Konkursloven med henvisninger og kommentarer

Herved bekendtgøres konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1259 af 23. oktober 2007, med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1265 af 16. december 2009, § 2 i lov nr. 536 af 26. maj 2010 og § 1 i lov nr. 718 af 25. juni 2010.

Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. april 2011, jf. § 55, stk. 1, i lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) og bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts 2011.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende kapitel 29 a træder dog i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 5 i lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.).

Afsnit I

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

[ "Fristdagen" ] § 1. Ved fristdagen forstås i denne lov det tidligste af følgende tidspunkter:

1) Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

2) Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.

3) Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret.

Stk. 2. Tilbagekaldes eller afslås en begæring om rekonstruktionsbehandling, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om rekonstruktionsbehandling eller begæring om konkurs eller gældssanering. Tilsvarende gælder, hvis en rekonstruktionsbehandling ophører og skifteretten inden tre uger efter ophøret modtager begæring om konkurs eller gældssanering.

Stk. 3. Tilbagekaldes eller afslås en konkursbegæring, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om konkurs eller begæring om rekonstruktionsbehandling eller gældssanering.

Stk. 4. Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten modtager begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, inden tre uger efter at begæringen blev tilbagekaldt eller gældssanering blev nægtet.

[ "Nærstående" ] § 2. Ved nærstående forstås i denne lov

1) ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linjer, søskende, de nævnte personers ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særlig nær,

2) et selskab og en person, såfremt personen eller dennes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital,

3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes nærstående personer eller selskaber,

4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab som under nr. 2 eller 3 angivet.

[ Værneting ] § 3. Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves.

Stk. 2. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives begæringen til skifteretten i den retskreds, hvor han har sit hjemting.

Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne skifteret.

[ København: Sø- og Handelsretten ] § 4. I de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, indgives de i § 3 nævnte begæringer til Sø- og Handelsretten, jf. dog § 3, stk. 3.

[ Henvisning til rette skifteret ] § 5. En begæring, som ikke er indgivet til den rette skifteret, henvises om muligt til denne, forsynet med påtegning om dagen for modtagelsen.

Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten kan henvise en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder.

[ Fastsættelse af nærmere bestemmelser ] § 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling og anden lignende insolvensbehandling skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, såfremt de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser en fremmed stats lovgivning kommer til anvendelse ved bestemmelsen af retsvirkningerne af konkurs, rekonstruktionsbehandling og anden lignende insolvensbehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter et bostyre i tilfælde af konkurs, rekonstruktionsbehandling eller lignende insolvensbehandling, som efter stk. 1 har virkning her i riget, skal kunne udøve samme beføjelser, som tilkommer det efter lovgivningen i den stat, hvor bostyret er udpeget.

[ Indholdskrav til begæring ] § 7. Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering indgives skriftligt og skal så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges.

[ Datostempel ] Stk. 2. Skifteretten påfører begæringen datoen for dens modtagelse.

[ Udsættelse pga. indholdsmangler mv. ] § 8. Skifteretten kan meddele den, som indgiver begæring som omtalt i § 7, en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at fremskaffe manglende oplysninger eller til at udsende påbudte meddelelser.

[ Ikke offentliggørelse af begæring ] § 9. Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering offentliggøres ikke.

Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten få oplysning om, hvorvidt og hvornår en skyldner har indgivet begæring som nævnt i stk. 1.

[ Aktindsigt efter RPL ] Stk. 3. Har en begæring som nævnt i stk. 1 været fremlagt i et offentligt retsmøde, gælder retsplejelovens kapitel 3 a.

RPL kap. 3a (§§ 41 ff.) vedrører aktindsigt.

Afsnit I A

Rekonstruktion

Kapitel 2

Indholdet af en rekonstruktion

[ Indhold af rekonstruktion ] § 10. En rekonstruktion skal indeholde mindst et af følgende elementer:

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om, hvad der kan indgå i en rekonstruktion efter lovudkastets afsnit IA.

En rekonstruktion skal efter den foreslåede bestemmelse mindst indeholde enten en rekonstruktion af skyldneren selv i form af en tvangsakkord eller en rekonstruktion af (en del af) skyldnerens virksomhed ved, at denne overtages af andre som led i en virksomhedsoverdragelse.

En rekonstruktion, der ikke indeholder mindst ét af disse elementer, vil således ikke kunne behandles efter lovudkastets afsnit IA.

Begreberne �tvangsakkord� og �virksomhedsoverdragelse� er nærmere fastlagt i lovudkastets §§ 10 a og 10 b.

Der er efter forslaget ikke noget til hinder for, at en rekonstruktion kan indeholde både en tvangsakkord og en virksomhedsoverdragelse. Det vil f.eks. kunne være hensigtsmæssigt, hvis rekonstruktionen indebærer en overdragelse af hele skyldnerens virksomhed, og det samtidig besluttes at akkordere de fordringer, der ikke kan dækkes af provenuet fra virksomheden.

Bestemmelsen giver også mulighed for, at andre tiltag end tvangsakkord og virksomhedsoverdragelse inddrages i rekonstruktionen. Det kan f.eks. dreje sig om en beslutning om at indsætte en ny ledelse i virksomheden, en udvidelse af aktiekapitalen eller en reduktion af antallet af ansatte samt en aftale med tredjemand om samhandel på visse nærmere vilkår.

Om den retlige betydning af, at sådanne yderligere elementer omfattes af en afgørelse om rekonstruktion, henvises til de foreslåede regler i kapitel 2 d og bemærkningerne til disse bestemmelser."

1) Tvangsakkord, jf. § 10 a.

2) Virksomhedsoverdragelse, jf. § 10 b.

[ Tvangsakkord ] § 10 a. En tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren. En tvangsakkord kan endvidere gå ud på betalingsudsættelse. En tvangsakkord kan betinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår flg.:

Bestemmelsen handler om, hvad der kan bestemmes ved en tvangsakkord.

Bestemmelsen viderefører i vidt omfang de gældende regler i §§ 157, 158 og 162. Kravet om, at der i en tvangsakkord skal være en mindstedividende på 10 pct., jf. § 161 foreslås ikke videreført. Om baggrunden herfor henvises til kapitel 20.1.2.2.

Stk. 1, 1. og 2. pkt., svarer med sproglige ændringer i det væsentlige til den gældende § 157, idet det dog er fundet ufornødent at medtage de særlige udtryk �almindelig tvangsakkord�, �moratorium� og �likvidationsakkord� i lovteksten. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer hermed.

Efter den gældende § 157, nr. 2, fastlægges en likvidationsakkord som en fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem hans fordringshavere mod, at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket. Da likvidationsakkord i realiteten er en almindelig tvangsakkord, hvorefter der sker en procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld, der er betinget af en hel eller delvis realisering af skyldnerens aktiver, foreslås dette fastsat i lovteksten, jf. forslaget til stk. 1, 3. pkt.En konsekvens heraf er, at bestemmelsen også tillader en likvidationsakkord, hvorefter skyldneren ikke nødvendigvis frigøres for al gæld, der ikke dækkes af aktivernes værdi.

Stk. 2fastlægger, hvilke fordringer en tvangsakkord ikke kan omfatte og svarer i vidt omfang til den gældende bestemmelse i § 158.

Efter § 158, stk. 1, omfatter akkorden fordringer, der er stiftet inden akkordforhandlingens åbning. Fordringer, der er stiftet senere, omfattes således ikke af akkorden.

I forslaget til stk. 2, nr. 1 findes en tilsvarende bestemmelse, idet det dog foreslås, at tvangsakkorden ikke kan omfatte fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord. Efter Konkursrådets opfattelse svarer dette tidspunkt bedst til skæringstidspunktet efter den gældende bestemmelse, fordi skyldnerens begæring om åbning af tvangsakkordforhandling efter § 166, stk. 1, nr. 1, skal bilægges akkordforslaget.

En bestemmelse, der svarer til den gældende § 158, stk. 2, nr. 1, om, i hvilket omfang pantefordringshavere omfattes af tvangsakkorden, foreslås endvidere medtaget i forslaget til stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen indebærer, at pantefordringer ikke omfattes af tvangsakkorden, i det omfang pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af tvangsakkorden, for så vidt angår den del af deres personlige fordring, som ikke dækkes af pantet. Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at skifteretten kan træffe afgørelse om bindende vurdering i det omfang, dette følger af lovudkastets § 12 e. Om adgangen til at træffe afgørelse om bindende vurdering henvises i øvrigt til lovudkastets § 12 e og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det er ikke nødvendigt at medtage en regel svarende til den gældende § 158, stk. 1, nr. 3, hvorefter gældsforpligtelser, som skyldneren før tvangsakkordforhandlingens åbning har pådraget sig med samtykke fra tillidsmændene til at fortsætte sin forretning, falder uden for en tvangsakkord. Det skyldes, at en sådan situation ikke vil kunne opstå i rekonstruktion, fordi rekonstruktør og tillidsmand efter lovudkastets § 11 a skal udpeges af skifteretten ved rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Forslaget til stk. 3 svarer til den gældende § 162, stk. 2, hvorefter uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer, idet det dog er præciseret, at dette kun gælder for fordringer, der er omfattet af akkorden.

Stk. 2. En tvangsakkord kan ikke omfatte:

1) Fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord.

2) Pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af tvangsakkorden, for så vidt angår den del af deres personlige fordring, som ikke dækkes af pantet. Hvis skifteretten i medfør af § 12 e har fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den fastsatte værdi bindende ved opgørelse af panthaverens fordring efter 1. pkt.

3) Fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i tilfælde af konkurs.

4) Fordringer under et vist mindre beløb, hvis det er bestemt i tvangsakkorden og det må anses rimeligt begrundet under hensyn til skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder. Fordringer tilhørende samme fordringshaver sammenlægges. Fordringer, som overstiger det fastsatte beløb, giver ret til udbetaling af mindst dette beløb.

Stk. 3. En tvangsakkord medfører bortfald af

1) gaveløfter,

2) krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden,

3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og som ikke er omfattet af § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag,

4) krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, og

5) fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion.

Stk. 4. Uforfaldne fordringer omfattet af tvangsakkorden kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.

[ Virksomhedsoverdragelse ] § 10 b. En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om virksomhedsoverdragelse som led i en rekonstruktion efter lovudkastets afsnit IA.

Forslaget til stk. 1 indebærer, at en virksomhedsoverdragelse kan gå ud på en hel eller delvis overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed.

Efter bestemmelsen skal der være tale om overdragelse til eje. Det er således en betingelse, at erhververen bliver ejer af virksomheden eller en del af denne, mens �overdragelse� ved aftaler om f.eks. leje, leasing eller pantsætning ikke omfattes. Er denne betingelse opfyldt, er det derimod uden betydning, hvordan overdragelsen sker, herunder om virksomheden overdrages med eller uden vederlag.

Ikke enhver overdragelse af en skyldners aktiver kan anses for en delvis overdragelse af virksomheden. Det skyldes, at formålet med rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse som nævnt er at sikre overlevelsen af en økonomisk aktiv virksomhed � og ikke blot frasalg af virksomhedens aktiver. Det fastsættes derfor, at der ved en delvis overdragelse af skyldnerens virksomhed forstås en overdragelse af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet, og som er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til artikel 1, stk. 1, litra a, i direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, som gennemført ved lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002). Praksis efter denne lov vil derfor kunne være af betydning. Der vil således navnlig skulle lægges vægt på, om virksomheden efter en helhedsvurdering har bevaret sin identitet. Ved vurderingen skal der efter forslaget tages hensyn til alle de faktiske omstændigheder omkring overdragelsen, herunder hvilken form for virksomhed der er tale om, hvorvidt der er sket en overførsel af de materielle aktiver som f.eks. bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overføres, samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. Derimod vil det være uden betydning, om den overdragne del af virksomheden kun er af en sekundær eller accessorisk betydning for den overdragende virksomhed. Rekonstruktøren bør ved vurderingen af, om der foreligger en virksomhedsoverdragelse, der omfattes af § 10 b, være opmærksom på, at kriterierne efter denne bestemmelse kan afvige fra den momsretlige praksis om, hvornår der foreligger en (momsfri) virksomhedsoverdragelse. Der henvises om dette spørgsmål til kapitel 20.1.2.3.

I stk. 2 foreslås det i 1. pkt., at en virksomhedsoverdragelse kan omfatte gensidigt bebyrdende aftaler, der på overdragelsestidspunktet er videreført efter lovudkastets § 12 o.

