgifter afhænger af, hvilken udgiftstype reguleres/opkræves:
- Skatter, afgifter, kloak, renovation, energimærkning mv. (§§ 10 ff.)
- Selve huslejen (§ 13, eller ved lejeaftaler fra før år 2000, § 81 og § 83.)
- Udlejers forbedringer (§ 31 f.)
- Varme og varmt vand (§ 45 f.)
- A conto bidrag til forbrugsudgifter (§ 48)
- Andre udgifter (herunder driftsudgifter) skal være specificeret i lejeaftalen, jf. § 5, stk. 2.

[ Lejen ikke aftalt ] modifikation Stk. 2. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb, der svarer til markedslejen for det pÃ¥gældende lejeforhold, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Se § 13.

[ Forhøjelse pga. skatter/afgifter ] § 10. Forøges de ejendomsskatter, der pÃ¥hviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lokaler, som skatten vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Se § 11 om afgifter til vand, kloak, renovation, energimærkning mv.

[ Ejendomsskatter: Fredet ejendom ] Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpÃ¥ der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan udlejeren, uanset om ejendommene er fritaget for ejendomsbeskatning, kræve lejeforhøjelse efter stk. 1, sÃ¥fremt der sker forhøjelse af den ejendomsskat, der kunne have været opkrævet, hvis ejendommen ikke var fredet.

[ Fordeling af lejeforhøjelse ] Stk. 3. Lejeforhøjelsen fordeles i forhold til den gældende leje pÃ¥ varslingstidspunktet eller, hvor der ikke er fastsat nogen leje, den leje, der svarer til markedslejen for det pÃ¥gældende lejeforhold, jf. § 13, stk. 1.

[ Varsel: 3 måneder ] Stk. 4. Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3 mÃ¥neders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt, udgiften er pÃ¥lagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 mÃ¥neder efter dette tidspunkt.

[ Krav til varsling af forhøjelse pga. skatter mv. ] Stk. 5. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 6. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

[ Indsigelser mod forhøjelse pga. skatter mv. ] Stk. 6. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, pÃ¥ hvilke punkter kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.

[ Forhøjelse: Afgifter til vand, el, renovation, kloak mv. ] § 11. Reglerne i § 10 gælder ogsÃ¥, hvis der pÃ¥lægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, kloak, skorstensfejning og energimærkning samt kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.

[ Vej- og kloakbidrag mv. ] Stk. 2. Reglerne i § 10 gælder ogsÃ¥, hvis der pÃ¥lægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pÃ¥lagt ejendommen som en engangsydelse, kan udlejeren, nÃ¥r den er betalt, udligne bidraget pÃ¥ lejerne gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 Ã¥r har dækket udlejerens udlæg med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet kontant.

[ Nedsættelse: Skatter og afgifter ] § 12. Bortfalder eller nedsættes de i §§ 10 og 11 nævnte skatter, afgifter eller bidrag, skal udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende lejenedsættelse for de lokaler, i hvis leje udgiften har været indregnet. I ejendomme som nævnt i § 10, stk. 2, kan et beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have været opkrævet, dog opkræves som en del af lejen, uanset om en ejendom er fritaget for ejendomsbeskatning.

Se § 10 om skatter og afgifter og § 11 om afgifter til el, vand, kloak mv.

[ Meddelelsespligt ] Stk. 2. Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen af lejen senest 6 uger efter, at meddelelsen om nedsættelsen af udgiften efter stk. 1 er kommet frem til udlejeren.

[ Regulering til markedsleje ] udgangspunkt § 13. Hver part i lejeforholdet kan i lejeperioden forlange lejen reguleret til markedslejen, hvis den gældende leje er væsentligt lavere eller væsentligt højere end markedslejen. Ved markedslejen forstÃ¥s den leje, som en kyndig lejer og en kyndigudlejer pÃ¥ varslingstidspunktet ville aftale for det pÃ¥gældende lejeforhold, blandt andet under hensyntagen til vilkÃ¥r, lokalernes beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Ved tvister om størrelsen af den fremtidige leje finder reglen i retsplejelovens § 344 om rettens fri bevisbedømmelse anvendelse.

Se også §§ 80 ff. (herunder stk. 5) om lejeregulering, når lejeaftalen er indgået inden 1. januar 2000.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om udlejers og lejers ret til at forlange lejen forhøjet eller sat ned hvert 4. år, så lejen kommer til at svare til dét, der må betragtes som markedslejen for de lejede lokaler.

Bestemmelsen gælder, medmindre det er aftalt, at den ikke skal gælde. Parterne kan hver for sig eller gensidigt give afkald på at anvende § 13. Det kan også aftales, at kun dele af § 13 skal gælde, f.eks. ved at man aftaler et andet reguleringsforløb end de 4-årige perioder.

Parterne skal altså tage stilling til, om lejen skal reguleres efter § 13 og/eller på anden måde. Hvis § 13 fraviges helt eller delvis, bør dette fremgå af aftalen for at undgå tvivl.

Efter § 13 skal der gives 3 måneders varsel, før lejen kan forhøjes eller nedsættes. § 13, stk. 8 indeholder nogle betingelser, som varslingen skal opfylde for at være gyldig. "

[ Regulering tidligst efter 4 år ] modifikation Stk. 2. Kravet om regulering af lejen kan dog tidligst fÃ¥ virkning 4 Ã¥r efter lejeperiodens begyndelse og tidligst 4 Ã¥r efter ikrafttræden af en vilkÃ¥rsændring i medfør af § 14. Krav om lejeforhøjelse kan tidligst fÃ¥ virkning 4 Ã¥r efter det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter stk. 1 sidst er trÃ¥dt i kraft. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fÃ¥ virkning 4 Ã¥r efter det tidspunkt, hvor en lejenedsættelse efter stk. 1 sidst er trÃ¥dt i kraft.

[ Aftalte, væsentlige ændringer tidligst efter 4 år ] Stk. 3 . Ved aftalte væsentlige ændringer af vilkÃ¥rene for lejeforholdet, herunder lejens størrelse, kan krav om regulering af lejen tidligst fÃ¥ virkning 4 Ã¥r efter det tidspunkt, hvor vilkÃ¥rene for lejeforholdet ændres, hvis parterne har aftalt dette i forbindelse med indgÃ¥else af aftalen om vilkÃ¥rsændringer.

[ Regulering fordeles over 4 år ] Stk. 4. Reguleringen fordeles over 4 Ã¥r, sÃ¥ledes at reguleringen pr. Ã¥r udgør ¼ af den samlede regulering.

[ Regulering uanset opsigelighed ] Stk. 5. Regulering til markedsleje kan ske uanset aftalt uopsigelighed.

[ Markedsleje: Kriterier der ikke indgår ] Stk. 6. Ved vurderingen af lejen i forhold til markedslejen ses der bort fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om saneringog efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Dette gælder dog ikke ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte efter de nævnte love.

3) Lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.

4) Lejeforhøjelse og forbedringer efter lov om byfornyelse.

5) Lejeforhøjelse og forbedringer efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

6) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet udføre efter aftale med lejeren.

[ Markedsleje: Relevante kriterier ] Stk. 7. Ved vurderingen af lejen i forhold til markedslejen tages der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgÃ¥else har betalt til udlejeren for at overtage lejemÃ¥let. Har lejeren tidligere været ejer og bruger af lejemÃ¥let, og er lejeaftalen indgÃ¥et som en del af aftalen om dennes salg af ejendommen, sÃ¥ledes at der er sammenhæng mellem salgsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn hertil.

[ Varsel: 3 måneder, skriftligt ] Stk. 8. Lejereguleringen kan gennemføres med 3 mÃ¥neders varsel. Kravet om regulering af lejen skal være skriftligt og skal indeholde en angivelse af lejereguleringens størrelse. Kravet skal tillige indeholde oplysning om adgangen til at gøre indsigelse, jf. stk. 9. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt, medmindre den, der har fremsat kravet, kan godtgøre, at mangelen ikke har bevirket en forringelse af den anden parts retsstilling.

Se § 82, stk. 1, hvis lejeaftalen er indgået før år 2000.

[ Indsigelse mod lejeregulering ] Stk. 9. Den part, som har modtaget kravet om regulering af lejens størrelse, skal skriftligt fremsætte indsigelse over for den anden part senest 6 uger efter, at kravet om lejeregulering er kommet frem, hvis kravet ikke kan godkendes.

[ Krav om sagsanlæg ved indsigelser ] Stk. 10. Den part, som rettidigt har modtaget indsigelse efter stk. 9, skal senest 6 uger fra udløbet af fristen i stk. 9 anlægge sag ved boligretten, hvis kravet om lejereguleringønskes fastholdt.

[ Ændring af lejevilkår ] praeceptivnormal § 14. I lejeforhold, der ikke er omfattet af § 62, kan parterne aftale, at udlejeren kan stille krav om ændring af lejevilkÃ¥rene med den virkning, at udlejeren kan opsige lejeren, hvis parterne ikke efter en forhandling, jf. stk. 5-7, er nÃ¥et til enighed om de fremtidige lejevilkÃ¥r. En ændring af lejevilkÃ¥rene og opsigelse efter stk. 8kan dog tidligst fÃ¥ virkning 8 Ã¥r efter lejeperiodens begyndelse og tidligst 8 Ã¥r efter det tidspunkt, hvor en ændring af lejevilkÃ¥rene efter denne bestemmelsesidst er trÃ¥dt i kraft. En ændring af lejevilkÃ¥rene og opsigelse kan endvidere tidligst fÃ¥ virkning 4 Ã¥r efter det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter reglerne om regulering af lejen til markedslejen i henhold til § 13 sidst er trÃ¥dt i kraft.

§ 62 omhandler erhvervsbeskyttede lejemål. Visse dele af stk. 14 er ufravigelige. Se § 15 herom. Se også § 63, stk. 4 om ophør af tidsbegrænsede lejemål.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Når man forhandler en erhvervslejekontrakt, skal man tage stilling til, om udlejeren skal have ret til at anvende § 14.

Bestemmelsen indeholder i modsætning til § 13 kun en ret for udlejer.

Bestemmelsen giver udlejeren ret til at kræve lejevilkårene ændret hvert 8. år. Udlejerens krav kan gå ud på ændring af lejens størrelse, men også alle mulige andre ændringer af lejeforholdet.

§ 14 giver også udlejeren ret til at opsige lejeren til udgangen af det 8. år, hvis lejeren og udlejeren ikke efter en forhandling kan blive enige om de vilkår, som skal gælde fremover.

Bestemmelsen kan ikke aftales i de såkaldte erhvervsbeskyttede lejeforhold, dvs. lejeforhold, hvor lejeren driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Dette vil typisk være butikker og restauranter, men ikke altid! Det afgørende er, om lejeforholdet er erhvervsbeskyttet på det tidspunkt, hvor § 14 aftales.

Det er endvidere meget vigtigt at tage stilling til spørgsmålet, om lejeren skal have erstatning for sit tab ved en opsigelse.
Ifølge bestemmelsen har lejeren ret til at få erstattet det tab, lejeren lider som følge af opsigelsen, men lejeren kan give afkald på denne ret på forskellig måde. For eksempel kan erstatningens størrelse aftales på forhånd, ligesom det kan aftales, at lejeren slet ikke skal have erstatning.

Man skal være opmærksom på, at en aftale om § 14 vil påvirke værdien af en eventuel afståelsesret, fordi man ikke kender de fremtidige vilkår for lejeforholdet.