Om betingelserne for og retsvirkningerne af en sådan overdragelse henvises til lovudkastets § 14 c, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

I stk. 2, 2. pkt. foreslås det, at aftaler med ansatte kan overdrages, i det omfang det er foreneligt med lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Bestemmelsen præciserer, dels at en virksomhedsoverdragelse efter reglerne om rekonstruktion ikke ændrer den ansattes retsstilling efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, dels at overdragelse af aftaler med ansatte i medfør af loven efter omstændighederne kan ske, uanset at aftalen � således som det i øvrigt er en betingelse for debitorskifte som led i en virksomhedsoverdragelse, jf. lovudkastets § 14 c, stk. 2, ikke er videreført under rekonstruktionsbehandlingen.

Bestemmelsen har ikke til formål at udvide skyldnerens adgang til debitorskifte."

[ Ligebehandling af fordringshavere ] § 10 c. Fordringshaverne skal behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling eller andet følger af lovens øvrige bestemmelser.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen lovfæster et generelt lighedsprincip ved rekonstruktion.

Det foreslås således fastsat, at fordringshavere skal behandles ligeligt, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling eller andet følger af lovens øvrige bestemmelser. Bestemmelsen viderefører den gældende § 160 om tvangsakkord.

Hvis en rekonstruktion indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, vil bestemmelsen herom gælde for alle fordringshavere, hvorimod det følger af lovudkastets § 10 a, stk. 2, at en række fordringer ikke omfattes af en tvangsakkord.

Det er en konsekvens af lighedsprincippet, at en virksomhedsoverdragelse som led i en rekonstruktion alene kan omfatte gæld til en fordringshaver, hvis dette sker i overensstemmelse med konkursordenen. Det indebærer, at overdragelsen ikke må medføre en mindre gunstig behandling af andre fordringshavere i samme konkursklasse, og at fordringshavere i højere konkursklasser skal være sikret fuld dækning. Undtagelse kan således alene gøres herfra, hvis de berørte fordringshavere, det vil sige de fordringshavere, der stilles dårligere, end de ville være blevet i henhold til konkursordenen, samtykker i en mindre gunstig behandling."

Kapitel 2 a

Indledning af rekonstruktionsbehandling

[ Begæring om rekonstruktion ] § 11. En skyldner, der er insolvent, jf. § 17, stk. 2, og § 18, skal tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1, og § 23, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Det er formentlig et krav at skyldner selv (og ikke blot f.eks. hans advokat) underskriver begæringen. Er skyldner et selskab er det tvivlsomt, hvor mange skal underskrive. Det anbefales derfor at begæringen underskrives af hele bestyrelsen og direktionen (der skal vedlægges en CVR-udskrift udvisende selskabets tegningsregel).

Retsafgift (750 kr.) skal betales samtidig med indleveringen af begæringen. Endvidere skal skyldneren stille sikkerhed (typisk 30.000 kr.), f.eks. ved deponering af beløbet på en særskilt konto hos en advokat.

Følgende bestemmelser omtales:
- § 17, stk. 2: Definition på insolvens.
- § 18: Formodning om insolvens.
- § 20: Hindringer for konkursbegæring.
- § 21, stk. 1 og 2: Flere samtidige konkursbegæringer.
- § 22, stk. 1: Opgørelse over aktiver og passiver ved indlevering af konkursbegæring.
- § 23, stk. 1: Krav til konkursbegæring.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om indgivelse af begæring om rekonstruktionsbehandling.

Forslaget til stk. 1fastslår, at en skyldner, der er insolvent, skal tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver.

I bestemmelsen henvises der til konkurslovens § 17, stk. 2, der nærmere fastlægger, hvornår en skyldner er insolvent. Efter bestemmelsen er dette tilfældet, hvis skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.

Det foreslås, at §§ 18, 20 og 21, stk. 1 og 2, skal finde tilsvarende anvendelse.

Henvisningen til § 18 indebærer, at insolvens i almindelighed antages at foreligge, hvis skyldneren erkender at være insolvent, eller hvis der ved udlæg inden for de sidste 3 måneder før modtagelsen af begæringen om rekonstruktionsbehandling ikke har kunne opnås dækning hos skyldneren.

Henvisningen til § 20 indebærer, at en fordringshaver ikke kan forlange skyldneren undergivet rekonstruktionsbehandling, hvis den pågældende fordring 1) er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom, 2) af tredjemand er sikret ved betryggende pant og begæringen om indledning af rekonstruktionsbehandling strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, eller 3) er uforfalden og af tredjemand er eller tilbydes sikret ved betryggende pant. Ligestillet med pant er efter stk. 2 anden tilsvarende sikkerhed. Ligestillet med pant i tredjemands ejendom er sikker selvskyldnerkaution.

Henvisningen til § 21, stk. 1, indebærer, at skifteretten bestemmer, hvilken begæring der først skal behandles, hvis der samtidig er indgivet flere begæringer om rekonstruktionsbehandling.

Henvisningen til § 21, stk. 2, indebærer, at rekonstruktionsbehandling anses for at være begæret på den dag, da den første begæring indkom til skifteretten, jf. § 1.

Bestemmelsen i stk. 1 bygger på den gældende § 10, stk. 1, om anmeldelse af betalingsstandsning, men adskiller sig på navnlig to punkter fra denne bestemmelse.

For det første foreslås det, at der skal fremsættes begæring om rekonstruktionsbehandling frem for anmeldelse heraf, som det er tilfældet ved betalingsstandsning. Den ændrede terminologi skal ses i lyset af rådets forslag om, at fordringshavere skal kunne begære en skyldner undergivet rekonstruktionsbehandling, og at der ved skifterettens stillingtagen til en sådan begæring, skal foretages en prøvelse af, om kravene for at indlede rekonstruktionsbehandling er opfyldt (det vil sige, at skyldneren skal være insolvent, og at fordringshaveren skal have et krav mod skyldneren). Fremsættes begæringen om rekonstruktionsbehandling af skyldneren, vil der på grund af § 18, jf. nærmere nedenfor, som hovedregel ikke være anledning til at gå ind på en sådan prøvelse, sml. praksis efter den gældende § 10, stk. 1, om anmeldt betalingsstandsning, der er omtalt i kapitel 6.1.1.

For det andet stilles der krav om, at skyldneren skal være insolvent, jf. konkurslovens § 17, stk. 2. Dette svarer til betingelserne for at indlede konkursbehandling, men adskiller sig fra § 10, stk. 1, om anmeldelse af betalingsstandsning, der efter sin ordlyd alene forudsætter, at skyldneren ikke mener sig i stand til at opfylde sine forpligtelser. Rekonstruktion giver i væsentlig grad fordringshaverne tilsvarende muligheder for at råde over skyldnerens virksomhed og for at regulere skyldnerens aftaler med f.eks. ansatte og leverandører som i konkurs. Konkursrådet finder på den baggrund, at betingelserne for at indlede rekonstruktionsbehandling og konkursbehandling bør være identiske, således at alternativet til rekonstruktionsbehandling i alle tilfælde ville kunne have været en konkursbehandling. Det foreslås derfor, at det skal være en betingelse for at indlede en rekonstruktionsbehandling, at skyldneren skal være insolvent. I overensstemmelse hermed foreslås det endvidere, at formodningsreglen i konkurslovens § 18 skal finde anvendelse.

Det fremgår af bestemmelsen, at begæring om rekonstruktionsbehandling kan indgives af skyldneren eller en fordringshaver. Om baggrunden for, at en fordringshaver skal have adgang til at begære rekonstruktionsbehandling, henvises til kapitel 6.2.1.

Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder som udgangspunkt de almindelige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle på vegne af, forpligte og tegne selskabet mv., herunder indgive begæring om rekonstruktionsbehandling. Der kan herom henvises til Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard, Konkursloven med kommentarer, 10. udg., 2005, s. 209f, og Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen, Konkursprocesret, 2009, s. 25f.

Hvis den juridiske person er undergivet offentligt tilsyn, vil det kunne følge af lovgivningen herom, at den juridiske person skal underrette tilsynsmyndigheden om begæringen om rekonstruktionsbehandling.
"

[ Indholdskrav til rekonstruktionsbegæring ] Stk. 2. En begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne i § 238.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Stk. 2, 1. pkt.,indebærer, at en begæring om rekonstruktionsbehandling skal indeholde forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige til at lade sig beskikke og opfylder habilitetsbetingelserne i § 238. Bestemmelsen bygger på den gældende § 10, stk. 2, om beskikkelse af tilsyn under en anmeldt betalingsstandsning.

Habilitetskravene er som udgangspunkt identiske med de hidtidige krav. Dog foreslås det i et nyt stykke 5 i § 238 (lovudkastets § 1, nr. 30) fastsat, at en person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af § 11 a, stk. 1, må ikke have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og må ikke virke som forretningsmæssig rådgiver eller revisor for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 238, stk. 5 (lovudkastets § 1, nr. 30) og til kapitel 7.2.3.2.

I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, 3. pkt., fastslås det endvidere, at en begæring, der ikke indeholder forslag til beskikkelse af en rekonstruktør eller tillidsmand, er uden virkning. Dette vil navnlig indebære, at begæringen ikke kan danne grundlag for fastsættelse af en fristdag, jf. konkurslovens § 1, stk., 1, nr. 1, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved lovudkastets § 1, nr. 1.

I stk. 2, 2.pkt., foreslås det, at bestemmelsen i konkurslovens § 22, stk. 1, endvidere skal finde anvendelse, når begæringen om rekonstruktionsbehandling er indgivet af skyldneren. Henvisningen hertil indebærer, at skyldneren skal vedlægge sin begæring om rekonstruktionsbehandling en opgørelse over aktiver og passiver samt en liste over fordringshavere. Reglen gælder kun ved skyldnerens egen begæring om rekonstruktionsbehandling. Hvis opgørelsen eller listen mangler eller er mangelfuld, kan skifteretten meddele skyldneren en frist � i almindelighed ikke ud over en uge � til at fremskaffe oplysningerne, jf. konkurslovens § 8.

I overensstemmelse med konkurslovens § 7, således som denne bestemmelse foreslås ændret ved lovudkastets § 1, nr. 4, skal en begæring om rekonstruktionsbehandling endvidere indgives skriftligt, ligesom den så vidt muligt skal angive skyldnerens fulde navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder skyldneren eventuelt driver forretning (firma), skyldnerens erhvervsgren, samt hvorfra skyldnerens erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret så vidt muligt angives. Manglende overholdelse af pligterne i § 7 fører ikke uden videre til afvisning af rekonstruktionsbegæringen, idet skifteretten også i dette tilfælde kan give en kort udsættelse efter konkurslovens § 8 til at fremskaffe sådanne manglende oplysninger. Hvis skyldneren og fordringshaveren efter en sådan udsættelse fortsat ikke har fremlagt de nævnte oplysninger, vil skifteretten efter omstændighederne kunne afslå at indlede rekonstruktionsbehandling. Afslås en begæring om rekonstruktionsbehandling, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, gældssanering eller konkurs, jf. forslaget til 1, stk. 2 (lovudkastets § 1, nr. 1)."

[ Begæring indgivet af skyldner ] Stk. 3. Er begæring om rekonstruktionsbehandling indgivet af skyldneren, indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling straks ved begæringens modtagelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen i stk. 3 handler om skifterettens behandling af en skyldners begæring om rekonstruktion.

Det foreslås, at skifteretten efter at have modtaget begæringen straks skal indlede rekonstruktionsbehandlingen. Skifteretten skal således straks, og uden at der er behov for at holde møde med fordringshaverne, beskikke en eller flere rekonstruktører og en tillidsmand for skyldneren. Dette svarer i det væsentlige til den gældende § 11, stk. 1, om beskikkelse af et tilsyn for skyldneren ved anmeldt betalingsstandsning."

[ Begæring indgivet af kreditor ] Stk. 4. Er begæring om rekonstruktionsbehandling indgivet af en fordringshaver, og har skyldneren samtykket i begæringen, kan skifteretten straks indlede rekonstruktionsbehandling. Hvis skyldnerens samtykke ikke foreligger, indkalder skifteretten skyldneren til et møde i skifteretten, hvor begæringen behandles. § 23, stk. 2-5, og § 23 a finder tilsvarende anvendelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

Bestemmelsen i forslaget til stk. 4 vedrører skifterettens behandling af en rekonstruktionsbegæring, der er fremsat af en kreditor.

Stk. 4, 1. pkt. fastslår, at skifteretten på grundlag af en begæring indgivet af en fordringshaver kan beslutte at indlede rekonstruktionsbehandling straks, hvis skyldneren har samtykket i begæringen. Dette svarer i det væsentlige til den foreslåede udformning af stk. 3 om skyldneren begæring om rekonstruktionsbehandling. Heller ikke i denne situation skal der holdes et møde med skyldneren og/eller fordringshaverne, før skifteretten træffer beslutning om indledning af rekonstruktionsbehandlingen. Finder retten, at det vil være hensigtsmæssigt at afholde et retsmøde, vil retten kunne indkalde hertil.

Hvis skyldnerens samtykke ikke foreligger, foreslås det i stk. 4, 2.-4. pkt., at skifteretten skal forkynde begæringen for skyldneren og samtidig indkalde skyldneren til et møde i skifteretten med henblik på, at retten på mødet kan tage stilling til, om rekonstruktionsbehandling skal indledes. Skifteretten skal således ikke indhente oplysning om skyldnerens holdning til begæringen, inden den indkalder til mødet.

Hvis skyldneren inden mødet meddeler samtykke til indledning af rekonstruktionsbehandlingen, vil skifteretten kunne træffe beslutning herom uden at afholde møde.

Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder de almindelige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle på vegne af, forpligte og tegne selskabet mv. Der henvises til Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard, Konkursloven med kommentarer, 10. udg., 2005, s. 209f., og Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen, Konkursprocesret, 2009, s. 25f

Det foreslås, at konkurslovens § 23 om blandt andet forkyndelse og udeblivelsesvirkning og § 23 a om udsættelse af mødet på grund af lovligt forfald skal finde tilsvarende anvendelse.

Henvisningen til § 23 indebærer, at en fordringshavers begæring om rekonstruktionsbehandling skal angive de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes, og at begæringen skal indgives i to eksemplarer, jf. stk. 1. Det følger af § 23, stk. 2, at skifteretten straks skal lade begæringen forkynde for skyldneren og samtidig med mindst aftens varsel skal indkalde skyldneren og vedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten. Mødet i skifteretten bør så vidt muligt afholdes senest tre dage efter konkursbegæringens modtagelse. Efter § 23, stk. 3, kan forkyndelse af begæringen om indledning af rekonstruktionsbehandling undlades, hvis skyldneren på anden måde er gjort bekendt med den. Udebliver fordringshaveren fra mødet, anses begæringen om indledning af rekonstruktionsbehandling for bortfaldet, jf. § 23, stk. 4. Det følger af § 23, stk. 5, at skifteretten kan tillægge skyldnerens udeblivelse uden lovligt forfald eller hans undladelse af at give fyldestgørende svar på skifterettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af fordringshaverens anbringender. Finder skifteretten i særlige tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens tilstedeværelse, kan skifteretten bestemme, at skyldneren skal fremstilles af politiet.

Henvisningen til § 23 a indebærer, at skifteretten kan give en kort udsættelse med behandlingen af en begæring om indledning af rekonstruktionsbehandling, hvis fordringshaveren eller skyldneren har lovligt forfald, eller ganske særlige omstændigheder i øvrigt taler for det.

Stk. 5. Hvis en skyldner, der er en fysisk person, ikke senest på det møde, der er nævnt i stk. 4, samtykker i fordringshaverens begæring, anses denne for en konkursbegæring, som straks behandles. Tilsvarende gælder, hvis skyldneren er en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

I stk. 5 foreslås det, at en fordringshavers begæring om indledning af rekonstruktionsbehandling skal anses for en konkursbegæring, der straks behandles, hvis en skyldner, der er en fysisk person, ikke senest på mødet i skifteretten samtykker i begæringen om indledning af rekonstruktionsbehandling.

Baggrunden for forslaget om en sådan �vetoret� for fysiske personer er navnlig, at fysiske personer efter en endt rekonstruktion vil hæfte personligt for omkostningerne ved gennemførelsen af en eventuel fejlslagen rekonstruktion. Juridiske personers hæftelse er derimod i almindelighed begrænset til selskabskapitalen, hvorved yderligere gæld i et insolvent selskab i form af rekonstruktionsomkostninger primært kommer til at belaste selskabets fordringshavere. Fysiske personer bør på den baggrund have mulighed for at indstille virksomhedsdriften ved en konkurs og dermed undgå risikoen for at pådrage sig yderligere gæld. Det samme hensyn gør sig gældende, hvis skyldneren er en sammenslutning, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser, det vil sige typisk interessentskaber og kommanditselskaber.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at skyldneren på den ene side gør indsigelse mod, at betingelserne for at indlede rekonstruktionsbehandlingen er opfyldt, og på den anden side meddeler samtykke til behandlingen, hvis skifteretten uanset skyldnerens indsigelse finder, at dette er tilfældet.

Hvis begæringen om rekonstruktionsbehandling på grund af skyldnerens nægtelse af samtykke skal anses for en konkursbegæring, skal konkursbegæringen behandles straks. Formålet hermed er at undgå, at skyldneren ved at protestere mod rekonstruktionsbehandlingen kan trække sagen i langdrag ved at tvinge fordringshaveren til at begynde forfra med at indgive en konkursbegæring og indkalde til et nyt møde. Bestemmelsen indebærer alene, at der straks skal finde en behandling af konkursbegæringen sted, men ikke at skyldneren automatisk skal erklæres konkurs. Dette vil afhænge af, om de almindelige konkursbetingelser er opfyldt. Efter omstændighederne kan der være behov for at udsætte afgørelsen herom med henblik på, at parterne kan procedere dette spørgsmål. Hvis fordringshaveren ikke ønsker sagen behandlet som et konkursbegæring, kan begæringen tilbagekaldes efter § 21, stk. 3.

Der foreslås ikke en tilsvarende regel for skyldnere, der er kapitalselskaber. Baggrunden herfor er, at afgørelsen om indledning af rekonstruktionsbehandling efter lovudkastet kan træffes uden samtykke fra selskabets ledelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6 kan rekonstruktionsbegæringen ikke tilbagekaldes efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Bestemmelsen er videregående end den gældende regel i § 16 e, hvorefter en anmeldt betalingsstandsning ophører, hvis skyldneren tilbagekalder anmeldelsen, og den gældende regel i § 21, stk. 3, hvorefter en konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil endeligt konkursdekret er afsagt.

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med lovudkastets § 15, hvor der er fastsat regler om, i hvilke tilfælde rekonstruktionsbehandlingen ophører. Rekonstruktionsbehandlingens ophør medfører, at skyldneren tages under konkursbehandling, medmindre rekonstruktionsbehandlingens ophør skyldes, at skyldneren er eller er blevet solvent.

Efter bestemmelsen er det afgørende tidspunkt indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, det vil sige tidspunktet for skifterettens beslutning herom. Det gælder også, selv om skifterettens beslutning om at indlede rekonstruktionsbehandlingen er kæret. Har skifteretten nægtet at indlede rekonstruktionsbehandling, men finder landsretten, at betingelserne herfor er opfyldt, må sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten.

[ Utilbagekaldelighed ] Stk. 6. Efter indledningen af rekonstruktionsbehandling kan begæringen herom ikke tilbagekaldes.

[ Beskikkelse af rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand ] § 11 a. Skifteretten beskikker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren. Skifteretten er ikke bundet af de forslag til rekonstruktør eller tillidsmand, der fremgår af begæringen. Er der beskikket flere rekonstruktører, varetager disse hvervet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet. Rekonstruktøren kan antage fornøden sagkyndig bistand.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om beskikkelse af rekonstruktør og tillidsmand og om sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktionsbehandlingen mv.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.,indebærer, at skifteretten ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen skal beskikke en eller flere rekonstruktører.

Bestemmelsen giver mulighed for at beskikke flere rekonstruktører. Dette svarer til, hvad der i konkurs gælder om kuratorbeskikkelse, jf. § 107, stk. 1, og til hvad der antages at gælde uden udtrykkelig lovhjemmel ved anmeldt betalingsstandsning. Beskikkelse af flere rekonstruktører vil navnlig kunne komme på tale ved større og mere komplicerede rekonstruktionsbehandlinger.

Det foreslås, at skifteretten, på samme måde som det kendes fra åbning af tvangsakkordforhandling, jf. den gældende § 164, tillige skal beskikke en tillidsmand for skyldneren. Baggrunden herfor er navnlig hensynet til at styrke skyldnerens og fordringshavernes tillid til validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som rekonstruktionsforslaget baserer sig på. Tillidsmanden skal være regnskabskyndig og kan f.eks. være en statsautoriseret eller en registreret revisor. I modsætning til, hvad der gælder for tvangsakkord, hvor der kan beskikkes to tillidsmænd, er der navnlig af omkostningsmæssige hensyn efter lovudkastet alene adgang til at beskikke én tillidsmand for skyldneren.

Skifteretten er efter lovudkastet ikke bundet af det i begæringen indeholdte forslag til rekonstruktør eller tillidsmand, jf. stk. 1,2. pkt. Dette svarer til, hvad der i forhold til beskikkelse af tilsynet gælder ved anmeldt betalingsstandsning, jf. den gældende § 11, stk. 1, 2. pkt. Om kravene til rekonstruktørens og tillidsmandens faglige kvalifikationer og den vurdering heraf, som skifteretten skal foretage ved beskikkelsen, henvises til kapitel 7.2.2.2 og 7.2.3.2.

Er der beskikket flere rekonstruktører, foreslås det i stk. 1, 3. pkt., at disse skal varetage hvervet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.Bestemmelsen bygger på § 107, stk. 1, 2. pkt., om forholdet mellem flere kuratorer under en konkursbehandling. Skifteretten vil efter bestemmelsen blandt andet kunne bestemme, at rekonstruktørerne kun kan træffe beslutning i fællesskab, og at det i tilfælde af uenighed mellem rekonstruktørerne er én bestemt af dem, der har det afgørende ord."

[ Kreditormøde inden 4 uger ] Stk. 2. Samtidig fastsætter skifteretten tidspunktet for et møde med fordringshaverne. Mødet skal holdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren straks registrere mødeindkaldelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Efter stk. 2skal skifteretten på samme måde som efter den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11, stk. 2, om anmeldt betalingsstandsning straks efter indledningen af rekonstruktionen fastsætte tidspunktet for et møde med fordringshaverne.

Mødet skal holdes senest fire uger fra rekonstruktionsbehandlingens indledning. Baggrunden for denne frist er, at fordringshaverne på mødet forventes at tage stilling til rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan, som de skal have tilsendt en uge før mødet. Hvis rekonstruktøren skal nå at udarbejde et tilfredsstillende forslag til en rekonstruktionsplan, kan fristen derfor efter rådets opfattelse ikke være kortere end 4 uger.

Med henblik på underretning af fordringshavere, der ikke er kendt af rekonstruktøren, foreslås det i stk. 2, 3. pkt., at skifteretten straks skal indrykke en bekendtgørelse med mødeindkaldelsen i Statstidende. Hvis skyldneren er en selskab mv., der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren endvidere straks registrere mødeindkaldelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2. Dele af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (lov nr. 470 af 12. juni 2009) træder i kraft den 18. januar 2010 efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse.

Bestemmelsen indebærer ikke, at skyldneren har et krav på, at der holdes et møde med fordringshaverne inden for fristen på 4 uger. Hvis rekonstruktøren inden afholdelsen af mødet med fordringshaverne vurderer, at en videre rekonstruktionsbehandling er udsigtsløs, f.eks. på grund af nye regnskabsmæssige oplysninger fra skyldneren, bør rekonstruktøren inden udløbet af fristen på 4 uger rette henvendelse til skifteretten med henblik på, at skifteretten kan træffe bestemmelse om ophør af rekonstruktionsbehandlingen som udsigtsløs, jf. lovudkastets § 15, stk. 1, nr. 5."

[ Rekonstruktørens overtagelse af ledelse ] Stk. 3. Hvis rekonstruktionsbehandling indledes uden samtykke fra skyldneren, bestemmer skifteretten samtidig, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I stk. 3 foreslås det, at skifteretten, hvis en rekonstruktionsbehandling indledes uden samtykke fra skyldneren, straks skal træffe bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, således at rekonstruktøren herefter råder på skyldnerens vegne. En bestemmelse efter stk. 3 kan kun komme på tale i forhold til skyldnere, der er juridiske personer, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt og direkte for virksomhedens forpligtelser, sml. herved også lovudkastets § 11, stk. 5.