Udlejeren kan som nævnt kun bruge § 14, hvis det er aftalt mellem udlejer og lejer, at udlejeren skal have denne mulighed. Det kræves derfor i bestemmelsen, at der skal indgås en skriftlig aftale om anvendelse af § 14. For at aftalen er gyldig, skal det oplyses, at udlejeren har ret til at opsige lejeren efter bestemmelsen. Det skal også stå i aftalen, om lejeren har krav på erstatning for opsigelsen.

Hvis lejeren efterfølgende mener, at § 14-aftalen er ugyldig, f.eks. fordi det ikke står i aftalen, at udlejeren har ret til at opsige lejeren, kan lejeren anlægge sag om aftalens ugyldighed.

En sag om sådanne formelle mangler skal være anlagt senest 1 år efter aftalens indgåelse.

Lejeren kan også anlægge sag om aftalens ugyldighed, hvis lejeren mener, at lejemålet var erhvervs-beskyttet, da § 14-aftalen blev indgået. For en sådan sag gælder 1-årsfristen ikke.

Bestemmelsen indeholder i øvrigt en række varslingsregler og fristregler. Man kan ikke aftale frister, der stiller lejeren dårligere end disse regler.

Man skal være opmærksom på, at det har væsentlige konsekvenser for parterne, hvis man ikke over-holder disse regler."

[ Aftalte ændringer: Tidligst efter 8 år ] praeceptivnormal Stk. 2. Ved aftalte væsentlige ændringer af vilkÃ¥rene for lejeforholdet, herunder lejens størrelse, kan krav om ændring af lejevilkÃ¥rene og opsigelse tidligst fÃ¥ virkning 8 Ã¥r efter det tidspunkt, hvor vilkÃ¥rene for lejeforholdet ændres, hvis parterne har aftalt dette i forbindelse med indgÃ¥else af aftalen om vilkÃ¥rsændringer.

[ Gyldighedskrav ved væsentlige ændringer ] praeceptivnormal Stk. 3. En aftale i henhold til stk. 1 skal for at være gyldig udfærdiges skriftligt og indeholde oplysning om, at udlejeren har ret til at opsige lejeforholdet i medfør af stk. 8, og om lejeren har krav pÃ¥ erstatning for en eventuel opsigelse efter stk. 4. Endvidere er det en gyldighedsbetingelse, at lejeforholdet ikke er omfattet af § 62. Sag om aftalens ugyldighed i henhold til 1. pkt. skal være anlagt af lejeren senest 1 Ã¥r efter aftalens indgÃ¥else.

[ Udlejers erstatningspligt v/ manglende enighed ] Stk. 4. Lejeren har, medmindre parterne har aftalt andet, ret til erstatning i henhold til § 66 for det tab, som lejeren lider som følge af en opsigelse efter stk.8.

Se § 66 om beregning af erstatning mv.

[ Udlejers krav om ændring af vilkår ] praeceptivnormal Stk. 5. Hvis der er indgÃ¥et aftale efter stk. 1, kan udlejeren fremsætte krav om ændring af lejevilkÃ¥rene med 3 mÃ¥neders varsel. Kravet skal være skriftligt og indeholde en angivelse af, hvori ændringen af lejevilkÃ¥rene bestÃ¥r. Kravet skal desuden indeholde oplysning om lejerens adgang til at kræve erstatning, jf. stk. 4. Kravet skal endvidere indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse og om lejerens pligt til i indsigelsen at angive modforslag samt størrelsen og sammensætningen af et erstatningskrav,jf. stk. 6. Endvidere angives den i stk. 6 nævnte retsvirkning af, at lejeren undlader dette, og den i stk. 7 nævnte retsvirkning af, at lejeren udebliver fra den deri nævnte forhandling med udlejeren. Endelig skal kravet indeholde oplysning om, at udlejeren kan opsige lejeforholdet, hvis parterne efter en forhandling ikke kan nÃ¥ til enighed om de fremtidige lejevilkÃ¥r. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

[ Krav vedr. lejers indsigelse ] praeceptivnormal Stk. 6. Vil lejeren ikke fortsætte lejemÃ¥let pÃ¥ de vilkÃ¥r, udlejeren har forlangt, skal lejeren skriftligt fremsætte indsigelse, der skal være kommet frem til udlejer senest 3 mÃ¥neder efter, at udlejerens krav er kommet frem med angivelse af lejerens modforslag, herunder pÃ¥ hvilke punkter udlejerens krav ikke kan godkendes. Hvis lejeren vil kræve erstatning i forbindelse med en opsigelse, skal størrelsen og sammensætningen af det maksimale erstatningskrav fremgÃ¥ af indsigelsen. Indeholder indsigelsen ikke disse oplysninger, anses den for ikke at være rettidigt fremsat, medmindre lejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af udlejerens retsstilling.

[ Krav om forhandling efter indsigelse ] praeceptivnormal Stk. 7. Hvis lejeren rettidigt har gjort indsigelse mod det fremsatte krav som nævnt i stk. 6, skal udlejeren, medmindre lejeren har givet meddelelse efter stk. 8, senest 6 uger efter lejerfristens udløb skriftligt indkalde lejeren til forhandling, hvis udlejeren vil fastholde kravet om vilkÃ¥rsændringer. Indkaldelsen skal ske med et passende varsel til et passende sted. Udebliver lejeren fra denne forhandling, anses indsigelsen for at være trukket tilbage, medmindre lejeren har meldt forfald eller angiver en rimelig grund til udeblivelsen.

[ Opsigelse pga. uenighed om vilkår ] praeceptivnormal Stk. 8. Kan parterne ikke nÃ¥ til enighed om de fremtidige lejevilkÃ¥r, kan hver af disse skriftligt meddele den anden part, at forhandlingsmulighederne anses for udtømt. Udlejeren kan senest 6 uger efter det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem til modtageren skriftligtopsige lejeaftalen med mindst 6 mÃ¥neders varsel. Opsiges lejeaftalen ikke rettidigt, fortsætter den pÃ¥ de hidtil gældende vilkÃ¥r.

§ 15. § 14, stk. 1-3 og 5-7, kan ikke fraviges ved aftale til skade for lejeren. Stk. 8 kan ikke fraviges ved aftale til skade for lejeren, sÃ¥ længe udlejeren ikke har opsagt lejeren.

Kapitel 4

Vedligeholdelse, forsinkelse og lejerens mangelsbeføjelser

[ Udlejers vedligeholdelsespligt ] § 16. Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige. Alle indretninger i ejendommen, herunder til afløb og til forsyning med elektricitet, gas, vand og varme skal holdes i god og brugbar stand.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Ifølge bestemmelsen har udlejeren pligten til al vedligeholdelse af ejendommen og de lejede lokaler.

Det kan aftales, at lejeren skal overtage vedligeholdelsespligten helt eller delvis."

Stk. 2. Udlejeren skal sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede. Udlejeren skal tillige renholde fortov, gÃ¥rd, fælles opholdsarealer og andre fælles indretninger.

Stk. 3. Fornyelse af hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve som følge af forringelse ved slid og ældeskal foretages sÃ¥ ofte, det er sædvanemæssigt pÃ¥krævet under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter.

[ Forsinkelse ved overtagelse; forholdsmæssigt afslag ] § 17. SÃ¥fremt der foreligger hindring for overtagelse af de lejede lokaler til den aftalte tid, uden at dette skyldes lejerens forhold, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.

[ Ophævelse ] Stk. 2. Lejeren kan hæve lejeaftalen ved væsentlig forsinkelse, medmindre forsinkelsen af udlejeren mÃ¥tte forudsættes at være af uvæsentlig betydning for lejeren. Retten til at hæve er betinget af, at lejeren, efter at forsinkelsen er indtrÃ¥dt, har fremsat pÃ¥krav over for udlejeren og lejerens overtagelse ikke kan ske inden rimelig tid derefter. Lejeaftalen kan dog altid hæves ved enhver forsinkelse, sÃ¥fremt lejeren har betinget sig overtagelse af lokalerne til bestemt tid.

[ Erstatning ] Stk. 3. Uanset om lejeren hæver lejeaftalen, kan lejeren kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig.

[ Mangler: Ved overtagelsen ] § 18. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestÃ¥en i den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem lejeren og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter pÃ¥krav herom, kan lejeren lade mangelen afhjælpe for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys, gas, varme eller lignende, kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Se også § 19 om ophævelse ved mangler.

[ Forholdsmæssigt afslag ] Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, sÃ¥ længe en mangel forringer brugsværdien af det lejede for lejeren.

Bestemmelsen gælder også, når udlejer ikke sørger for at opretholde god orden i ejendommen mv., jf. § 35.

[ Lejers ophævelse ved mangler ] udgangspunkt § 19. Er det lejede mangelfuldt som nævnt i § 18, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter pÃ¥krav herom, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen mÃ¥ anses for væsentlig eller udlejeren har handlet svigagtigt.

§ 19 gælder også, når udlejer ikke sørger for at opretholde god orden i ejendommen mv., jf. § 35.

[ Mangler afhjulpet ] modifikation Stk. 2. Er mangelen afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere pÃ¥berÃ¥be sig mangelen som grund for ophævelse.

[ Udlejers erstatningspligt ved mangler, svig mv. ] § 20. Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgÃ¥else savnede egenskaber, som mÃ¥ anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstÃ¥r hindringer eller ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.

§ 20 gælder også, når udlejer ikke sørger for at opretholde god orden i ejendommen mv., jf. § 35.

[ Mangler: Lejers indsigelsesfrist ] § 21. Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til at pÃ¥berÃ¥be sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at lejeren vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpÃ¥givenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde skal lejeren gøre kravet gældende uden ugrundet ophold efter, at mangelen er eller burde være opdaget.

[ Mangler: Brugen ulovlig ] udgangspunkt § 22. Er brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens indgÃ¥else, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, sÃ¥fremt brugen indskrænkes væsentligt eller udlejeren har handlet svigagtigt.

[ Undtagelse ] undtagelse Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, eller hvis lejerens ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i lejerens brugsret og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.

[ Lejers indsigelsesfrist ] Stk. 3. § 21 finder anvendelse pÃ¥ de i stk. 1 nævnte mangler.

Se § 21.

[ Utidigt ophør pga. andre rettigheder: Erstatning ] § 23. Bringes et lejeforhold, bortset fra de i § 22 nævnte tilfælde, til ophør i utide pÃ¥ grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning af udlejeren.

[ Lejebetaling efter offentlige forbud mv. ] Stk. 2. Bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser brugen pÃ¥ mindre væsentlig mÃ¥de, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.

[ Ophør pga. brand/ulykke ] § 24. Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder aftalen.

[ Udlejers pligt til "genhusning" ] Stk. 2. Bortfalder en lejeaftale i henhold til stk. 1, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje andre lokaler i ejendommen, hvis der bliver andre lokaler ledige til overtagelse senest 3 mÃ¥neder efter det tidspunkt, hvor det lejede blev ødelagt.

Se dog § 89, stk. 3 om lejeaftaler indgået inden år 2000.

[ Udlejers pligt til "genhusning" ] Stk. 3. Ved bortfald af en lejeaftale efter stk. 1 skal udlejeren tilbyde lejeren at leje lokaler af samme art som de lokaler, der blev ødelagt, hvis der ved genopførelse eller ombygning tilvejebringes sÃ¥danne lokaler.