Bestemmelsen i lovudkastet § 12 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Henvisningen indebærer, at rekonstruktøren kan tegne virksomheden og skal lade sig registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2.

Afgørelse efter stk. 3 skal træffes ex officioaf skifteretten straks ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at rekonstruktionsbehandlingen i disse tilfælde er iværksat uden samtykke fra skyldneren, og at der derfor ikke er grundlag for at antage, at skyldneren (selskabets hidtidige ledelse) vil medvirke til behandlingen."

[ Krav om sikkerhedsstillelse ] Stk. 4. Indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke er betinget af sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed. En fordringshaver, der har begæret rekonstruktionsbehandling, hæfter ikke for omkostningerne ved rekonstruktionsbehandlingen ud over sikkerhedsstillelsen, og alene i det omfang omkostningerne ikke dækkes af skyldnerens midler.

Sikkerhedsstillelsen udgør typisk 30.000 kr.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Efter forslaget til stk. 4, 1. pkt., er indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldners samtykke betinget af sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktionsbehandlingen. Det forudsættes i den forbindelse, at skifteretten som udgangspunkt fastsætter et krav om sikkerhedsstillelse svarende til det, der kræves efter § 27, stk. 1, således som denne bestemmelse foreslås ændret ved lovudkastets § 1, nr. 19.

I stk. 4, 2. pkt. foreslås, at en fordringshaver, der har begæret rekonstruktionsbehandling, kun skal hæfte for omkostningerne ved rekonstruktionsbehandlingen med den stillede sikkerhed. Bestemmelsen svarer på dette punkt til § 27, stk. 6, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved lovudkastets § 1, nr. 19. Endvidere fastslås det, at hæftelsen kun aktualiseres, i det omfang omkostningerne ikke dækkes af skyldnerens midler.

Hvis omkostningerne til rekonstruktøren og tillidsmanden ikke kan dækkes af den stillede sikkerhed, vil kravene i tilfælde af skyldnerens konkurs have status som et § 94-krav. Rekonstruktøren har således en ikke-ubetydelig interesse i at sikre sig, at der løbende bliver taget stilling til størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at rekonstruktøren kan aftale med den rekvirerende fordringshaver, at denne ud over den lovfæstede sikkerhed indestår for rekonstruktørens krav på vederlag."

[ Yderligere sikkerhedsstillelse ] Stk. 5. Skifteretten kan efter rekonstruktørens begæring bestemme, at der skal stilles yderligere sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed. Stilles sikkerheden ikke, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I forslaget til stk. 5, 1. pkt., er det fastsat, at skifteretten efter rekonstruktørens begæring kan bestemme, at der ud over i de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, skal stilles passende sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed. Rekonstruktørens begæring vil også kunne fremsættes, hvis rekonstruktøren skønner, at der er behov for yderligere sikkerhed i forhold til den, der er stillet efter stk. 4. Det vil f.eks. kunne være aktuelt i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at der ikke vil være dækning for rekonstruktørens honorar på § 94-niveau i forbindelse med en efterfølgende konkurs. Da kravet om sikkerhedsstillelse kun kan fastsættes efter rekonstruktørens begæring, vil dette krav ikke kunne stilles som betingelse for at indlede rekonstruktionsbehandlingen.

Krav om (yderligere) sikkerhed bør i almindelighed efterkommes, når rekonstruktøren begærer det, medmindre skifteretten vurderer, at skyldnerens midler utvivlsomt dækker alle § 94-krav, herunder omkostningerne til rekonstruktøren og tillidsmanden. Skifteretten vil i den forbindelse kunne anmode rekonstruktøren om at fremkomme med en erklæring om, hvor stor sikkerhedsstillelsen bør være.

Hvis kreditor ikke ønsker at stille en påkrævet yderligere sikkerhed, vil konsekvensen være, at rekonstruktionsbehandlingen afsluttes, og at skyldneren overgår til konkurs.

Efter stk. 5, 2. pkt. kan skifteretten undtagelsesvis bestemme, at omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel stillet sikkerhed, betales af statskassen. Der er tale om en snæver undtagelsesbestemmelse. Det er således alene hensigten, at dette skal ske i samme begrænsede omfang, som det har været tilfældet i praksis efter den gældende § 11, stk. 3, om betalingsstandsning."

[ Statskassens indeståelse ] Stk. 6. Skifteretten kan undtagelsesvis bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved rekonstruktørens og tillidsmandens virksomhed, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel stillet sikkerhed.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"På baggrund af udformningen af lovudkastets § 15, hvorefter ophør af rekonstruktionsbehandling medfører konkursbehandling, medmindre skyldneren er eller er blevet solvent, må det forudses, at en rekonstruktion i mange tilfælde også vil indebære en efterfølgende konkursbehandling. For at undgå den situation, at skyldneren eller den fordringshaver, der har begæret rekonstruktionsbehandling, ikke skulle have midler til en efterfølgende konkurs, og dermed at staten ellers måtte betale herfor, stilles der i stk. 6krav om, at rekonstruktionsrekvirenten � uanset om dette er skyldneren eller en kreditor - skal stille sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. § 27, stk. 1.

Om sikkerhedsstillelse i konkurs kan der henvises til lovudkastets § 1, nr. 11 (forslaget til nyaffattelse af § 27), og bemærkningerne hertil."

[ Krav om sikkerhedsstillelse ] Stk. 7. Indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, stiller sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. § 27, stk. 1.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I stk. 7 foreslås det, at rekonstruktøren kan antage fornøden sagkyndig bistand. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, om betalingsstandsning.

Bestemmelsen regulerer ikke spørgsmålet om tillidsmandens antagelse af sagkyndig bistand. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at tillidsmanden � efter aftale med rekonstruktøren � antager en sagkyndig hjælp, hvis der i særlige tilfælde måtte være behov for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis værdisætningen af et aktiv kræver særlig brancheindsigt."

[ Cirkulæreskrivelse til kreditor m.fl. inden 1 uge ] § 11 b. Rekonstruktøren skal senest en uge efter beskikkelsen sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere meddelelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om rekonstruktørens underretning af fordringshavere mv. om rekonstruktionsbehandlingen.

Stk. 1, 1. pkt.,der bygger på den gældende § 12, stk. 1, om anmeldt betalingsstandsning, fastsætter, at rekonstruktøren senest en uge efter beskikkelsen skal sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til samtlige kendte fordringshavere og andre, dog ikke lønmodtagere, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen.

Ved andre tænkes der navnlig på kendte medkontrahenter. Den foreslåede pligt til at underrette blandt andet medkontrahenter er videregående end den gældende § 12, stk. 1. Da medkontrahenter imidlertid vil kunne blive berørt af rekonstruktionsbehandlingen, selvom en aftale ikke aktuelt er misligholdt, finder Konkursrådet, at rekonstruktøren også bør have pligt til at underrette disse. Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, vil også dettes ejeres ret kunne blive berørt af rekonstruktionsbehandlingen. Det afhænger af selskabslovgivningen, om der er pligt til at underrette ejerne om indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

Skifteretten skal efter stk. 1, 2. pkt.,have kopi af meddelelsen.

Hvis skyldneren er et selskab, skal rekonstruktøren efter stk. 1, 3. pkt., samtidig registrere meddelelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2. Dette indebærer, at oplysningen som udgangspunkt skal registreres direkte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. I det omfang oplysningen ikke kan registreres direkte, skal der ske anmeldelse om, at der er sket indkaldelse til mødet med fordringshaverne. Anmeldelsespligten påhviler rekonstruktøren. Dele af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (lov nr. 470 af 12. juni 2009) træder i kraft den 18. januar 2010 efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse.

Stk. 2 fastsætter, hvilke oplysninger meddelelsen skal indeholde. Bestemmelsen fastslår, at meddelelsen skal vedlægges skyldnerens seneste årsrapport. I det omfang denne efter lovgivningen skal være revideret, skal den reviderede årsrapport vedlægges. Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende § 12, stk. 1, 3. pkt., om anmeldt betalingsstandsning.

Forslaget til stk. 3 indebærer, at rekonstruktøren straks efter beskikkelsen skal sende meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d. Bestemmelsen bygger på den gældende § 12, stk. 3, om anmeldt betalingsstandsning."

[ Indholdskrav til skrivelsen ] Stk. 2. Meddelelsen skal vedlægges skyldnerens seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf. Meddelelsen skal indeholde:

1) Oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver og så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder.

2) Oplysning om skyldnerens regnskabsføring.

3) En redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen.

4) Oplysning om tidspunktet for mødet med fordringshaverne.

[ Meddelelse til panthavere ] Stk. 3. Rekonstruktøren skal straks efter beskikkelsen sende meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.

Oplysninger om panthavere kan findes ved opslag i personbogen (www.tinglysning.dk).

[ Fremsendelse af rekonstruktionsplan ] § 11 c. Senest en uge før mødet med fordringshaverne skal rekonstruktøren sende sit forslag til rekonstruktionsplan til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om det forslag til rekonstruktionsplan, som rekonstruktøren skal sende til fordringshaverne og skifteretten forud for mødet med fordringshaverne.

Det foreslås i stk. 1, at rekonstruktøren skal sende sit forslag til rekonstruktionsplan til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten senest en uge før det møde med fordringshaverne i skifteretten, der blev berammet ved rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. lovudkastets § 11 a, stk. 2. Andre, der berøres af rekonstruktionsplanen, skal ikke have tilsendt forslaget til rekonstruktionsplan, da det alene er fordringshaverne, der skal stemme om vedtagelsen heraf.

Der foreslås ikke knyttet særlige retsvirkninger til, at rekonstruktøren overskrider denne frist. En overskridelse af fristen vil imidlertid efter omstændighederne kunne føre til afsættelse af den pågældende, jf. lovudkastets § 11 g, ligesom forholdet vil kunne indgå i skifterettens vurderingsgrundlag i forbindelse med anmodning om beskikkelse af den pågældende som rekonstruktør i andre sager."

[ Indhold af rekonstruktionsplan ] Stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan skal indeholde:

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I stk. 2 foreslås det i 1. pkt., at forslaget til rekonstruktionsplan skal være tiltrådt af skyldneren, medmindre skifteretten har truffet afgørelse efter § 11 a, stk. 3, § 12 a eller § 12 b. Kravet om tiltrædelse har navnlig til formål at sikre, at skyldneren er indforstået med planen, og bestemmelsen giver derfor som udgangspunkt skyldneren vetoret over for rekonstruktørens forslag. Det anførte skal imidlertid ses i lyset af, at en rekonstruktør, der f.eks. ikke mener, at skyldneren samarbejder loyalt og konstruktivt om rekonstruktionsbehandlingen, vil kunne stille forslag om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis skyldneren er en juridisk person, jf. lovudkastets § 12 a. Er der fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne, kan der endvidere træffes en foreløbig bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. lovudkastets § 12 b. Det forhold, at skyldneren nægter at tiltræde forslaget til rekonstruktionsplan, kan ikke i sig selv føre til, at skifteretten træffer afgørelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden.

Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder de almindelige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle på vegne af, forpligte og tegne selskabet mv. Rekonstruktionsplanen må derfor som minimum skulle tiltrædes i overensstemmelse med tegningsreglen i selskabets vedtægter og de selskabsretlige regler herom.

Rekonstruktøren skal påse, at skyldneren tiltræder forslaget til rekonstruktionsplan. Der foreslås ikke fastsat formkrav for skyldnerens tiltrædelse, der f.eks. vil kunne foreligge i form af skyldnerens underskrift på forslaget.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at forslaget til rekonstruktionsplanen skal vedlægges en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt planen efter deres skøn er gennemførlig - det vil sige, om et salg af (en del af) virksomheden er realistisk, eller en tvangsakkord antages at kunne føre til, at fordringshaverne får en efter skyldnerens forhold passende dividende inden for acceptable frister. Både rekonstruktøren og tillidsmanden kan i den forbindelse give udtryk for, hvilke forudsætninger der efter deres opfattelse skal være opfyldt fra f.eks. fordringshavernes side for, at den foreslåede rekonstruktionsplan skønnes at være realistisk. Sådanne tilkendegivelser vil blandt andet kunne tillægges betydning ved en senere vurdering af, om der foreligger væsentligt ændrede forudsætninger for rekonstruktionsplanen, jf. lovudkastets § 11 f, stk. 2."

1) En begrundet redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat, og en vurdering af, om der er væsentlige forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse af denne rekonstruktion.

2) Så vidt muligt oplysning om skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling med angivelse af afvigelser som følge af senere indtrufne ændringer.

3) Oplysning om, hvorvidt der efter tillidsmandens opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport.

4) En redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen.

[ Krav til rekonstruktionsplanen ] Stk. 3. Forslaget til rekonstruktionsplan skal være tiltrådt af skyldneren. Forslaget skal vedlægges tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt planen efter deres skøn er gennemførlig.

Hvis rekonstruktøren ikke finder en rekonstruktionsplan gennemførlig, skal skifteretten straks modtage oplysning herom, jf. § 15, stk. 1, nr. 4 og stk. 2.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Stk. 3 fastlægger, hvilke oplysninger der skal være indeholdt i forslaget til rekonstruktionsplan.

Efter stk. 3, nr. 1,skal det oplyses, hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat. Det skal således fremgå, om der lægges op til en rekonstruktion i form af en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse, jf. lovudkastets § 10, herunder om, hvilken type af tvangsakkord efter lovudkastets § 10 a der i givet fald sigtes mod, og/eller om der lægges op til en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse. Herudover skal der gives oplysning om rekonstruktørens vurdering af, om der er væsentlige forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse af den påtænke rekonstruktion.

Forslaget til stk. 3, nr. 2,indebærer, at skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen med angivelse af afvigelser som følge af senere indtrufne ændringer så vidt muligt skal være indeholdt i forslaget til rekonstruktionsplan. Regnskabsmæssige forhold i den virksomhed, der er under rekonstruktionsbehandling, kan betyde, at det ikke altid vil være muligt at have en sådan balance klar senest en uge før mødet med fordringshaverne. Af forslaget til stk. 5, 2. pkt., fremgår det imidlertid, at balancen skal foreligge senest på mødet med fordringshaverne.

Tillidsmanden skal efter stk. 3, nr. 3, oplyse om, hvorvidt der efter den pågældendes opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport, som fordringshaverne tidligere har fået tilsendt i medfør af lovudkastets § 11 b, stk. 1, 3. pkt.

Efter stk. 3, nr. 4,skal rekonstruktøren endvidere vedlægge en redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen. Det kan f.eks. være oplysning om, at skyldneren skal have en vis kapitaltilførsel eller bør afvikle en del af virksomheden.

Oplysningerne i stk. 3 skal meddeles i en sådan form, at oplysninger, der er fortrolige, f.eks. af forretningsmæssige hensyn, ikke videregives til fordringshaverne, ligesom rekonstruktøren bør bestræbe sig på ikke at anvende uforholdsmæssige eller overflødige ressourcer til indsamlingen og formidlingen af de nævnte oplysninger."

[ Virkning af manglende overholdelse af krav ] Stk. 4. Hvis forslaget til rekonstruktionsplan ikke senest på mødet med fordringshaverne opfylder kravene i stk. 2 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. dog § 11 e, stk. 5. Det samme gælder, hvis den balance, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, ikke foreligger senest på mødet med fordringshaverne.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I stk. 4foreslås det, at forslaget til rekonstruktionsplan skal være vedlagt tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver. Bestemmelsen omfatter både frie og pantsatte aktiver. Aktiver af samme type, der er pantsat samlet, kan vurderes samlet. Vurderingen skal indeholde tillidsmandens opfattelse af, hvad skyldnerens aktiver i den konkrete situation realistisk kan forventes at kunne indbringe ved salg. Ved vurderingen må tillidsmanden som udgangspunkt lægge til grund, at de vurderede genstande vil skulle sælges inden for en relativt kort periode. Da formålet med rekonstruktionen er at sikre virksomhedens fortsatte drift, vil udgangspunktet for vurderingen være aktivernes værdi i fortsat drift (going concern). Er det imidlertid klart, at et aktiv ikke vil indgå i den videre drift og derfor vil skulle sælges fra på anden måde end ved en virksomhedsoverdragelse, må vurderingen ske under hensyntagen hertil.

Tillidsmandens vurdering af aktiverne kan også anvendes før fremsendelsen til fordringshaverne, f.eks. i forbindelse med en bindende vurdering foretaget af skifteretten efter lovudkastets § 12 e."

[ Mødepligt ved kreditormøde ] § 11 d. Skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på mødet med fordringshaverne.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen indebærer, at rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på mødet med fordringshaverne.

Det samme gælder skyldneren, medmindre skifteretten bestemmer andet. Det vil f.eks. kunne være aktuelt at tillade skyldneren at udeblive fra mødet, hvis der er truffet bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, og det vurderes, at skyldneren ikke kan eller vil bidrage til rekonstruktionsbehandlingen.

Udebliver skyldneren uden lovligt forfald fra mødet med fordringshaverne, følger det af lovudkastets § 11 e, stk. 2, 2. pkt., at skifteretten skal træffe afgørelse om, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, medmindre retten senest på mødet træffer afgørelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Ophører behandlingen efter denne bestemmelse, følger det af lovudkastets § 15, stk. 3, at skyldneren skal tages under konkursbehandling, hvis skyldneren er insolvent.

Der foreslås ikke en regel om en tilsvarende udeblivelsesvirkning, hvis rekonstruktøren eller tillidsmanden udebliver. Der er således ikke noget til hinder for, at fordringshaverne stemmer om forslaget til rekonstruktionsplan, uden at rekonstruktøren og/eller tillidsmanden er til stede i skifteretten. Ofte vil det formentlig være mere hensigtsmæssigt at træffe beslutning om en kort udsættelse af retsmødet. Skifteretten vil endvidere efter omstændighederne kunne træffe beslutning om at afsætte rekonstruktøren/tillidsmanden og udnævne en ny, ligesom udeblivelsen vil kunne indgå i skifterettens vurdering af, om den pågældende skal udpeges som rekonstruktør eller tillidsmand i andre sager. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 g og bemærkningerne til denne bestemmelse."

[ Virkning af udeblivelse ] Stk. 2. Udebliver skyldneren uden lovligt forfald, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, medmindre skifteretten på mødet bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. §§ 12 a og 12 b.

[ Krav til kreditormødet ] § 11 e. På mødet med fordringshaverne drøftes forslaget til rekonstruktionsplan. Forslaget til rekonstruktionsplan kan ændres på mødet, jf. stk. 2, 2. pkt.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om mødet med fordringshaverne og den afstemning, der skal finde sted på mødet om forslaget til rekonstruktionsplanen.

Stk. 1fastslår, at forslaget til rekonstruktionsplan skal drøftes på mødet med fordringshaverne. Fordringshaverne skal således have lejlighed til at stille spørgsmål til rekonstruktøren, tillidsmanden og skyldneren, medmindre denne ikke er indkaldt til mødet, jf. lovudkastets § 11 d.

Forslaget til rekonstruktionsplan bør kunne ændres på mødet med fordringshaverne, således at der i planen kan tages højde for de indsigelser og andre tilkendegivelser, der er fremkommet på mødet, og som kan opnå det fornødne flertal under afstemningen. Der bør ikke være begrænsninger i adgangen til at foretage ændringer. Der stilles således ikke krav om identitet mellem rekonstruktørens forslag og den plan, der vedtages på mødet. Planen kan også ændres efterfølgende på et andet møde, jf. lovudkastets § 11 f, stk. 2.

Stk. 2 indebærer, at der på mødet med fordringshaverne skal stemmes om forslaget til rekonstruktionsplan. Det foreslås, at det som udgangspunkt skal være de foreslåede afstemningsregler for vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget, jf. lovudkastets § 13 d, der skal finde anvendelse ved vedtagelsen af rekonstruktionsplanen.

Der foreslås dog to undtagelser hertil.

For det første foreslås det, at forslaget til rekonstruktionsplan skal anses for vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne stemmer imod, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der på ved repræsentation på mødet ville give stemmeret. Baggrunden for dette forslag er, at det ikke er ualmindeligt, at fordringshavere på et så tidligt stadium undlader at dukke op på kreditormøder, hvis de i øvrigt er tilfredse med det tilsendte materiale. Bestemmelsen er nødvendig for at undgå, at bestemmelsen i lovudkastets § 13 d skulle give mulighed for, at en mindre kreditorgruppe kunne stoppe behandlingen. Efter § 13 d er det således kun de fremmødte fordringshavere, der har stemmeret,

For det andet foreslås det, at ændringsforslag til forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer for, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation på mødet ville give stemmeret.

I stk. 3 foreslås det, at skifteretten skal træffe bestemmelse om, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis der ikke vedtages en rekonstruktionsplan på mødet.

Det samme gælder, hvis skyldneren udebliver fra mødet uden lovligt forfald, medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksomheden efter lovudkastets § 11 a, stk. 3, eller der på mødet træffes beslutning herom efter lovudkastets § 12 a.

Efter forslaget til stk. 4 kan skifteretten på mødet beskikke en eller flere yderligere rekonstruktører og beskikke en anden tillidsmand. Beskikkelse af mere end én rekonstruktør vil navnlig kunne komme på tale ved større og mere komplicerede rekonstruktionsbehandlinger."

[ Vedtagelse af rekonstruktionsplan ] Stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Ændringsforslag til forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer for og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. § 13 d, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

[ Virkning af ikke-vedtagelse ] Stk. 3. Vedtages der ikke en rekonstruktionsplan, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. dog stk. 5.

[ Skifterettens beføjelser på mødet ] Stk. 4. Skifteretten kan på mødet

1) beskikke en eller flere yderligere rekonstruktører eller

2) beskikke en anden tillidsmand.

[ Udsættelse af kreditormøde ] Stk. 5. Hvis særlige grunde taler for det, kan skifteretten efter anmodning fra rekonstruktøren og tillidsmanden udsætte drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et senere møde, som skal holdes inden fire uger. § 11 c, § 11 d og stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse. Udsættelse kan ikke ske, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. § 13 d, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

[ Redegørelse til kreditorer inden 3 måneder ] § 11 f. Rekonstruktøren skal inden tre måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning sende en redegørelse til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af en eventuel fortsat drift af skyldnerens virksomhed, og oplysning om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes sendt til fordringshaverne.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om rekonstruktørens pligt til at sende en redegørelse om rekonstruktionsbehandlingens forløb til skifteretten og fordringshaverne og om ændring af rekonstruktionsplanen på grund af ændrede forudsætninger.

For at sikre fordringshaverne indblik i rekonstruktionsbehandlingens forløb, foreslås det i stk. 1, at rekonstruktøren inden tre måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning og dermed typisk 2 måneder efter afholdelsen af mødet med fordringshaverne skal sende en redegørelse til skifteretten og fordringshaverne om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen. Redegørelsen skal herunder indeholde oplysninger om resultatet af en eventuel fortsat drift af skyldnerens virksomhed, herunder om virksomhedens aktiver og passiver, samt oplysning om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes sendt til fordringshaverne.

I forbindelse med at rekonstruktøren indsender redegørelsen til skifteretten, bør rekonstruktøren anmode skifteretten om at beramme mødet om afstemning om rekonstruktionsforslaget, jf. lovudkastets § 13, stk. 1, da dette møde skal holdes inden 6 måneder fra mødet med fordringshaverne, jf. lovudkastets § 11 e. Skifteretten kan straks ved berammelsen af mødet bekendtgøre dette i Statstidende, jf. lovudkastets § 13, stk. 3, selvom materialet til mødet først skal foreligge 14 dage før mødet. Det bør da fremgå af indkaldelsen, at materialet først ligger til gennemsyn i skifteretten på dette tidspunkt.

Hvis forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt, skal rekonstruktøren uden ugrundet ophold orientere fordringshaverne og skifteretten herom, jf. stk. 2.

Væsentlige ændringer i forudsætningerne for rekonstruktionsplanen kan f.eks. være oplysninger, der afslører uforudsete forhindringer for gennemførelsen af den vedtagne rekonstruktionsplan, oplysninger om skyldnerens forhold, der indebærer, at den vedtagne plan ikke længere kan anses for rimelig, eller oplysninger, der peger på helt andre � og bedre � muligheder for rekonstruktion af virksomheden. Ofte vil der formentlig være tale om oplysninger som nævnt i lovudkastets § 11 b, stk. 2, og § 11 c, stk. 3.