Se dog § 89, stk. 3 om lejeaftaler indgået inden år 2000.

Kapitel 5

Udlejerens adgang til det lejede og udlejerens ret til at foretage ændringer i det lejede m.v.

[ Udlejers adgangsret ] § 25. Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til at fÃ¥ eller skaffe sig adgang til det lejede, nÃ¥r forholdene kræver det.

[ Udlejers ret til fysiske ændringer ] udgangspunkt § 26. Udlejeren har uanset en eventuelt aftalt uopsigelighed ret til at foretage ændringer i det lejede og ændringer af ejendommen, selv om dette berører lejerens brugsret, sÃ¥fremt ændringerne ikke væsentligt og varigt ændrer det lejedes identitet, jf. dog stk. 2.

[ Lejenedsættelse ved ændringer ] modifikation Stk. 2. Lejeren kan, nÃ¥r udlejeren foretager ændringer efter stk. 1, stille krav om, at lejen skal nedsættes, hvis ændringen medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien af det lejede for lejeren.

[ Udlejers ret til arbejder/reparationer ] § 27. Udlejeren kan iværksætte arbejder i det lejede med det varsel, der er angivet i stk. 2. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det lejede.

[ Krav om varsling ] praeceptivnormal Stk. 2. Varsling om iværksættelse af arbejder i det lejede skal være skriftlig, og varslet er 8 uger. Ved beregningen af fristen ses der bort fra juli mÃ¥ned.

Om ufravigelighed se § 30.

[ Arbejder uden for det lejede ] praeceptivnormal Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tillige anvendelse pÃ¥ arbejder uden for det lejede, hvis arbejderne indebærer hindringer eller væsentlig ulempe for lejerens adgang til eller brug af det lejede under eller efter arbejdernes gennemførelse.

[ Krav til arbejdets udførelse ] praeceptivnormal § 28. Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.

[ Installation af varmeanlæg ] § 29. Ved installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret til med 6 ugers varsel at rÃ¥de over de kælder- og loftsrum, der er nødvendige til anlæggets drift, nÃ¥r der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til den aftalte brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte anvendelse af rummet mÃ¥ anses for overflødiggjort af installationen.

[ Ufravigelighed ] § 30. § 27, stk. 2 og 3, og § 28 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Se § 27 og § 28.

Kapitel 6

Forbedringer

[ Forhøjelser pga. forbedringer ] § 31. Har udlejeren forbedret det lejede, kan udlejeren forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes brugsværdi. Ved vurdering af den forøgede brugsværdi ses der bort fra forbedringer, der er gennemført efter § 46 a, stk. 3,i lov om leje.

Om varsling af lejeforhøjelse pga. forbedringer, se § 32.

[ Passende forrentning ] Stk. 2. Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne give en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dække afskrivning og sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.

[ Lejeforhøjelse: Passende forrentning mv. ] Stk. 3. Har en udlejer gennemført arbejder efter § 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan udlejeren forlange en lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.

[ Forhøjelse pga. fællesantenne el. programforsyning ] Stk. 4. Har udlejeren opsat eller forbedret eget fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse i ejendommen, eller har udlejeren etableret eller forbedret tilslutning til programforsyning udefra, kan udlejeren forlange, at lejeren over 10 Ã¥r godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed er afholdt. Udlejeren kan forlange en passende forrentning og sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende. Lejeren kan dog kræve at betale beløbet kontant.

[ Forhøjelse: Omlægning af varmeforsyning ] Stk. 5. Har en ejendom centralvarme eller varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren denne til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan udlejeren forlange, at lejeren over 10 Ã¥r godtgør udlejeren ejendommens udgifter ved omlægningen med fradrag af besparelsen.

[ Forbedringer: Afløb og forsyningsledninger ] Stk. 6. Foranstaltninger, der øger kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af hensyn til lejernes brug, anses for forbedringer.

[ Varsling: Lejeforhøjelse pga. forbedringer ] § 32. Lejeforhøjelse efter § 31 kan gennemføres med 3 mÃ¥neders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst fÃ¥ virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført. Lejeforhøjelse kan ske uanset aftalt uopsigelighed.

[ Krav til varslingsskrivelse ] Stk. 2 . Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 5. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

[ Foreløbig forhøjelse ved forbedringer ] Stk. 3. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse pÃ¥ grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, nÃ¥r byggeregnskabet er afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, nÃ¥r det foreligger.

[ Frist for byggeregnskab ] Stk. 4. Boligretten kan pÃ¥ begæring af en lejer fastsætte en frist, inden for hvilken byggeregnskab skal aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb, bortfalder den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre overskridelsen af fristen beror pÃ¥ forhold, som udlejeren ikke er ansvarlig for.

[ Indsigelser mod forhøjelse pga. forbedringer ] Stk. 5. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren fremsætte skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til lejeren. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.

Kapitel 7

Lejerens brug af det lejede

[ Lejers behandling af det lejede ] § 33. Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.

[ Lejers erstatningsansvar for skader mv. ] Stk. 2. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens personale eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, herunder ved fremleje.

[ Anmeldelsespligt vedr. skader ] Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre skader skal lejeren anmelde uden ugrundet ophold.

[ Kun aftalt brug ] § 34. Lejeren mÃ¥ ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formÃ¥l end aftalt.

[ Ikke overlade brugen til tredjemand ] Stk. 2. Lejeren mÃ¥ ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del heraf til andre.

[ Udlejers pligt til god orden ] § 35. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om fornødent ophæve lejeforhold i de i § 69, stk. 1, nr. 7, 8 og 11, nævnte tilfælde. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og §§ 19 og 20 finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ udlejerens overtrædelse af denne pligt.

Se § 69, stk. 1, nr. 7, 8 og 11 (om god skik, forbud mod besøgende mv.)

Lovens § 18, stk. 2 omhandler forholdsmæssigt afslag ved mangler i det lejede. § 19 og § 20 omhandler lejers adgang til at hæve eller kræve erstatning pga. mangler.

[ Lejers overholdelse af ordensregler ] Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige pÃ¥bud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede.

[ Lejers pligt gælder gæster og personale mv. ] Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at de pligter, der pÃ¥hviler lejeren efter stk. 2, ogsÃ¥ iagttages af de personer, for hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 33.

§ 33 omhandler folk, som lejeren giver adgang til det lejede, herunder personale og gæster.

[ Lejers ændring af det lejede ] § 36. Lejeren mÃ¥ ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af det lejede eller anbringe andre indretninger eller genstande end de i §§ 37-39 nævnte.

§§ 37 - 39 omhandler sædvanlige installationer og ændringer, skiltning mv.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg. om §§ 36 - 39 og § 75:

"Bestemmelserne drejer sig om, hvilke ombygninger og installationer, lejeren har ret til at gennemføre i det lejede.

Udgangspunktet er ifølge § 36, at lejeren skal have samtykke fra udlejeren til at forandre de lejede lokaler.

Hvis udlejeren efter § 36 giver lejeren samtykke til at foretage en ændring, så er udgangspunktet, at lejeren ikke skal fjerne ændringen igen ved fraflytning (retablering). Udlejeren kan dog kræve retablering (§ 75, stk. 2).

Hvis lejeren gerne vil fjerne ændringen, skal lejeren aflevere de lejede lokaler til udlejeren i samme stand som ved overtagelsen (§ 75, stk. 1).

Ifølge § 37 har lejeren ret til at foretage sædvanlige installationer i sit lejemål. Dette gælder dog ikke, hvis udlejeren kan påvise, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig. Lejeren skal give besked til udlejeren i rimelig tid, inden installationen foretages. Denne ret kan ikke fraviges i lejekontrakten.

Ifølge § 39 har lejeren også ret til at opsætte skilte, udhængsskabe og automater m.v. i sædvanligt omfang.

I begge disse tilfælde er udgangspunktet, at lejeren ikke har pligt til at fjerne installationen eller skiltet ved fraflytningen. Hvis lejeren gerne vil fjerne ændringen, gælder det også her, at lejeren skal aflevere de lejede lokaler til udlejeren i samme stand som ved overtagelsen (§ 75, stk. 1).

Det fremgår af § 38, at lejeren ifølge stk. 1 har ret til at foretage ombygninger, der er sædvanlige for lejerens virksomhed, og kan gennemføre disse efter at have givet udlejeren meddelelse om ombygningen.

Udlejeren kan dog modsætte sig ombygningen, hvis den vil være til ulempe for ejendommen eller de andre lejere.

Bestemmelsen gælder, hvis parterne ikke har aftalt noget andet i lejekontrakten.

Ifølge stk. 2 har lejeren også ret til at foretage sådanne installationer og ombygninger, som er nødvendige for at opfylde krav fra en offentlig myndighed. Denne ret kan ikke fraviges i lejekontrakten.

Der er heller ikke i denne situation noget krav om, at udlejeren skal give samtykke, men udlejeren skal have mulighed for til en vis grad at bestemme, f.eks. hvor den nødvendige installation skal placeres.

Lejeren skal være opmærksom på, at, hvis ikke andet er aftalt, har lejeren ifølge § 38 pligt til at fjerne ombygningen eller installationen ved lejeforholdets ophør. Når lejeren forlader lejemålet, skal de lejede lokaler altså se ud som dengang, lejeperioden begyndte.

Der er som nævnt både i § 37, § 38 og § 39 tale om en ret for lejeren, men i forbindelse med en opsigelse kan lejeren kun få erstatning for de ændringer, som er gennemført med udlejerens samtykke."

[ Lejers ret: Sædvanlige installationer ] praeceptivnormal § 37. Lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal med rimeligt varselgive meddelelse til udlejeren, inden lejeren foretager installationen.

Om bestemmelsens ufravigelighed, se § 41.

[ Lejer: Sædvanlige ombygninger ] udgangspunkt § 38. Lejeren har ret til at foretage ombygninger i det lejede, der er sædvanlige for den type virksomhed, der efter aftalen drives i det lejede. Lejeren skal give udlejeren 8 ugers varsel, inden lejeren foretager ombygningen. Udlejeren kan modsætte sig ombygningen, hvis udlejeren godtgør, at ombygningen vil være til ulempe for ejendommen eller dens lejere.

Se dog § 89, stk. 4 om lejeaftaler indgået før år 2000.

[ Ændringer pga. offentligretlige krav ] praeceptivnormal Stk. 2. Lejeren har endvidere efter udlejerens rimeligt begrundede anvisninger ret til at foretage installationer og ombygninger, nÃ¥r ændringerne sker for at opfylde krav fra en offentlig myndighed vedrørende kontraktmæssig anvendelse af det lejede.

Om bestemmelsens ufravigelighed, se § 41.

[ Udlejers krav på depositum ved ombygning ] Stk. 3. Udlejeren kan forlange, at lejeren, inden ombygning og installationer foretages efter stk. 1 og 2, indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udlejerens krav mod lejeren efter stk. 4.

[ Lejers retableringspligt ] modifikation Stk. 4 . Har lejeren foretaget ændringer som nævnt i stk. 1 og 2, er lejeren ved lejeforholdets ophørforpligtet til at retablere det lejede.

[ Lejers skiltning, markiser, automater, varer mv. ] § 39. Lejeren har ret til at foretage skiltning pÃ¥ mure, døre og vinduer, der hører til det lejede, i det omfang det er sædvanligt efter lejerens forretnings og ejendommens art. Lejeren har endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe, automater, varer og lignende i sædvanligt omfang.