Hvis forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt, foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at skifteretten skal indkalde til et møde, hvor der tages stilling til om rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre, jf. lovudkastets § 15, eller om rekonstruktionsplanen skal ændres.

Ophør af rekonstruktionsbehandlingen kan navnlig skyldes, at skyldneren i mellemtiden er blevet solvent, eller at skyldneren har misligholdt sine forpligtelser eller bringer fordringshavernes ret i fare, jf. lovudkastets § 15, stk. 1, nr. 1 og 2.

Det foreslås, at §§ 11 c og 11 e skal finde tilsvarende anvendelse ved ændring af rekonstruktionsplanen. Det indebærer navnlig, at rekonstruktøren senest en uge før mødet skal sende fordringshaverne og skifteretten et forslag til rekonstruktionsplan, og at planen skal vedtages på ny. Hvis rekonstruktøren undtagelsesvis ikke finder, at der på trods af de væsentligt ændrede forudsætninger for planen er behov for ændringer, kan den tidligere udarbejdede plan fremsendes med bemærkning herom. Hvis det fremsendte forslag (eller en ændret udgave heraf, jf. § 11 c, stk. 3, 1. pkt.) ikke vedtages på mødet, og der dermed ikke blandt fordringshaverne er den fornødne opbakning til at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen, træffer skifteretten beslutning om, at rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre. Henvisningen til § 11 e, stk. 4, indebærer, at skifteretten kan beskikke en eller flere yderligere rekonstruktører eller en anden tillidsmand."

[ Oplysningspligt ved ændrede forudsætninger ] Stk. 2. Hvis forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt, skal rekonstruktøren uden ugrundet ophold orientere fordringshaverne og skifteretten herom. Skifteretten indkalder til et møde i skifteretten, hvor der tages stilling til, om rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre, eller om rekonstruktionsplanen skal ændres. §§ 11 c-11 e finder tilsvarende anvendelse.

[ Afsætte en rekonstruktør ] § 11 g. Skifteretten kan afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det. § 114, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 114 omhandler en afsat kurators pligt til at aflevere dokumenter.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om afsættelse af rekonstruktør og tillidsmand.

Stk. 1, 1. pkt.,indebærer, at skifteretten kan afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det. Kravet om, at der skal foreligge særlige grunde, svarer til § 114, stk. 1, 1. pkt., om skifterettens adgang til at afskedige en kurator i et konkursbo

Særlige grunde, der kan danne grundlag for afsættelse af rekonstruktøren, vil blandt andet kunne foreligge, hvis rekonstruktøren tilsidesætter sine pligter ved behandlingen af rekonstruktionsbehandlingen, f.eks. hvis rekonstruktøren udebliver fra mødet med fordringshavere, herunder navnlig hvis der i medfør af lovudkastets § 11 a, stk. 3, eller §§ 12 a eller 12 b er truffet beslutning om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden. Det samme gælder, hvis det viser sig, at rekonstruktøren er ukyndig, urimeligt langsom eller i øvrigt præsterer en utilfredsstillende sagsbehandling.

Selvom der i de fleste sager, hvor bestemmelsen bliver relevant, formentlig vil foreligge en begæring om at afsætte rekonstruktøren enten fra skyldneren eller en fordringshaver, foreslås det som noget nyt - men svarende til hvad der gælder i konkurs, jf. § 114, stk. 1 - at skifteretten ex officio skal have mulighed for at træffe en beslutning om afsættelse. Det er derfor principielt ikke afgørende, om skyldneren og et flertal af fordringshaverne ønsker at beholde den pågældende rekonstruktør, men en oplysning herom vil i almindelighed være ensbetydende med, at der ikke er grundlag for at afsætte rekonstruktøren.

Afsættelse vil efter omstændighederne kunne ske uden afholdelse af særskilt retsmøde herom i skifteretten, men det forudsættes, at rekonstruktøren, skyldneren og fordringshaverne får lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, inden skifteretten træffer afgørelse. Afgørelsen om afsættelse af rekonstruktøren kan træffes på alle tidspunkter under rekonstruktionsbehandlingen og kan kæres til landsretten, jf. konkurslovens § 248, stk. 2, jf. § 249.

I stk. 2 foreslås det, at den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, over for skifteretten skal fremsætte forslag til beskikkelse af en ny rekonstruktør. Skifteretten kan give skyldneren eller en fordringshaver en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at komme med et nyt forslag til en rekonstruktør.

Hvis rekonstruktionen er kommet i stand på skyldnerens foranledning, og der efterfølgende er blevet truffet bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. lovudkastets §§ 12 a og 12 b, vil skifteretten kunne anmode fordringshaverne om samlet eller enkeltvis at komme med forslag til en rekonstruktør inden for fristen. Overskrides fristen, eller fremkommer der kun forslag til rekonstruktører, der ikke opfylder kravene til kompetence og erfaring, må skifteretten træffe afgørelse om, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.

Det foreslås i stk. 3,at skifteretten, hvis den afsætter samtlige rekonstruktører, samtidig skal beskikke en eller flere nye rekonstruktører. Hvis dette ikke kan ske, f.eks. fordi hverken skyldneren eller fordringshaverne bringer egnede personer i forslag, skal retten træffe bestemmelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør.

I stk. 4fastslås det, at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis rekonstruktøren ønsker at fratræde f.eks. på grund af sygdom eller en interessekonflikt.

Stk. 5 fastslår, at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i forhold til tillidsmanden."

[ Skyldners forslag til ny rekonstruktør ] Stk. 2. Den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, skal have lejlighed til over for skifteretten at fremsætte forslag til beskikkelse af en ny rekonstruktør. Skifteretten kan give den pågældende en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, hertil.

[ Ophør pga. manglende rekonstruktør ] Stk. 3. Afsættes samtlige rekonstruktører, og kan der ikke beskikkes en eller flere nye rekonstruktører, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.

Stk. 4. Fratræder rekonstruktøren, finder stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse.

[ Tilsvarende gælder tillidsmanden ] Stk. 5. Stk. 1, 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse i forhold til tillidsmanden.

[ Erstatning ] § 11 h. § 28 finder tilsvarende anvendelse.

§ 28 vedrører kreditors erstatningsansvar for uretmæssig begæring af konkurs.

Kapitel 2 b

Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling

[ Begrænsning af skyldners rådighed ] § 12. Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at afværge tab.

Der må således godt ske betaling af gæld under rekonstruktionen, hvis betaling er nødvendig for at afværge tab, f.eks. hvis virksomheden kun kan fungere såfremt en leverandør betales.

Omstødelsesreglerne gælder også for rekonstruktioner, jf. § 12 i, hvorfor der efter omstændighderne kan ske omstødelse af betalinger sket før el. efter fristdagen, jf. f.eks. § 67 og § 74.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om skyldnerens stilling under rekonstruktionsbehandling.

Forslaget til stk. 1indebærer, at skyldneren ikke må foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke, og at betaling af gæld kun må ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at afværge tab. Bestemmelsen bygger på den gældende § 15, stk. 1, om anmeldt betalingsstandsning.

Omfattet af bestemmelsen er f.eks. salg af virksomhedens enkelte aktiver, når det ikke sker i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, jf. nærmere stk. 2.

Som en undtagelse til hovedreglen i stk. 1 foreslås det i stk. 2, at virksomhedsoverdragelse kun skal kunne foretages efter reglerne i kapitel 2 c. Der er tale om en væsentlig udbygning af reglerne om fordringshavernes indflydelse. Sådanne dispositioner skal således vedtages af fordringshaverne som led i behandlingen af et rekonstruktionsforslag, jf. lovudkastets § 13 d.

Om hvad der skal forstås ved en (delvis) virksomhedsoverdragelse, henvises til lovudkastets § 10 b og bemærkningerne hertil.

Forslaget til stk. 3 indebærer, at skyldneren skal aflægge regnskab over for rekonstruktøren efter dennes nærmere bestemmelse. Bestemmelsen svarer til den gældende § 15, stk. 2, om anmeldt betalingsstandsning.

I stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at § 100, jf. § 103, § 105, stk. 1, 1. pkt., og § 112 skal finde tilsvarende anvendelse under rekonstruktionsbehandling.

Skyldneren skal således meddele skifteretten alle fornødne oplysninger til behandling af rekonstruktionen, jf. § 100, og skifteretten kan, hvis skyldneren ikke opfylder oplysningspligten, anvende samme tvangsmidler som over for modvillige vidner, jf. § 103.

Henvisningen til § 105, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at § 100, jf. § 103, anvendes på medlemmerne af direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab og på revisor samt på personer, der tidligere har beklædt disse hverv, hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation.

Henvisningen i stk. 4, 1. pkt., til § 112, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved lovudkastets § 1, nr. 23, indebærer, at rekonstruktøren i samme omfang som en kurator i konkurs kan anmode skifteretten om at iværksætte en umiddelbar fogedforretning over for skyldneren eller andre om aktiver og papirer mv., der tilhører virksomheden. Hvis materialet er hos tredjemand, kan skyldneren i øvrigt selv benytte reglerne i retsplejelovens kapitel 48 og 55 med henblik på at kræve sådant materiale udleveret.

Skifteretten kan efter stk. 4, 2. pkt.,endvidere bestemme, at §§ 100, jf. § 103 også skal anvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller organisationens nærtstående."

[ Virksomhedsoverdragelse skal stadfæstes ] Stk. 2. Virksomhedsoverdragelse må alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

[ Skyldners regnskabsaflæggelse ] Stk. 3. Skyldneren skal aflægge regnskab over for rekonstruktøren efter dennes nærmere bestemmelse.

[ Yderligere regler ] Stk. 4. § 100, jf. § 103, § 105, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. § 100, jf. § 103, og § 112 finder tilsvarende anvendelse.

Der omtales flg. bestemmelser:
- § 100: Skyldners pligt til at meddele oplysninger.
- § 103: Vidnereglernes anvendelse ved modvillige skyldnere.
- § 105, stk. 1, 1. pkt.: § 100 gælder også direktion og bestyrelse.
- § 105, stk. 2: Om selskabets nærstående.
- § 112: Tiltvingelse af adgang til ejendomme mv.

[ Afgørelser om sammenslutningens forhold ] Stk. 5. En rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af virksomheden, træffer afgørelse i sammenslutningens forhold, jf. dog stk. 6.

[ Forhold der henhører under generalforsamlingen ] Stk. 6. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan en rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af virksomheden, ikke træffe afgørelse om forhold, som henhører under generalforsamlingen, bortset fra udpegning af revisor. Generalforsamlingens beslutninger får virkning, når de tiltrædes af rekonstruktøren. Rekonstruktøren skal registrere sig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

[ Begæring om rekonstruktørs overtagelse af ledelse ] § 12 a. Rekonstruktøren eller fordringshavere, der tilsammen repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret, jf. § 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, medmindre skyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af en virksomhed, der er under rekonstruktionsbehandling.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovudkastets § 11 a, stk. 3, hvorefter rekonstruktøren automatisk overtager ledelsen af virksomheden, hvis rekonstruktionsbehandlingen indledes i forhold til en skyldner, der ikke er en fysisk person, såfremt skyldneren (det vil typisk sige et aktie- eller anpartsselskabs ledelse) ikke har samtykket i rekonstruktionsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 a finder således anvendelse i tilfælde, hvor det pågældende selskab selv (ledelsen) har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, eller hvor rekonstruktionsbehandlingen er indledt på baggrund af en fordringshavers begæring, men hvor selskabet (ledelsen) har samtykket heri.

Det er ikke muligt at træffe bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden i forhold til en skyldner, der er en fysisk person eller en sammenslutning, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til lovudkastets § 11, stk. 5.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på situationer, hvor fordringshaverne og/eller rekonstruktøren ikke er enige i de forretningsmæssige dispositioner, som ledelsen foretager, eller hvor ledelsen ikke ønsker at medvirke til den rekonstruktionsplan eller det rekonstruktionsforslag, som rekonstruktøren udarbejder. Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes i andre tilfælde, f.eks. hvis rekonstruktøren eller fordringshaverne ikke har tillid til, at ledelsen medvirker loyalt til gennemførelsen eller oplever, at ledelsen modarbejder rekonstruktionsarbejdet. Bestemmelsen er dog ikke afgrænset til kun at finde anvendelse i sådanne tilfælde.

Hvis en fordringshaver eller en rekonstruktør mener, at der er fare for, at ledelsen vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne, kan den pågældende efter den mere summariske procedure i lovudkastet § 12 b indgive begæring til skifteretten om, at skifteretten skal træffe bestemmelse om, at rekonstruktøren foreløbig skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis der er behov for hurtig indgriben.

Det foreslås i stk. 1, at det skal være en betingelse for, at en anmodning kan tages under behandling, at den kommer fra en rekonstruktør eller fra fordringshavere, der tilsammen repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret. Det svarer til det krav, der som minimum skal til for at nedstemme eller ændre rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan, jf. lovudkastets § 11 e.

I stk. 2 foreslås det, at skifteretten efter at have modtaget en begæring som nævnt i stk. 1, straks skal indkalde skyldneren, det vil sige virksomhedens ledelse, fordringshaverne og rekonstruktøren til et møde om begæringen, dog således at en begæring tidligst kan behandles på mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e. Hvis ledelsen i virksomheden er fratrådt, og der endnu ikke er udpeget en ny ledelse, må den hidtidige ledelse indkaldes. Fremsættes begæringen på det nævnte møde eller på et senere møde i skifteretten, hvortil de pågældende er indkaldt, kan begæringen endvidere behandles på dette møde uden yderligere varsel. Skifteretten bør dog så vidt muligt orienteres forud for, at en sådan begæring fremsættes på mødet. Ledelsen må således i princippet fra og med mødet med fordringshaverne altid være forberedt på, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal træffes beslutning om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen, kan blive taget op under et retsmøde. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en begæring kan indgives før mødet med fordringshaverne, men den vil ikke blive behandlet før.

I stk. 3 foreslås, at fordringshaverne skal tage stilling til begæringen, og at skifteretten skal imødekomme begæringen, medmindre et flertal af de stemmeberettigede fordringshavere stemmer mod. Afstemningsreglerne i § 13 d om vedtagelse af det endelige rekonstruktionsforslag finder tilsvarende anvendelse. Formel afstemning er dog ufornøden, hvis ingen af de fremmødte er uenige i begæringen. Begæringen om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, kan tilbagekaldes af den, der har fremsat den, indtil skifteretten har truffet afgørelse efter stk. 3.

I stk. 4 fastslås det, at den rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af en virksomhed, kan tegne virksomheden og skal lade sig registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2. Dele af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (lov nr. 470 af 12. juni 2009) træder i kraft den 18. januar 2010 efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse.

Rekonstruktøren indtræder således i ledelsens sted, herunder i de rettigheder og pligter, der følger af selskabslovgivningen. Rekonstruktøren indtræder også i de rettigheder og pligter, der tilkommer eller påhviler ledelsen efter anden lovgivning. Der henvises herom til kapitel 13.2.2.1.

En beslutning om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, indebærer ikke en ændring af de formelle selskabsretlige ledelsesorganer hos skyldneren, men betyder, at disse � så længe beslutningen herom opretholdes � ikke er kompetente til at råde på skyldnerens vegne.

Det er en konsekvens af, at rekonstruktøren kan tegne selskabet, at der skal ske registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2. Det indebærer, at oplysningen som udgangspunkt skal registreres direkte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. I det omfang, oplysningen ikke kan registreres direkte, skal der ske anmeldelse om, at en person er indtrådt som rekonstruktør i selskabet. Anmeldelsespligten påhviler rekonstruktøren.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der under en rekonstruktionsbehandling sker en ændring i selskabets ledelsesforhold efter de almindelige regler herom. Rekonstruktøren vil ikke have formel indflydelse på en sådan beslutning. Når beslutningen om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, ophører, jf. lovudkastets § 15 a, vil ledelsen atter blive kompetent til at råde over selskabet.

Når rekonstruktøren har registreret sig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2, sker der automatisk registrering af, at den hidtidige ledelse er fratrådt. Af samme grund skal selskabets tegningsregel ændres, således at det til enhver tid fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvem der kan tegne selskabet.

Når selskabet er under rekonstruktion, og der er truffet beslutning om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen, kan selskabets ejere ikke på en generalforsamling tilsidesætte skifterettens beslutning om rekonstruktion, afsætte rekonstruktøren eller vælge en ny ledelse. Enhver ejer af kapitalandele i et selskab, der er under rekonstruktionsbehandling, vil uafhængigt af rekonstruktionen kunne overdrage sine kapitalandele.

Vederlagsfri overdragelse af kapitalandele til andre ejere af kapitalandele, vil skulle ske under iagttagelse af reglen i selskabslovens § 46 om ligebehandling. Ejere af kapitalandele efter lov om aktie- og anpartsselskaber har, under visse betingelser, pligt til at give meddelelse til selskabet om betydelige ejerandele. Selskabets ledelse, og dermed også rekonstruktøren, har pligt til at registrere oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens § 58.
"

[ Møde vedr. anmodningen ] Stk. 2. Skifteretten indkalder straks skyldneren, fordringshaverne og rekonstruktøren til et møde, hvor begæringen behandles. Fremsættes begæringen på et møde i skifteretten, hvortil de nævnte personer er indkaldt, kan begæringen behandles på mødet. En begæring kan dog tidligst behandles på mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e.

Stk. 3. Skifteretten bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis fordringshaverne vedtager dette efter § 13 d.

[ Skifterettens beslutning om rekonstruktør som ledelse ] § 12 b. Hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne, kan skifteretten bestemme, at rekonstruktøren foreløbig skal overtage ledelsen af virksomheden, medmindre skyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om skifterettens adgang til at træffe foreløbig bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af en virksomhed, der er under rekonstruktionsbehandling.

I overensstemmelse med lovudkastets § 12 a, stk. 1, kan der ikke træffes en foreløbig bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen i forhold til en skyldner, der er en fysisk person, eller en sammenslutning, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser. Om baggrunden hertil henvises til bemærkningerne til § 12 a, stk. 1.

Det er efter stk. 1en forudsætning for, at der kan træffes en foreløbig bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af en virksomhed, at der er fare for, at skyldneren vil råde til skade for fordringshaverne.

Bestemmelsen tager sigte på situationer, hvor der er et presserende behov for at gribe ind over for ledelsen. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne anvendes, hvis det ikke har været muligt at forkynde begæringen om rekonstruktionsbehandlingen for ledelsen, herunder hvis det på baggrund af oplysning om, at skyldnerens ledelse ikke har kunnet lokaliseres, må antages, at der er fare for, at der disponeres til skade for fordringshaverne.

En beslutning herom kan � i modsætning til en beslutning efter § 12 a � også træffes før mødet med fordringshaverne efter lovudkastets § 11 e.

I modsætning til bestemmelsen i § 12 a fastsættes der på grund af hensynet til sagens hurtige behandling ikke særlige krav til, hvem der kan fremsætte begæring om, at der træffes en foreløbig beslutning om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Beslutning herom kan derfor f.eks. træffes efter anmodning fra en rekonstruktør, en fordringshaver, skyldneren selv (ledelsen) eller undtagelsesvist af skifteretten ex officio.

I stk. 2foreslås det, at skifteretten straks skal indrykke en bekendtgørelse i Statstidende, hvis der træffes beslutning efter stk. 1 om, at rekonstruktøren foreløbig skal overtage ledelsen af en virksomhed. Rekonstruktøren skal endvidere straks underrette skyldneren, de kendte fordringshavere og tillidsmanden om afgørelsen.

Underretning af skyldneren kan ske ved underretning til ethvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller tilsynsrådet. Endelig fastslås det, at § 12 a, stk. 4, skal finde tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at rekonstruktøren kan tegne virksomheden og skal registrere sig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2.

Efter forslaget til stk. 3skal skifteretten så vidt muligt inden 2 uger fra en afgørelse efter stk. 1, dog tidligst på mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e, træffe beslutning om, hvorvidt rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden skal opretholdes efter den almindelige regel herom i lovudkastets § 12 a. Der er ikke knyttet retsvirkninger til, at skifteretten oversidder fristen på 2 uger.

Bestemmelsen indebærer, at en beslutning efter § 12 b altid vil blive fulgt op af prøvelse efter § 12 a.

Hvis der ikke træffes beslutning om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen efter § lovudkastets § 12 a, genindtræder den hidtidige ledelse."

[ Bekendtgørelse i Statstidende ] Stk. 2. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende om rekonstruktørens foreløbige overtagelse af ledelsen af virksomheden. Rekonstruktøren skal endvidere straks underrette skyldnerens hidtidige ledelse, samtlige kendte fordringshavere og tillidsmanden herom.

[ Beslutning om opretholdelse ] Stk. 3. Skifteretten skal så vidt muligt inden 14 dage, dog tidligst på mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e, træffe afgørelse om, hvorvidt rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden skal opretholdes. § 12 a finder tilsvarende anvendelse.

[ Begrænsning af individualforfølgning mv. ] § 12 c. Under rekonstruktionsbehandlingen gælder følgende begrænsninger i adgangen til at søge fyldestgørelse i skyldnerens aktiver, jf. dog stk. 2-5:

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Forslaget til § 12 c indebærer, at skyldnerens fordringshavere som udgangspunkt er afskåret fra at søge sig fyldestgjort i skyldnerens aktiver gennem individualforfølgning, når der er iværksat en rekonstruktionsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse bygger på de gældende regler i § 16 og § 16 a om adgangen til fyldestgørelse under anmeldt betalingsstandsning og § 171 om adgangen til fyldestgørelse under tvangsakkord, men er på en række punkter videregående end disse regler.

I stk. 1 foreslås et generelt forbud for skyldnerens fordringshavere mod at søge sig fyldestgjort i skyldnerens aktiver efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

Det foreslåede generelle fyldestgørelsesforbud indebærer, at den hidtidige sondring i reglerne mellem pantefordringer og andre fordringer, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., ikke foreslås overført til rekonstruktionsbehandling. Forbuddet efter stk. 1, der dog begrænses af bestemmelserne i stk. 2-5, gælder således både i forhold til sikrede og usikrede fordringer.

Forbuddet efter stk. 1 skal endvidere gælde, uanset om rettighederne søges fyldestgjort via fogedretten (ved arrest eller udlæg) eller uden for fogedretten (f.eks. ved håndpant eller tilbagetagelse af genstande solgt med ejendomsforbehold.)

Den i praksis betydningsfulde konsekvens af det foreslåede generelle fyldestgørelsesforbud er dog, at også uomstødelige panterettigheder omfattes af fyldestgørelsesforbuddet. Dette er således videregående end gældende ret ved anmeldt betalingsstandsning, hvor der alene er mulighed for at opnå et konkret, behovsafhængigt fyldestgørelsesforbud ved skifterettens afgørelse herom, jf. § 16 a, stk. 1.

I stk. 2 foreslås det som en undtagelse til stk. 1, at fyldestgørelsesforbuddet ikke skal omfatte de såkaldte separatistkrav, det vil sige krav som ikke ville have været berørt i tilfælde af pantsætterens konkurs, og som fordringshaverne derfor også ville kunne foretage individualforfølgning på grundlag af i tilfælde af skyldnerens konkurs. Det drejer sig navnlig om tilbageholdsret i skyldnerens ejendele, jf. § 31, stk. 2, håndpant i løsøre, fordringer og fondsaktiver, virksomhedspant i fordringer og fordringspant samt ejendomsforbehold. Et tilsvarende resultat følger indirekte af de gældende regler i §§ 16 og 16 a om anmeldt betalingsstandsning.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der kan ske regulering under rekonstruktionsbehandlingen af en ejendomsforbeholdsaftale efter de foreslåede regler herom i lovudkastets § 12 n ff. En ejendomsforbeholdssælger vil således uanset stk. 2 kunne være forhindret i at tilbagetage den solgte genstand, hvis rekonstruktøren samtykker i videreførelsen af aftalen.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at stk. 1 ikke har betydning for adgangen til at indkræve udlagte fordringer. Herom gælder reglerne i retsplejelovens § 558. Reglen vil kun få praktisk betydning for udlæg, der ikke omstødes efter lovudkastets § 12 i, det vil sige udlæg, der er foretaget tidligere end 3 måneder før fristdagen. Som følge af, at udlæg, der er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, omstødes ved rekonstruktionsbehandlingens indledning, og beløb indbetalt på sådanne udlagte fordringer dermed tilkommer skyldneren, er det ikke fundet nødvendigt at medtage en regel, der svarer til den gældende § 16, stk. 3, om anmeldt betalingsstandsning, hvorefter beløbet skal indbetales til fogedretten.