[ Pligt til at holde åbent ] praeceptivnormal Stk. 2. Lejeren af en butik, et hotel, en restauration og lignende skal holde forretningen Ã¥ben og i forsvarlig drift i sædvanligt omfang. Det kan ikke uanset modstÃ¥ende aftale pÃ¥lægges lejere af forretninger i butiksfællesskaber at holde Ã¥bent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00. Hvis der i en lejeaftale indgÃ¥et inden den 1. juli 1995 er fastsat gyldige, individuelle vilkÃ¥r om Ã¥bningstider, vil disse dog fortsat kunne gøres gældende indtil den 1. juli 2010.

Lovens § 39, stk. 2, 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale, jf. § 41.

[ Lejers ansvar for ombygningsskader ] § 40. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forÃ¥rsaget af de installationer, ombygninger og ændringer, lejeren har foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller pÃ¥ anden mÃ¥de stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

§ 41. Reglerne i § 37, § 38, stk. 2, og § 39, stk. 2, 2. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 8

Betaling af leje

[ Betalingssted ] praeceptivnormal § 42. Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales pÃ¥ udlejerens bopæl eller forretningssted her i landet. Indbetaling til et pengeinstitut her i landetanses for betaling pÃ¥ det anviste betalingssted.

Om bestemmelsens ufravigelighed, se § 44.

[ Betaling af leje ] § 43. Lejen kan kræves betalt mÃ¥nedsvis forud.

[ Forfald på helligdag, lørdag mv. ] praeceptivnormal Stk. 2. Forfalder lejen til betaling pÃ¥ en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, nÃ¥r den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.

Om bestemmelsens ufravigelighed, se § 44.

[ Ufravigelighed ] § 44. Reglerne i § 42 og § 43, stk. 2, kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 9

Betaling for varme og vand m.v.

[ Betaling for varme og vand mv. ] § 45. Leverer udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet. Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter reglerne i dette kapitel, nÃ¥r forbruget fordeles pÃ¥ grundlag af fordelingsmÃ¥lere. Udgifterne hertil kan ikke indeholdes i lejen, medmindre parterne har aftalt dette.

[ Forbrugsregnskabet ] udgangspunkt Stk. 2. Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab for ejendommen. For sÃ¥ vidt angÃ¥r varme og varmt vand, kan udlejeren i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet.

[ Betingelser for separate regnskaber ] modifikation Stk. 3. Indeholder forbrugsregnskabet bÃ¥de udgifter til kollektiv varmeforsyning og til vand, og er det ikke muligt at fastsætte sammenfaldende regnskabsÃ¥r eller afregningsperiode for de to ydelser, jf. § 46, stk. 4, kan udlejeren vælge at udarbejde et separat regnskab for vandudgifter efter reglerne i dette kapitel.

[ Undtagelse til krav om forbrugsregnskab ] undtagelse Stk. 4. Leverer udlejeren hverken varme eller varmt vand, og afregnes lejerens forbrug af vand ikke pÃ¥ grundlag af fordelingsmÃ¥lere, kan udlejeren undlade atudarbejde forbrugsregnskab. Udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan i sÃ¥ fald opkræves efter reglerne i § 11.

[ Krav til forbrugsregnskabet ] § 46. Forbrugsregnskabet skal udformes sÃ¥ledes, at det fremgÃ¥r, hvor stor en del af den enkelte lejers samlede udgift, der vedrører varme og varmt vand, herunder udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, og hvor stor en del, der vedrører vand. For hver af de to udgiftstyper skal det ligeledes fremgÃ¥, hvorledes lejerens andel af de samlede udgifter er beregnet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning, jf. § 49, stk. 1, samt om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. § 49, stk. 3. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

[ Forbrugsregnskab: Regnskabsperiode ] udgangspunkt Stk. 2. Regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, jf. dog stk. 3 og 4.

[ Andet regnskabsår ] undtagelse Stk. 3. Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at regnskabet fremover skal afsluttes pÃ¥ en anden dato. Regnskabsperioden ved overgang til et nyt regnskabsÃ¥r mÃ¥ højst være 18 mÃ¥neder.

[ Regnskabsår: Kollektiv varmeforsyning ] undtagelse Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabsÃ¥ret følge varmeforsyningsanlæggets regnskabsÃ¥r eller aflæsningsperiode.

[ Udgiftsfordeling: Varme og varmt vand ] § 47. Fordelingen af udgifterne til varme og varmt vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse pÃ¥ grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede varmefordelingsmÃ¥lere eller efter bruttoetageareal eller rumfang og, for sÃ¥ vidt angÃ¥r levering af varmt vand, efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser.

[ Udlejers krav på fordelingsmålere ] Stk. 2. Udlejeren kan forlange, at den hidtidige fordeling af vand- og varmeudgiften ændres, sÃ¥ledes at fordelingen fremover skal ske pÃ¥ grundlag af fordelingsmÃ¥lere.

Se stk. 4 om varsling heraf.

[ Ændret fordeling er forbedring ] Stk. 3. Udgifter som følge af ændret fordeling efter stk. 2 betragtes som forbedring.

[ Varsel: Ændring til fordelingsmålere ] Stk. 4. Beslutninger efter stk. 2 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en forbrugsregnskabsperiodes begyndelse. Ved overgang til afregning for vand efter fordelingsmÃ¥lere skal lejen samtidig nedsættes med et beløb, der svarer til den del af vandudgiften, som hidtil har været indeholdt i lejen.

[ Forbrugsudgifter: A conto bidrag ] § 48. Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens forbrugsudgifter, jf. § 45, stk. 2, nÃ¥r udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.

[ Fordeling af bidrag ] Stk. 2. Bidragene betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

[ Højst udgift for regnskabsperioden ] Stk. 3. De samlede bidrag for et Ã¥r mÃ¥ højst opkræves med den udgift, som forventes at blive pÃ¥lignet for regnskabsperioden.

[ Forbrugsregnskab: Frist for fremkomst ] § 49. Forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 mÃ¥neder efter regnskabsÃ¥rets udløb. Indeholder regnskabet udgifter vedrørende varme, som leveres fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet være kommet frem til lejerne senest 3 mÃ¥neder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget, sÃ¥fremt dette tidspunkt er senere end fristen efter 1. pkt. Indeholder regnskabet alene udgifter vedrørende forsyning med vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal regnskabet være kommet frem til lejerne senest 3 mÃ¥neder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af vand fra kommunen eller vandværket, sÃ¥fremt dette tidspunkt er senere end fristen efter 1. pkt.

[ Lejers ret til at se dokumentation ] Stk. 2. NÃ¥r forbrugsregnskabet er udsendt, skal udlejeren pÃ¥ lejerens forlangende give lejeren eller lejerens stedfortræder adgang til at gennemgÃ¥ bilagene pÃ¥ ejendommen eller andetsteds i vedkommende byomrÃ¥de.

[ Indsigelser mod forbrugsregnskabet ] Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, pÃ¥ hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold til regnskabet.

[ Tillægsbetaling, hvis betalt for lidt ] § 50. Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde sted, nÃ¥r der er forløbet 1 mÃ¥ned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3 mÃ¥neders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store mÃ¥nedlige rater, sÃ¥ledes at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetalingen senest betales pÃ¥ fraflytningsdagen.

[ Tilbagebetaling, hvis betalt for meget ] Stk. 2. Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at forbrugsregnskabet er udsendt.

[ Virkning af forsinket forbrugsregnskab ] § 51. Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 49, stk. 1, nævnte frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren.

[ Lejers ret til ikke at betale a conto ] Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke inden 2 mÃ¥neder efter udløbet af den i § 49, stk. 1, nævnte frist, kan lejeren undlade at indbetale acontobidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt bidrag for den afsluttede regnskabsperiode.

[ Undskyldelige fejl i forbrugsregnskabet ] § 52. Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt at medtage en udgiftspost pÃ¥ regnskabet, kan udlejeren til det følgende forbrugsregnskab overføre den del af posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en overført udgift.

[ Udlejers rettelser ] Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 50 tilsvarende anvendelse.

[ Udlejer kræve betaling direkte til leverandør ] § 53. Uanset reglerne i dettekapitel kan udlejeren forlange, at lejeren fremtidig betaler udgifter til forsyning med varme, vand og elektricitet pÃ¥ grundlag af afregningsmÃ¥lere direkte til leverandøren. Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel. Vedrører ændringen afregning for vand, som ikke afregnes over forbrugsregnskabet, kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel. Ændringer af betalingsbetingelserne for varmeog vand gælder uanset tidligere modstÃ¥ende aftale.

Kapitel 10

Brugsrettens overgang til andre

[ Hensyn til ægtefælle ved fremleje ] praeceptivnormal § 54. En lejer, der i henhold til aftale med udlejer har ret til at fremleje det lejede, mÃ¥ ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, sÃ¥fremt dette vil medføre, at det lejede ikke længere kan tjene som grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og § 20 i lov om ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende anvendelse.

Den omtalte lovs § 18, stk. 2 omhandler omstødelsen af en ægtefælles retshandel, når denne sker uden fornødent samtykke. § 19 omhandler uretmæssig afhændelse eller pantsætning af fælleseje uden ægtefællens samtykke.

Se også § 55, stk. 6, der begrænser ægtefællens afståelsesret.

Se § 59 om bestemmelsens ufravigelighed.

[ Lejerens afståelsesret ] § 55. Lejeren har ret til at lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejeforholdet pÃ¥ uændrede lejevilkÃ¥r (afstÃ¥elsesret), medmindre udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller branchekendskab, til at modsætte sig dette. Tilkommer retten efter 1. pkt. en fysisk eller en juridisk person, hvor hæftelsen ikke er begrænset, har lejeren dog alene ret til at afstÃ¥ til et aktie- eller anpartsselskab, hvis lejeren har majoritet af stemmer i selskabet, og kun, hvis lejeren ved selvskyldnerkaution eller pÃ¥ lignende mÃ¥de garanterer for ethvert krav ifølge kontrakten mod selskabet fra den til enhver tid værende udlejers side. Et selskab, der er indtrÃ¥dt i lejeforholdet efter 2. pkt., har pÃ¥ samme mÃ¥de alene ret til at afstÃ¥ til et aktie- eller anpartsselskab, hvis en fysisk person eller en anden juridisk person, hvor hæftelsen ikke er begrænset, har majoritet af stemmer i selskabet og opfylder betingelserne i 1. pkt., og kun, hvis denne stiller sikkerhed som nævnt i 2. pkt. Ved senere afstÃ¥else af lejemÃ¥let finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Man skal ved indgåelse af lejekontrakten være opmærksom på, at det skal aftales, om lejeren skal have afståelsesret.

Skriver man ikke noget om det i kontrakten, har lejeren ifølge bestemmelsen afståelsesret til lejemålet. Det vil sige, at lejeren har ret til at lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejeforholdet på uforandrede vilkår.

Udlejeren kan dog modsætte sig, at lejeren afstår lejemålet til en anden lejer, der f.eks. har en dårlig økonomi eller ikke har kendskab til den branche, som drives i de lejede lokaler.

Når lejeren har afståelsesret "inden for samme branche", bør parterne afklare i kontrakten, hvad der skal forstås ved "samme branche", f.eks. om der kun kan afstås til en lejer, der vil anvende de lejede lokaler til nøjagtig det samme formål, som den hidtidige lejer.

Det er vigtigt at tage stilling til, om lejeren skal kunne afstå lejemålet til et selskab.

Hvis ikke andet er aftalt, giver en afståelsesret lejeren ret til at afstå til et aktie- eller anpartsselskab under visse betingelser.

Udlejer og lejer bør i deres aftale tage stilling til, om lejer skal have en sådan ret til at afstå lejemålet til et aktie- eller anpartsselskab og i givet fald under hvilke betingelser, dette kan ske. Da udlejeren i sådanne tilfælde ikke længere har en aftale med en lejer, der hæfter personligt for sine forpligtelser ifølge lejekontrakten, er det af betydning at tage stilling til i hvilket omfang lejeren skal stille sikkerhed for opfyldelse af udlejerens krav mod selskabet. Det er endvidere vigtigt at tage stilling til, hvad der skal gælde ved overdragelse af aktier/anparter. "

Om udlejerens ret til at udleje øvrige lokaler står flg. i By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999:

"Branchebeskyttelse
Loven indeholder ikke nogen beskyttelse mod, at udlejeren udlejer andre lokaler i ejendommen til en tilsvarende virksomhed som lejerens eller selv driver en konkurrerende virksomhed i samme branche. Det er derfor op til parterne at aftale det, hvis de ønsker, at der skal gælde en sådan beskyttelse for lejeren."

[ Tidligere lejeres ret til genindtræden ] Stk. 2. Tidligere lejere har ret til at genindtræde i lejeforholdet, sÃ¥fremt lejeaftalen med den lejer, der er afstÃ¥et til, er ophørt pÃ¥ grund af misligholdelse eller opsigelse fra lejerens side.

[ Betingelser for genindtrædelsesret ] Stk. 3. Genindtrædelsesretten er betinget af, at den tidligere lejer har et tilgodehavende opstÃ¥et i forbindelse med handelen med den lejer, der er afstÃ¥et til, og at udlejeren er underrettet herom ved afstÃ¥elsen. Det er desuden en betingelse, at den tidligere lejer har holdt udlejer underrettet om sin adresse.

[ Udlejers underretningspligt vedr. genindtræden ] Stk. 4. Udlejer skal underrette de lejere, der opfylder betingelserne i stk. 3, om lejeforholdets ophør pÃ¥ grund af misligholdelse eller opsigelse som nævnt i stk. 2 og give dem en frist pÃ¥ mindst 2 og højst 4 uger til at erklære, om de vil genindtræde i lejeforholdet. Underretning af flere lejere skal ske samtidigt.

[ Hvis flere lejere vil genindtræde ] Stk. 5. Ønsker flere lejere at genindtræde i lejeforholdet, tilkommer genindtrædelsesretten den lejer, der senest har afstÃ¥et lejeforholdet. Det er dog en betingelse, at den i stk. 4 nævnte frist er overholdt, og ved genindtrædelse efter misligholdelse tillige en betingelse, at den tidligere lejer senest 2 uger efter udlejerens pÃ¥krav godtgør udlejeren alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med lejeforholdets ophør. Overskrider en lejer disse frister, tilkommer retten til at genindtræde den lejer, der herefter senest har afstÃ¥et lejeforholdet.

[ Ægtefæller: Begrænset afståelsesret ] Stk. 6. Lejeren mÃ¥ ikke uden sin ægtefælles samtykke afstÃ¥ lejemÃ¥l om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 54, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Se også § 54, der i visse tilfælde beskytter ægtefæller mod fremlejeaftaler.

[ Ægtefællens rettigheder ved lejers død/førtidspension ] praeceptivnormal § 56. Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet. Det samme gælder, hvis lejeren modtager højeste eller mellemste førtidspension og ikke ønsker at drive virksomheden videre.

Se § 59 om bestemmelsens ufravigelighed.

[ Ægtefælles rettigheder ved lejers pension ] praeceptivnormal Stk. 2. Modtager lejeren folkepension, og ønsker lejeren ikke at drive virksomheden videre, har lejerens ægtefælle ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig det. Overtager ægtefællen ikke lejeforholdet, kan udlejeren ikke udleje til anden side pÃ¥ lempeligere vilkÃ¥r, end udlejeren har foreslÃ¥et ægtefællen.

[ Livsarvinger og svigerbørns rettigheder ] praeceptivnormal Stk. 3. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde har enhver af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at lejerens ægtefælle ikke ønsker at fortsætte eller overtage lejeforholdet, jf. stk. 1 og 2. Det er endvidere en betingelse, at den pÃ¥gældende har fornødent kendskab til den branche, hvori forretningen hidtil har været drevet, og ønsker selv eller sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre. Overtager den pÃ¥gældende ikke lejeforholdet, kan udlejeren ikke udleje til anden side pÃ¥ lempeligere vilkÃ¥r, end udlejeren har foreslÃ¥et den pÃ¥gældende.

[ Frist v/ lejers død ] modifikation Stk. 4. I tilfælde af lejerens død kan rettigheder efter stk. 1 eller 3 kun pÃ¥berÃ¥bes, hvis meddelelse om, at retten gøres gældende, er kommet frem til udlejeren senest 6 uger efter, at dødsboets behandlingsmÃ¥de er afgjort. FÃ¥r lejeren pension, kan rettigheder efter stk. 1-3 pÃ¥berÃ¥bes ved, at lejeren giver udlejeren meddelelse om, at retten gøres gældende, senest samtidig med meddelelse om, at lejeren fÃ¥r pension og ikke ønsker at drive virksomheden videre.

[ Dødsboets udnyttelse af afståelsesret ] Stk. 5. Har lejeren afstÃ¥elsesret, skal dødsboet senest 6 uger efter, at boets behandlingsmÃ¥de er afgjort, give meddelelse til udlejeren om, at afstÃ¥elsesretten ønskes udnyttet.

[ Opsigelse ved fristoverskridelse ] Stk. 6. Har udlejeren i tilfælde af lejerens død ikke rettidigt modtaget meddelelse efter stk. 4 eller 5, kan udlejeren opsige lejeaftalen med sædvanligt varsel.

[ Ophør af lejers ægteskab ] praeceptivnormal § 57. I tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til lejemÃ¥let, har fortrinsret til dette.

Se § 59 om bestemmelsens ufravigelighed.

[ Lejer forladt ægtefællen ] praeceptivnormal § 58. Har lejeren forladt sin ægtefælle, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet efter reglen i § 56, stk. 1.

Se § 59 om bestemmelsens ufravigelighed.

[ Ufravigelighed ] § 59. Lejeren kan ikke give afkald pÃ¥ de rettigheder, der tilkommer lejeren eller andre efter § 54, § 56, stk.1-3, og §§ 57 og 58.

Kapitel 11

Opsigelse

[ Lejers opsigelse ] udgangspunkt § 60. Lejeren kan frit opsige lejeaftalen.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Reglerne i opsigelseskapitlet gælder, selv om de ikke er aftalt. Lovens ordning om opsigelse fra udlejerens side kan kun fraviges til fordel for lejeren.

Lejeren er som hovedregel beskyttet mod opsigelse. Undtagelsen er de opsigelsesgrunde, som står i § 61 og den særlige bestemmelse i § 14 om udlejerens ret til at kræve lejevilkårene ændret.

Udlejer og lejer kan aftale, at lejeforholdet skal være uopsigeligt i en periode, hvorefter det fortsætter på lovens almindelige opsigelsesvilkår, jf. nedenfor. Man kan også aftale, at lejeforholdet skal være tidsbestemt.

Lejers opsigelse
Lejeren kan efter § 60 opsige lejekontrakten uden særlig grund.

Er der aftalt uopsigelighed fra lejerens side, kan lejeren dog ikke opsige lejekontrakten i uopsigelighedsperioden.
Er lejekontrakten tidsbestemt, kan lejeren efter § 63 kun opsige, hvis det er aftalt med udlejeren, at opsigelse kan ske i lejeperioden.

Opsigelsesvarslet er efter § 64 3 måneder, dog 1 måned for garager, stalde og lignende, medmindre andet varsel, kortere eller længere, er aftalt med udlejeren.

Der siges op til den første i en måned."

[ Ægtefælles samtykke ] undtagelse praeceptivnormal Stk. 2. Lejeren mÃ¥ dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejeforhold om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 54, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

[ Udlejers opsigelse ] § 61. Udlejeren kan opsige lejeforhold om

Udlejers opsigelsesadgang begrænses væsentligt af reglerne i § 61.

Stk. 1, nr. 1-2 omhandler lejemål, som udlejer uden videre kan opsige. Stk. 2 omhandler lejemål, der kun kan opsiges, når visse betingelser er opfyldte.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Udlejeren kan efter § 61, bortset fra opsigelse efter § 14, kun opsige lejekontrakten, når en af lovens særlige opsigelsesgrunde foreligger.

Udlejeren kan dog opsige lejeforhold om garager, stalde og lignende og de såkaldte etablissements-lejeforhold uden særlig grund.

Lovens opsigelsesgrunde er følgende:

1. Når udlejeren selv vil benytte det lejede. En opsigelse af denne grund skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.

2. Når nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Udlejeren skal samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje lokaler af samme art som de opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lokaler.

3. Når god skik og orden er tilsidesat fra lejerens side. Det er ligegyldigt, om den pågældende adfærd udøves af lejeren selv, dennes personale eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.

4. Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra leje-forholdet.

Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan udlejeren kun opsige med den begrundelse, at god skik og orden er tilsidesat (eller opsige efter § 14, hvis det er aftalt, at denne bestemmelse skal gælde).

Er lejekontrakten tidsbestemt, kan udlejeren efter § 63 kun opsige, hvis det er aftalt med lejeren, at opsigelse kan ske i lejeperioden. Opsigelse kræver dog altid, at lovens almindelige opsigelsesbetingelser, herunder kravet om en opsigelsesgrund, er opfyldt (eller at det er aftalt, at § 14 skal gælde)."

1) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker og lignende, hvor forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i direkte tilknytning til disse, og

2) garager, stalde og lignende.

[ Udlejers opsigelse (andre lejeforhold) ] praeceptivnormal Stk. 2. Andre lejeforhold kan udlejeren, bortset fra opsigelse efter § 14, kun opsige i følgende tilfælde:

Lovens § 14 omhandler opsigelse efter udlejers anmodning om ændring af lejevilkår.

Lovens § 62 omhandler erhvervsbeskyttede lejemål.

Ved opsigelse fra udlejers side kan stk. 2 - 6 ikke fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren, jf. § 68.

1) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede, jf. dog stk. 3 og § 62.

Opsigelse efter nr. 1 skal overholde et rimelighedskrav, jf. stk. 3. Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan der i uopsigelighedsperioden ikke ske opsigelse, jf. stk. 6.

2) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes, jf. dog § 62.

Opsiges lejer efter nr. 2, skal lejeren tilbydes at leje lokaler af samme art, jf. stk. 4. Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan der i uopsigelighedsperioden ikke ske opsigelse, jf. stk. 6.

3) Når lejeren trods udlejerens påmindelse ikke har iagttaget god skik og orden ved det lejedes benyttelse, eksempelvis når lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for ejendommen eller dem, der lovligt færdes i ejendommen, herunder når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel.

Af stk. 5 fremgår det endvidere, at udlejer kan opsige lejeaftalen, selv om adfærden udøves af andre end lejeren (f.eks. dennes personale eller gæster).

Se også § 69, stk. 1, nr. 7 om ophævelse pga. manglende iagttagele af god skik og orden mv.

4) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet, jf. dog § 62.

Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan der i uopsigelighedsperioden ikke ske opsigelse, jf. stk. 6.

[ Rimelighedskrav iflg. nr. 1 ] praeceptivnormal Stk. 3. En opsigelse efter stk. 2, nr. 1, skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold, idet der bl.a. skal tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen. Opsigelse efter stk. 2, nr. 1, kan ikke ske i de i § 62 nævnte lejeforholdmed henblik pÃ¥ at drive erhverv i samme branche som lejerens.

Ved opsigelse fra udlejers side kan stk. 2 - 6 ikke fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren, jf. § 68.

[ Krav til opsigelse efter nr. 2 ] praeceptivnormal Stk. 4. Opsiges en lejer efter stk. 2, nr. 2, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje lokaler af samme art som de opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lokaler.

Ved opsigelse fra udlejers side kan stk. 2 - 6 ikke fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren, jf. § 68.

[ Overtrædelse af ordensregler: Også gæster ] praeceptivnormal Stk. 5. Lejeren kan opsiges, uanset om den i stk. 2, nr. 3, beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, dennes personale eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, herunder ved fremleje.

Ved opsigelse fra udlejers side kan stk. 2 - 6 ikke fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren, jf. § 68.

[ Aftalt uopsigelighed ] praeceptivnormal Stk. 6. Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan der i uopsigelighedsperiodenikke ske opsigelse efter stk. 2, nr. 1, 2 og 4.

Ved opsigelse fra udlejers side kan stk. 2 - 6 ikke fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren, jf. § 68.

[ Opsigelse af erhvervsbeskyttede lejemål ] § 62. En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedligeforbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter § 61, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"En erhvervsbeskyttet lejer kan, når der ses bort fra tilsidesættelse af god skik og orden, kun opsiges, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Endvidere gælder, at en erhvervsbeskyttet lejer ikke kan opsiges med den begrundelse, at udlejeren selv vil benytte det lejede, hvis dette sker med henblik på at drive erhverv i samme branche som lejerens."

[ Rimelighedsvurderingen ] Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, hvor længe virksomheden har været drevet i de lejede lokaler, lejerens forbedringer af disse og værdien af kundekredsen.

[ Tidsbegrænsede lejeaftaler ] udgangspunkt § 63. Det kan aftales, at en lejeaftale skal være tidsbestemt, sÃ¥ledes at lejeforholdet ophører uden opsigelse ved udløbet af den aftalte lejetid. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet misligholder aftalen.

[ Udlejers passivitet efter udløb ] modifikation Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 3 mÃ¥neder efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet pÃ¥ de aftalte vilkÃ¥r bortset fra vilkÃ¥ret om tidsbegrænsning.

[ Tilsidesættelse af tidsbegrænsning ] modifikation Stk. 3. Tidsbegrænsningen kan tilsidesættes, hvis den pÃ¥ tidspunktet for aftalens indgÃ¥else ikke var tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Sag herom skal være anlagt senest 1 Ã¥r efter lejeforholdets pÃ¥begyndelse, dog senest 6 mÃ¥neder før den aftalte lejetids udløb. Er den tidsbestemte lejeaftale indgÃ¥et for et kortere tidsrum end 6 mÃ¥neder, skal retssag være anlagt uden ugrundet ophold efter lejeforholdets pÃ¥begyndelse.

[ Ophør af tidsbegrænsning ] Stk. 4. Ved bortfald eller tilsidesættelse af tidsbegrænsningen efter stk. 2 og 3 fortsætter lejeforholdet, og § 14 finder anvendelse pÃ¥ lejeforhold, der ikke er omfattet af § 62.

Se dog § 89, stk. 6, hvis lejeaftalen er indgået før år 2000.

§ 14 omhandler aftaler om at udlejer kan kræve ændring af lejevilkår.

[ Opsigelsesvarsel ] § 64. Opsigelsesvarslet for lejer og udlejer er 3 mÃ¥neder til den første i en mÃ¥ned. Dog er opsigelsesvarslet 1 mÃ¥ned for lejeforhold om garager, stalde og lignende.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Opsigelsesvarslet er efter § 64 3 måneder, dog 1 måned for garager, stalde og lignende og 1 år for opsigelse med den begrundelse, at udlejeren selv vil benytte det lejede. Der kan aftales længere varsler fra udlejerens side, men ikke kortere varsler.

Der siges op til den første i en måned. Ved opsigelse med den begrundelse, at udlejeren selv vil benytte det lejede, siges der op til aftalt flyttedag."

[ Opsigelsesvarsel når udlejer selv vil benytte lejemålet ] Stk. 2. Ved opsigelse efter § 61, stk. 2, nr. 1, har lejeren krav pÃ¥ et opsigelsesvarsel pÃ¥ 1 Ã¥r til aftalt flyttedag.

[ Udlejers krav ved lejers tidlige fraflytning ] Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren bestræbe sig pÃ¥ at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning efter fradrag af rimelige omkostninger, skal fragÃ¥ i udlejers krav over for lejeren.

[ Indholdskrav: Udlejers opsigelse ] § 65. Udlejerens opsigelse efter § 61,stk. 2, skal være skriftlig og indeholde oplysning om opsigelsesgrunden samt lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Opsigelsen skal tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 66 og 67. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

Lovens § 66 f. vedrører lejers erstatningskrav i anledning af opsigelse.

[ Lejers indsigelser mod opsigelse ] Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren mÃ¥ da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen.

[ Lejers erstatningskrav ved opsigelse ] § 66. Ved opsigelse af andre lejeforhold end de nævnte i § 61, stk. 1, skal udlejeren bortset fra ved opsigelse som følge af lejerens misligholdelsebetale lejeren erstatning for det tab, som denne lider som følge af opsigelsen, jf. stk. 2, samt godtgørelse for tabt goodwill, jf. stk. 3.

Lovens §§ 66 og 67 gælder ikke, hvis lejeaftalen er indgået før år 2000, jf. § 89, stk. 5.

Erhvervslejelovens § 66 anvendes tillige i sager om midlertidig eller permanent ekspropriation fra lejemål. Medfører arbejder omkring lejemålet begrænset adgang til et erhvervslejemål, kan lejeren evt. få erstatning efter vejlovens § 69, stk. 2 for den manglende vejadgang.

Se også § 78.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Lejere i alle typer af lejeforhold - bortset fra garager, stalde og lignende og de såkaldte etablissementslejeforhold - har efter § 66 ret til erstatning for at få dækket det tab, som lejeren lider som følge af opsigelsen. Undtaget er dog de tilfælde, hvor opsigelse sker på grund af lejerens misligholdelse.

For ikke-erhvervsbeskyttede lejemål kan en lejer dog give afkald på erstatning på forskellig måde. F.eks. kan erstatningens størrelse aftales, ligesom det kan aftales, at lejeren slet ikke skal have erstatning."

[ Poster i erstatningskravet ] Stk. 2. I erstatningen efter stk. 1 indgÃ¥r blandt andet

1) lejerens flytteudgifter,

2) værdiforringelse af lejerens inventar, installationer og lignende som følge af flytningen,

3) værdien efter driftsmæssige afskrivninger af de installationer, forbedringer og andre indretninger, som lejeren med udlejerens samtykke har udført i det lejede for egen regning, og som lejeren ikke kan medtage uden væsentligt tab, medmindre lejeren har forpligtet sig til at foretage retablering,

4) driftstab i normal flytteperiode,

5) lejerens rimelige udgifter til sagkyndig bistand og

6) andre udgifter, som med rimelighed kan henføres til opsigelsen.

[ Godtgørelse for tabt goodwill ] Stk. 3. Udlejeren skal ud over de i stk. 2 nævnte tabsposter betale lejeren i et lejeforhold, der er omfattet af § 62, en godtgørelse forværdien af den del af lejerens kundekreds, der mistes som følge af flytningen. Godtgørelsen beregnes med udgangspunkt i virksomhedens Ã¥rlige nettooverskud, medmindre dette pÃ¥ grund af særlige forhold vil være urimeligt.

[ Erstatning for ændringer i lejemålet ] Stk. 4. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1 skal der ses bort fra de ændringer, som lejeren har foretaget efter det tidspunkt, hvor lejeforholdet er opsagt. Lejeren har dog ret til erstatning for ændringer, som lejeren har gennemført efter dette tidspunkt, fordi de pÃ¥gældende ændringer har været pÃ¥budt af en offentlig myndighed eller fastsat ved lov.

[ Lejers tabsbegrænsningspligt ] Stk. 5. Lejeren skal udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser pÃ¥ at begrænse sit tab.

[ Lejer kan blive indtil erstatning er betalt ] Stk. 6. Lejeren skal ikke fraflytte, før lejeren har modtaget denerstatning og godtgørelse, der er aftalt eller tilkendt,eller udlejeren ved bankgaranti eller pÃ¥ anden mÃ¥de har stillet betryggende sikkerhed for beløbets betaling.

[ Boligretten afgør sikkerhedsstillelsesspørgsmål ] Stk. 7. Ved uenighed om erstatningens og godtgørelsens størrelse kan boligretten tage stilling til størrelsen af den sikkerhed, som udlejeren skal stille, jf. stk. 6.

[ Betingelser for udbetaling ved sikkerhedsstillelse ] Stk. 8. Lejeren kan ikke kræve udbetaling pÃ¥ grundlag af en stillet sikkerhed, før erstatningens og godtgørelsensstørrelse er endeligt fastsat og lejeren er fraflyttet lejemÃ¥let.

[ Sikkerhedsstillelse: Hvornår? ] Stk. 9. En aftalt eller af boligretten fastsat sikkerhed skal stilles senest 3 uger før, at lejeren skal fraflytte. Lejeren kan dog tidligst kræve sikkerheden stillet 3 uger efter, at dens størrelse er endelig fastsat.

[ Virkning af manglende sikkerhedsstillelse ] Stk. 10. Stiller udlejeren ikke den aftalte eller fastsatte sikkerhed, bortfalder opsigelsen, og lejeforholdet fortsætter pÃ¥ de hidtil gældende vilkÃ¥r. Opsigelsen bortfalder dog kun, hvis sikkerheden ikke er stillet senest 1 uge efter, at skriftligt pÃ¥krav herom er kommet frem til udlejeren. PÃ¥kravet skal være afgivet efter, at fristen i stk. 9 for stillelse af sikkerhed er udløbet, og skal angive, at lejeren vil betragte opsigelsen som bortfaldet, hvis sikkerheden ikke stilles inden fristens udløb.

[ Lejer accepterer opsigelse men ønsker erstatning ] § 67. Vil lejeren godkende opsigelsen, men kræve erstatning og godtgørelse efter § 66, skal lejeren meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren. Størrelsen og sammensætningen af lejerens krav skal fremgÃ¥ af meddelelsen.

Lovens §§ 66 og 67 gælder ikke, hvis lejeaftalen er indgået før år 2000, jf. § 89, stk. 5.

[ Frist for sagsanlæg vedr. erstatning ] Stk. 2. Ved uenighed om erstatningen og godtgørelsen efter § 66 skal lejeren anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.

[ Tilbagebetaling af erstatning mv. ] Stk. 3. For de i § 62 nævnte lejeforhold kan boligretten fastsætte, at hele erstatningen og godtgørelsen eller en del heraf skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren pÃ¥ ny Ã¥bner virksomhed i samme branche inden for en af retten fastsat tidsfrist pÃ¥ højst 3 Ã¥r og inden for en af retten fastsat afstand fra det tidligere lokale.

[ Begrænsning af lejers rettigheder ] Stk. 4. Lejeren mÃ¥ ikke Ã¥bne virksomhed i samme branche inden for den af retten fastsatte afstand i tid og sted, før lejeren har tilbagebetalt erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

[ Ufravigelighed ] § 68. Reglerne i § 61, stk. 2-6,§ 63, stk. 2 og 3, og §§ 64 og  65 kan, for sÃ¥ vidt angÃ¥r opsigelse fra udlejerens side, ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, sÃ¥ længe udlejeren ikke har opsagt lejeren. Det samme gælder desuden reglerne i § 62, § 66 og § 67, stk. 1 og 2, for de i § 62 nævnte lejeforhold.

Stk. 2. Lejeren kan ikke give afkald pÃ¥ sin ægtefælles ret efter § 60, stk. 2.

Kapitel 12

Ophævelse

[ Udlejers ophævelse ] praeceptivnormal § 69. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde, jf. dog § 70:

Af § 70 fremgår det, at udlejer - uanset de legitime årsager i § 69 - ikke kan hæve i tilfælde af uvæsentlighed.

Ad nr. 7, 8 og 11: Se § 35 om udlejers pligt til at sørge for god orden og i forlængelse heraf § 18, § 19 og § 20.

Om bestemmelsens ufravigelighed henvises til § 72.

1) NÃ¥r leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2 og 3.

2) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

3) NÃ¥r lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre fÃ¥r adgang til det lejede, hvor de har ret hertil, jf. §§ 25, 29 og 73.

4) NÃ¥r lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

5) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.

6) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og trods udlejerens indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

7) NÃ¥r lejeren trods udlejerens pÃ¥mindelse tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden i ejendommen, eksempelvis nÃ¥r lejeren ved stærkt støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller pÃ¥ anden mÃ¥de er til ulempe for ejendommen eller dem, der lovligt færdes i ejendommen, herunder nÃ¥r lejerens adfærd medfører gener for de pÃ¥gældende personer som generel utryghed, forrÃ¥else af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko. § 61, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

8) Når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.

9) Når lejeren af en butik, et hotel, en restauration og lignende trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

10) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.

11) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet.

[ Definition: Pligtig pengeydelse ] Stk. 2. Ved pligtig pengeydelse forstÃ¥s forfaldne krav, der udspringer af denne lov eller lejeaftalen.

[ Rykkergebyr; påkravsfrist ] Stk. 3. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt pÃ¥krav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens pÃ¥krav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 43, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for pÃ¥kravet kan udlejeren kræve 108 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte beløb pÃ¥ 108 kr. er opgjort i 1999-niveau og reguleres én gang Ã¥rligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-mÃ¥neders periode sluttende i juni mÃ¥ned Ã¥ret før det finansÃ¥r, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Bestemmelsen henviser til stk. 1, nr. 1 (pligtig pengeydelse). Såfremt der er tale om "for sen betaling" skal lejer således modtage et påkrav med en frist på 3 dage. Derimod fremgår der ikke af stk. 3 noget krav om opsigelsesvarsel, når ophævelsen begrundes i andre forhold end for sen betaling.

Opkrævning af rykkergebyr
Bestemmelsen fraviger således i erhvervslejeforhold rentelovens udgangspunkt om, at der alene kan opkræves 100 kr. pr. rykkergebyr. Grundgebyrets nuværende størrelse kan findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, eller kan beregnes ud fra tal offentliggjort af Danmarks Statistik.

Sml. i øvrigt lejelovens § 93, stk. 2.

Beregning af rykkergebyr:
Rykkergebyret beregnes således efter formlen:

Rykkergebyr = 0,02 x (Skyldigt beløb - 1000) + 108 x (Nettoprisindeks juni forudgående år / Nettoprisindeks juni 1998)

Beregning af gældens størrelse:
På tilsvarende vis kan gælden regnes ud, ud fra rykkergebyrets størrelse ved brug af følgende formel:

Gæld = 50 x (Rykkergebyr + 20 - 108 x (Nettoprisindeks juni forudgående år / Nettoprisindeks juni 1998))

[ Ikke ophævelse ved uvæsentlighed ] praeceptivnormal § 70. Skønnes det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen.

Om bestemmelsens ufravigelighed henvises til § 72.

[ Ej ophævelse, hvis forholdet er rettet ] Stk. 2. Udlejeren kan ikke pÃ¥berÃ¥be sig de i § 69, stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.

[ Udlejers ophævelse: Fraflytning straks ] praeceptivnormal § 71. NÃ¥r udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte. Lejeren skal betale leje m.v. for tiden, indtil lejeren kunne flytte med aftalt varsel. Lejeren skal endvidere erstatte udlejeren ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejerens udsættelse af det lejede.

Om bestemmelsens ufravigelighed henvises til § 72.

[ Udlejers pligt til genudlejning ] Stk. 2. Udlejeren skal bestræbe sig pÃ¥ at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning, skal fragÃ¥ i udlejerens krav over for lejeren.

[ Ufravigelighed ] § 72. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at udlejeren skal kunne hæve aftalen af andre grunde end de i § 69 nævnte, eller at disse skal have videregÃ¥ende følger for lejeren end fastsat i § 71. § 70 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 13

Lejerens fraflytning

[ Fraflytning: Udlejers besigtigelsesadgang ] § 73. Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give udlejerenadgang til at bese det lejede. Det samme gælder, hvis ejendommen eller det lejede pÃ¥tænkes solgt. Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer hver anden hverdag pÃ¥ et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes stedfortræder, nÃ¥r lejeren ikke er repræsenteret.

[ Lejer skal oplyse adresse ] Stk. 2. Lejeren skal senest 8 dage før fraflytning opgive den adresse, som meddelelser, herunder indsigelser efter § 74, kan sendes til.

[ Fraflytningstidspunkt; aflevering i samme stand ] § 74. Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00 pÃ¥ fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overtagelsen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det pÃ¥hviler udlejeren at udbedre.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Hvis ikke andet er aftalt, skal lejeren aflevere det lejede i samme vedligeholdelsesstand som ved overtagelsen. Det vil sige, at lejeren skal betale for istandsættelse af de dele af lejemålet, som lejeren har vedligeholdelsespligten til ifølge lejekontrakten.

Bestemmelsen kan fraviges ved aftale, hvilket vil sige, at parterne i lejekontrakten kan tage stilling til, i hvilken stand de lejede lokaler skal være ved lejerens fraflytning. "

[ Udlejers frist: Indsigelser om stand ] Stk. 2. Udlejeren kan ikke gøre krav gældende vedrørende lejemÃ¥lets stand ved fraflytningen, nÃ¥r der er forløbet mere end 4 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis lejeren har handlet svigagtigt, eller hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpÃ¥givenhed. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde skal udlejeren gøre kravet gældende uden ugrundet ophold efter, at mangelen er eller burde være opdaget.

[ Fjernelse af lejers forbedringer ] § 75. Forbedringer, som lejeren har foretaget, mÃ¥ kun fjernes, nÃ¥r lejeren bringer det lejede i den stand, hvori lejeren overtog det.

[ Retablering: Ændringer med udlejers samtykke ] Stk. 2. Har lejeren med udlejerens samtykke foretaget ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve retablering, nÃ¥r udlejeren har taget forbehold herom.

Kapitel 14

Tvistebehandling

[ Boligretten ] § 76. Tvister, som udspringer af denne lov eller lejeaftalen, om lokaler, der er omfattet af denne lov, indbringes i 1. instans for byretten. Retten benævnes boligretten.

[ Boligrettens sagsbehandling ] Stk. 2. Om boligretten gælder reglerne i kapitel XVIII i lov om leje.

[ Tvistebehandling ] § 77. Parterne kan aftale, at tvister som nævnt i § 76, stk. 1, helt eller delvisskal afgøres ved voldgift.

Af By- og Boligministeriets tjekliste af 16.12.1999 fremgår flg.:

"Udgangspunktet er, at en tvist f.eks. om lejens størrelse skal afgøres af boligretten.

Man skal dog være opmærksom på, at man kan aftale voldgiftsbehandling. Det vil sige, at en tvist i stedet skal afgøres af en voldgiftsret.

Man kan aftale, at alle tvister eller bestemte typer af tvister skal afgøres ved voldgift.

Fordelen ved voldgiftsbehandling er, at tvisten normalt vil blive afgjort hurtigere. Til gengæld er voldgift ofte dyrere, og en voldgiftsafgørelse kan ikke ankes. Det er vigtigt, at en aftale om vold-giftsbehandling er klar, så der ikke opstår tvivl, om det virkelig er det, parterne ønsker."

Stk. 2. Hvis parterne har aftalt voldgift, træder voldgiftsretten i stedet for boligretten i de i § 6, stk. 2, § 10, stk. 6, § 13, stk. 10, § 32, stk. 4 og 5, § 49, stk. 3, § 63, stk. 3, § 65, stk. 2, § 66, stk. 7, og § 67, stk. 2, nævnte tilfælde.

Kapitel 15

Opsigelse som følge af ekspropriation eller til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation

[ Godtgørelse ved ekspropriation ] § 78. Opsiges en lejer efter § 61, stk. 2, nr. 2, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker pÃ¥ grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formÃ¥l, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgÃ¥et.

§ 61, stk. 2, nr. 2 omhandler opsigelse nødvendiggjort af nedrivning eller ombygning.

Se desuden § 66.

[ Beregning af godtgørelse ] Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af

1) tab på inventar og installationer,

2) driftstab i flytteperioden,

3) flytteudgifter og

4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

[ Nedsættelse af godtgørelse ] Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes, i det omfang der ydes erstatning.

[ Lejer finder nye lokaler ] Stk. 4. SÃ¥fremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, nÃ¥r det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

[ Indsigelse mod kommunalbestyrelsens afgørelse ] Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fÃ¥et meddelelse om afgørelsen.

[ Anlægsmyndighedens refusion ] § 79. Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til godtgørelse efter § 78.

Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af godtgørelse efter § 78 og om fastsættelsen af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at beregne og udbetale godtgørelse efter § 78.

Kapitel 16

Lejeaftaler indgået inden den 1. januar 2000

[ Lejeregulering: Ældre lejeaftaler ] praeceptivnormal § 80. For lejeaftaler, der er indgÃ¥et inden den 1. januar 2000, sker regulering af lejen til ikrafttræden inden udgangen af 2002 efter reglerne i §§ 81-83, jf. dog stk. 2-4.

Se også §§ 81 til 83.

[ Fraskrivelse af ret til lejeregulering ] Stk. 2. En aftale i henhold til de hidtil gældende regler i § 9, stk. 2 eller 3, i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, om fraskrivelse af retten til at kræve lejen reguleret i en Ã¥rrække ud over de i den nævnte lovs §§ 3 og 5 nævnte 4 Ã¥r skal respekteres.

[ Regulering af leje efter særlige klausuler ] Stk. 3. En aftale i henhold til tidligere lovgivning om regulering af lejen i medfør af særlige reguleringsklausuler pÃ¥ anden mÃ¥de end efter det lejedes værdi skal respekteres. Er aftalen indgÃ¥et den 1. januar 1992 eller senere, gælder betingelserne i de hidtil gældende regler i § 9, stk. 4, i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, for regulering af lejen efter særlige reguleringsklausuler.

[ Begrænsning i anvendelsen § 81, jf. stk. 3 ] Stk. 4. Reguleres lejen som nævnt i stk. 3, og er aftalen indgÃ¥et den 1. januar 1992 eller senere, kan udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter § 81, medmindre det udtrykkeligt fremgÃ¥r af aftalen, at lejen tillige skal kunne reguleres efter de hidtil gældende regler i § 3 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995.

[ Varsling af stigninger efter 1. januar 2003 ] Stk. 5. For de i stk. 1 nævnte aftaler skal varsling af lejeregulering til ikrafttræden den 1. januar 2003 eller senere ske efter reglerne i § 13. Lejereguleringen kan dog tidligst fÃ¥ virkning 4 Ã¥r efter lejeforholdets begyndelse eller efter det tidspunkt, hvor der er trÃ¥dt en lejeforhøjelse henholdsvis lejenedsættelse i kraft i henhold til de hidtil gældende regler i §§ 3 eller 5 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, eller i henhold til §§ 81 eller 83 i denne lov. Endvidere skal en aftale i henhold til de hidtil gældende regler i § 9, stk. 2 eller 3, i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, om fraskrivelse af retten til at kræve lejen reguleret i en Ã¥rrække ud over de i den nævnte lovs §§ 3 og 5 nævnte 4 Ã¥r respekteres. Reguleres lejen som nævnt i stk. 3, og er aftalen indgÃ¥et den 1. januar 1992 eller senere, kan udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter § 13, medmindre det udtrykkeligt fremgÃ¥r af aftalen, at lejen tillige skal kunne reguleres efter de hidtil gældende regler i § 3 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995.

Se lovens § 13. Se også § 86, stk. 3.

[ Lejeforhøjelse: Det lejedes værdi ] praeceptivnormal § 81. Er lejen væsentligt lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Krav om lejeforhøjelse kan dog tidligst fÃ¥ virkning 4 Ã¥r efter lejeforholdets begyndelse eller 4 Ã¥r efter, at der sidst er trÃ¥dt en lejeforhøjelse i kraft som følge af, at lejen var væsentligt lavere end det lejedes værdi.

Se også § 83 om lejenedsættelse.

[ Vurderingen af det lejedes værdi mv. (negativ afgrænsning) ] Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Dette gælder dog ikke ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte efter disse love.

3) Lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.

4) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning, ombygning eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet udføre efter aftale med lejeren.

[ Det lejedes værdi (positiv afgrænsning) ] Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi tages der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgÃ¥else har betalt til udlejeren for at overtage lejemÃ¥let. Har lejeren tidligere været ejer og bruger af lejemÃ¥let, og er lejeaftalen indgÃ¥et med den nuværende ejer som en del af aftalen om dennes køb af ejendommen, sÃ¥ledes at der er sammenhæng mellem købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn hertil.

[ Lejens rimelighed: Udlejers bevisbyrde ] Stk. 4. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren godtgøre, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en repræsentativ del af de lejemÃ¥l i kvarteret eller omrÃ¥det, som er sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. LejemÃ¥lene skal endvidere være sammenlignelige med hensyn til vilkÃ¥r, herunder om der er afstÃ¥elses- og genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales andre udgifter vedrørende lejemÃ¥let, f.eks. driftsudgifter. Ved sammenligningen ses bort fra lejemÃ¥l i ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen af 1994, medmindre lejemÃ¥let er beliggende i en ejendom, der er omfattet af en beslutning, hvor boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat finder anvendelse efter udgangen af 1994.

[ Fri bevisbedømmelse ] Stk. 5. Ved retssager om det lejedes værdi finder reglen i retsplejelovens § 344 om rettens fri bevisbedømmelse anvendelse.

[ Forhøjelsens fordeling ] Stk. 6. Forhøjelsen fordeles over 4 Ã¥r, sÃ¥ledes at forhøjelsen pr. Ã¥r udgør ¼ af den samlede lejeforhøjelse.

[ Lejeforhøjelse uanset uopsigelighed ] Stk. 7. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, nÃ¥r udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.

[ Varsling af lejeforhøjelse ] praeceptivnormal § 82. Lejeforhøjelse efter § 81 kan gennemføres med 3 mÃ¥neders varsel.

Se også § 13, stk. 8 om varsling af reguleringer for så vidt angår nyere lejeaftaler.

[ Krav til varsling ] Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse og af fordelingen i henhold til § 81, stk. 6. Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

[ Lejerens indsigelser ] Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren skriftligt fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.

[ Opsættende virkning af boligretssag; tilbagebetaling mv. ] Stk. 4. Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse. Lejeforhøjelsen mÃ¥ dog ikke overstige 25 kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan ikke forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra betalingstidspunktet med en Ã¥rlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Bemærk at bestemmelsen (og kapitlet) kun gælder lejeaftaler indgået før år 2000.

[ Lejers krav på lejenedsættelse ] praeceptivnormal § 83. Er lejen væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil, jf. stk. 3.

Se også § 81 vedr. lejeforhøjelse.

[ Tidligst efter 4 år ] Stk. 2. Krav om lejenedsættelse kan tidligst fremsættes med virkning 4 Ã¥r efter lejeforholdets begyndelse eller 4 Ã¥r efter, at der sidst er trÃ¥dt en lejenedsættelse i kraft som følge af, at lejen var væsentligt højere end det lejedes værdi. En lejenedsættelse kan tidligst fÃ¥ virkning 3 mÃ¥neder efter kravets fremsættelse.

[ Vurderingen af det lejedes værdi ] Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra de i § 81, stk. 2, nævnte omstændigheder, medens der tages hensyn til de i § 81, stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder §81, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse, dog sÃ¥ledes at dokumentationspligten pÃ¥hviler lejeren.

[ Nedsættelsens fordeling ] Stk. 4. Nedsættelsen fordeles over 4 Ã¥r, sÃ¥ledes at nedsættelsen pr. Ã¥r udgør ¼ af den samlede lejenedsættelse.

[ Voldgiftsaftale ] § 84. Parterne i lejeforholdetkan aftale, at spørgsmÃ¥let om reguleringaf lejen skal afgøres ved voldgift.

[ Ufravigelighed ] § 85. Reglerne i §§ 80-83 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 17

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

[ Ikrafttrædelse ] § 86. Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for lejeaftaler, der indgÃ¥s den 1. januar 2000 og senere.

[ Lejeaftaler indgået før 1. januar 2000 ] Stk. 2. Loven har desuden virkning for lejeaftaler, der er indgÃ¥et inden den 1. januar 2000, jf. dog § 89.

[ Parter kan anvende nye regler ] Stk. 3. Uanset §§ 85 og 89 kan lejeforholdets parter fra den 1. januar 2000 indgÃ¥ aftale om, at reglerne i kapitel 1-15 finder anvendelse pÃ¥ de i stk. 2 nævnte lejeaftaler. § 80, stk. 5, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, nÃ¥r der er indgÃ¥et aftale i henhold til 1. pkt. om, at reglerne i § 13 i denne lov finder anvendelse. Ved ændringer i lejeaftaler som nævnt i 1. pkt. efter udgangen af 1999, herunder ved tillæg, kan det angives, om reglerne i kapitel 1-15 i denne lov finder anvendelse. Har parterne ikke angivet noget, anses aftalen for omfattet af stk. 2.

[ Ophævelse af lov om lejeregulering ] § 87. Lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, ophæves med udgangen af 1999.

Stk. 2 . Der kan inden den 1. januar 2000 ske varsling efter den i stk. 1 nævnte lov til ikrafttræden af det varslede senest den 1. april 2000.

[ Ændring af lejeloven ] § 88. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 899 af 16. december 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Loven gælder ikke for lejeforhold, som er omfattet af lov om leje af erhvervslokaler m.v.«

Stk. 2 . Der kan inden den 1. januar 2000 ske varsling efter lov om leje til ikrafttræden af det varslede senest den 1. april 2000.

[ Fremhævelse af bebyrdende vilkår ] § 89. For de i § 86, stk. 2, nævnte aftaler finder de regler om krav til fremhævelse i aftalen af bestemmelser, der pÃ¥lægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, der var gældende som gyldighedsbetingelser pÃ¥ tidspunktet for aftalens indgÃ¥else, anvendelse.

[ Anvendelsen af gamle regler ] Stk. 2 . For de i § 86, stk. 2, nævnte aftaler finder de regler, der var gældende for tidspunktet for aftalens indgÃ¥else, anvendelse pÃ¥ følgende forhold, medmindre andet er aftalt:

1) Lejerens ret til at lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejeforholdet på uændrede vilkår

2) Lejerens ret til at genindtræde i lejeforholdet

3) Lejerens vedligeholdelsespligt

4) Beskyttelse mod konkurrerende virksomhed.

[ Bortfald af lejeaftale pga. brand/ødelæggelse ] Stk. 3 . Bortfalder en lejeaftale som nævnt i § 86, stk. 2, som følge af, at det lejede er ødelagt ved brand eller anden ulykke, finder § 24, stk. 2 og 3, ikke anvendelse.

Se også § 24.

[ Lejers ret til ombygninger mv. ] Stk. 4 . En lejer i et lejeforhold som nævnt i § 86, stk. 2, har ikke ret til at foretage ombygninger og installationer efter reglerne i § 38.

Denne regel, der gælder ved lejeaftaler indgået før år 2000 (jf. § 86, stk. 2) fraviger således reglen i § 38.

[ Ikke erstatning ved gamle lejeaftaler ] Stk. 5 . Opsiges en lejer i et lejeforhold som nævnt i § 86, stk. 2, der ikke er omfattet af § 62, har lejeren ikke krav pÃ¥ erstatning efter lovens §§ 66 og 67 for opsigelsen.

Reglen gælder lejeaftaler indgået før år 2000. Se §§ 66 f. om erstatning ved opsigelse. Se også § 62.

[ Tilsidesættelse af tidsbegrænsning (gamle lejeaftaler) ] Stk. 6 . Er en aftale som nævnt i § 86, stk. 2, tidsbestemt, fortsætter lejeforholdet ved bortfald eller tilsidesættelse af tidsbegrænsningen efter § 63, stk. 2 og 3. § 63, stk. 4, finder ikke anvendelse.

Se § 63.

[ Fastsættelse af nærmere regler ] § 90. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning af erhvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.

[ Gælder ikke Færøerne og Grønland ] § 91. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 447 af 7. juni 2001 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1)


Lov nr. 1235 af 27. december 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 585 af 24. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 33

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter2).

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Udeladt)


Lov nr. 606 af 24. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 14, nr. 1 og 3, og § 15, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 3. (Udeladt)


Lov nr. 453 af 22. maj. 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. (Udeladt)

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. §§ 2-4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.3)

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 16. december 2010

Brian Mikkelsen

/ Finn Lauritzen

Officielle noter

1) Loven blev offentliggjort i Lovtidende den 8. juni 2001.

2) Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger trådte i kraft den 1. januar 2006, jf. bekendtgørelse nr. 1209 af 13. december 2005.

3) Lov nr. 453 af 22. maj 2006 er offentliggjort den 24. maj 2006.