I forlængelse af forslaget om at udstrække det generelle forbud mod individualforfølgning til også at omfatte ikke-omstødelige panterettigheder, foreslås det i stk. 4,at skyldneren efter anmodning skal betale de løbende ydelser på pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs, og at ydelserne skal betales efterhånden, som de forfalder. Som undtagelse hertil foreslås det, at en sådan ret ikke skal gælde panterettigheder, der omfattes af stk. 2. Herved sikres det, at der alene bliver krav om betaling af løbende ydelser for rettigheder, der rent faktisk omfattes af fyldestgørelsesforbuddet. Det svarer til gældende ret ved anmeldt betalingsstandsning i de tilfælde, hvor skifteretten i et konkret tilfælde har fastsat et fyldestgørelsesforbud vedrørende en ikke-omstødelig pantefordring, jf. § 16 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1. En ydelse anses for løbende, hvis den forfalder regelmæssigt på fastlagte tidspunkter over en (længere) periode. Kassekreditaftaler vil således f.eks. normalt falde uden for bestemmelsen.

Ydelsen omfatter således ved almindelige pantebreve som hidtil som udgangspunkt den terminsydelse, der fremgår af det tinglyste pantebrev, og som panthaveren derfor har en kvalificeret forventning om at modtage. Ydelsen angår efter bestemmelsen både pantebrevets forrentning og afdrag mv.

I overensstemmelse med praksis efter den gældende bestemmelse, vil ejerpantebreve, der på visse punkter kan anses for at have karakter af et �pro forma-dokument�, falde uden for bestemmelsen, idet det ikke er de vilkår, som er angivet i ejerpantebrevet, der er bestemmende for forholdet mellem parterne. Parternes retsforhold reguleres i stedet af det underliggende gældsforhold. Tilsvarende omfatter bestemmelsen ikke skadesløsbreve.

Pligten til at betale løbende ydelser gælder alene viljesbestemte pantefordringer og ikke udlæg (såkaldt �retspant�), uanset om der er indgået en afdragsordning med udlægshaver.

Pligten efter stk. 4 gælder, ligesom det er tilfældet efter den gældende § 16 a, stk. 2, om anmeldt betalingsstandsning, kun fremtidige ydelser og dermed ikke ydelser, der ligger forud for rekonstruktionsbehandlingen. Der har dog i forhold til § 16 a, stk. 2, været usikkerhed om, hvorvidt det er forfaldsdagen eller sidste rettidige betalingsdag, der skal lægges til grund. Efter Konkursrådets opfattelse vil det være mest naturligt at lade forfaldsdagen være afgørende.

Det foreslås endvidere, at skyldneren ikke skal betale kompensation for den del af et pantekrav, som ikke kan forventes at ville opnå dækning. Det svarer som udgangspunkt til reglen i den gældende § 16 a, stk. 4, om anmeldt betalingsstandsning, hvorefter skifteretten kan bestemme, at § 16 a, stk. 2, ikke skal gælde med hensyn til bestemte pantefordringer, som ikke kan forventes dækket af pantet. I forhold til reglerne om anmeldt betalingsstandsning foreslås det imidlertid som noget nyt, at reglen skal gælde generelt og ikke kun efter skifterettens konkrete bestemmelse, ligesom det foreslås, at der heller ikke skal betales kompensation for den del af en pantefordring, der ikke kan forventes at ville opnå dækning. Efter den hidtidige bestemmelse har der kun været mulighed for at undlade kompensation, hvis hele pantefordringen måtte anses for at falde uden for pantets værdi.

Der stilles efter bestemmelsen ikke krav om, at skifteretten skal have truffet beslutning efter lovudkastets § 12 e, stk. 1, om en bindende vurdering af skyldnerens pantsatte aktiver. Hvis en sådan vurdering foreligger, vil denne også være bindende for rettens vurdering efter § 12 c.

I øvrigt skal retten foretage et skøn over det pantsattes værdi. Det svarer til gældende ret ved anmeldt betalingsstandsning, jf. § 16 a, stk. 4. Skifteretten vil dog være sikret en fagkyndig vurdering fra tillidsmanden og kan ved afgørelsen af, om en pantefordring kan forventes at opnå hel eller delvis dækning, som udgangspunkt anvende tillidsmandens vurdering.

I stk. 4, 4. pkt., foreslås det, at retsvirkningen af, at panthaver ikke modtager en ydelse til forfaldstid skal være, at panthaver uanset fyldestgørelsesforbuddet i stk. 1 kan søge fyldestgørelse i det pantsatte aktiv. Efter den gældende § 16 a om anmeldt betalingsstandsning ville en kreditor derimod være nødt til at anmode skifteretten om at ophæve beslutningen om fyldestgørelsesforbuddet.

I stk. 5 foreslås det, at skyldneren med rekonstruktørens samtykke kan give tilladelse til realisation af aktiver, der er omfattet af forbuddet mod fyldestgørelse, således at skyldneren slipper for at betale løbende ydelser for fordringer, der er sikret med pant i aktiver, som skyldneren ikke har brug for som led i rekonstruktionsbehandlingen.
"

1) Arrest eller udlæg kan ikke foretages.

2) Brugspanteret kan ikke udøves.

3) Der kan ikke udøves rådighedsberøvelse på grundlag af udlæg.

4) Der kan ikke uden skyldnerens og rekonstruktørens samtykke søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg.

[ Udlæg i fordringer ] Stk. 2. Stk. 1, nr. 3 og 4, gælder ikke for udlæg i fordringer.

[ Tilbageholdsret ] Stk. 3. Den, som har tilbageholdsret i skyldnerens ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset stk. 1 foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun gøres, hvis skyldneren trods opfordring fremsat efter rekonstruktionsbehandlingens indledning og mindst 14 dage inden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet.

[ Håndpant, virksomhedspant o.lign. ] Stk. 4. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret eller ved virksomhedspant i fordringer, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, berøres ikke af rekonstruktionsbehandlingen.

[ Løbende ydelser på pantefordringer ] Stk. 5. Skyldneren skal efter anmodning betale de løbende ydelser, der vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, på pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs, og som ikke omfattes af stk. 4. Hvis pantefordringen efter skifterettens skøn helt eller delvis ikke dækkes af pantet, skal skyldneren dog kun betale en forholdsmæssig del af de løbende ydelser svarende til forholdet mellem den del af hovedstolen, der efter skifterettens skøn dækkes af pantet, og hele hovedstolen. Betaler skyldneren ikke rettidigt en ydelse, kan panthaveren uanset stk. 1 søge fyldestgørelse i det pantsatte aktiv.

[ Udskillelse af aktiver fra pant ] § 12 d. Indledning af rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren en adgang, som bestod før rekonstruktionsbehandlingen, til at udskille aktiver fra et pant, medmindre der er tale om virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om, hvilken betydning indledning af rekonstruktionsbehandling skal have for skyldnerens adgang til at udskille aktiver fra et pant.

Det foreslås i den forbindelse i stk. 1, at indledning af en rekonstruktionsbehandling ikke skal betyde, at skyldneren fratages en bestående adgang hertil, medmindre der er tale om virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c. Om baggrunden herfor henvises til kapitel 15.1.

I stk. 2foreslås det, at det i 3 situationer skal være muligt for skyldneren med rekonstruktørens samtykke at udskille aktiver af pantet, uanset at den pågældende ikke har en sådan ret efter stk. 1. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at udskillelse kan ske i videre omfang med panthaverens samtykke.

Det drejer sig efter forslaget til nr. 1 om de tilfælde, hvor den pågældende panteret er omstødelig. Er der tvist om, hvorvidt panteretten er omstødelig, må skifteretten tage stilling til, om der uden samtykke kan ske udskillelse af aktiver fra pantet. Skifterettens afgørelse herom vil ikke være bindende under en senere omstødelsessag.

I nr. 2 foreslås det, at der skal være adgang til at udskille aktiver fra pantet, hvis panthaverens panteret ligger uden for pantets værdi, således at en reelt usikret kreditor ikke kan forhindre en udskillelse af et aktiv, såfremt de panthavere, hvis ret er sikret i pantet, har modtaget kompensation efter nr. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at skifteretten bindende har fastsat pantets værdi, jf. lovudkastets § 12 e.

I nr. 3 foreslås det, at skyldneren skal have ret til at udskille et aktiv af pantet, hvis skifteretten har fastsat en bindende vurdering af pantet, og panthaverne har modtaget fyldestgørelse svarende til denne værdi.

I stk. 3 foreslås det, at reglerne i stk. 1 og 2 også skal gælde ved rettigheder over skyldnerens aktiver, der er stiftet ved udlæg. Der kan i den forbindelse henvises til retsplejelovens § 520, hvorefter et udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37 nævnte tilbehør til ejendommen, som udgangspunkt ikke er til hinder for, at skyldneren udskiller de nævnte aktiver ifølge en regelmæssig drift af ejendommen."

Stk. 2. En skyldner kan endvidere uden samtykke fra panthaveren udskille aktiver fra et pant, hvis

1) panthaverens ret er omstødelig eller

2) skifteretten i medfør af § 12 e har fastsat aktivets værdi og panthaveren før udskillelsen modtager fyldestgørelse, i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet.

[ Sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning ] Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning.

[ Værdifastsættelse: Pantsatte aktiver ] § 12 e. Skifteretten kan på begæring af skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk. 2, nr. 2, og § 14 c, stk. 4. Dette gælder dog ikke

Se også § 10a, § 12 d og § 14 c.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om bindende vurdering af skyldnerens pantsatte aktiver.

Det foreslås, at skifteretten med visse begrænsninger skal have mulighed for at foretage en vurdering af pantets værdi med bindende virkning for panthaverne. Herved vil det blive muligt at afgøre, om en pantekreditor reelt har dækning for hele sit krav, eller om en del af fordringen må anses for usikret. Tilsvarende vil det være muligt at afgøre, om pantets værdi overstiger fordringen.

Efter forslaget til stk. 1 er det en betingelse, at begæringen om fastsættelse af en bindende vurdering fremsættes af skyldneren. Ved vurderingen af, om en anmodning om en bindende vurdering skal imødekommes, forudsættes det, at skifteretten som udgangspunkt vil kunne lægge tillidsmandens vurdering af de pantsatte aktiver til grund. Det foreslås på den baggrund, at det skal være en betingelse, at skifteretten har modtaget tillidsmandens vurdering af skyldnerens aktiver, jf. lovudkastets § 11 c, stk. 4. Har forholdene ændret sig væsentligt siden tillidsmandens vurdering, har denne givet udtryk for usikkerhed ved vurderingen, eller er der i øvrigt omstændigheder, der efter rettens opfattelse taler herfor, kan skifteretten dog eventuelt anmode tillidsmanden om en fornyet vurdering � eller efter omstændighederne udmelde syn og skøn efter de almindelige regler i retsplejeloven. Syn og skøn kan f.eks. komme på tale, hvis der er grund til at antage, at tillidsmandens vurdering er behæftet med fejl eller betydelig usikkerhed. Hvis retten ikke finder, at der kan opnås en tilstrækkelig sikker vurdering af pantets værdi, må anmodningen om fastsættelse af en bindende vurdering afslås.

Bestemmelsen giver endvidere skifteretten mulighed for at træffe afgørelse om bindende vurdering i forhold til et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver. Skifteretten kan således begrænse sig til at træffe afgørelse om bindende vurdering i forhold til nærmere afgrænsede aktiver, hvor der et behov herfor.

Virkningen af skifterettens afgørelse er, at vurderingen af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver bliver bindende i forhold til panthaverne.

Hvis skifteretten træffer en afgørelse om bindende virkning efter stk. 1 foreslås det, at afgørelsen skal være bindende for panthaverne i forhold til lovudkastets § 12 c, stk. 4, 3. pkt., uanset hvilken type aktiv pantet vedrører. Bestemmelsen vedrører fastsættelsen af den kompensation, som panthaveren modtager i anledning af, at fyldestgørelsesforbuddet foreslås udstrakt til også at omfatte uomstødelige pantefordringer. Tilsvarende foreslås i forhold til § 13 d, stk. 2, der henviser til § 120, stk. 2, hvorefter en fordringshaver på skiftesamlinger under konkursbehandlinger kun har stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.

For panterettigheder i biler, løsøre samt aktiver, der kan pantsættes efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 2-7, foreslås det i stk. 2,at en vurdering endvidere skal være bindende i forhold til § 10 a, stk. 2, nr. 2, § 12 d, stk. 2, nr. 2-3, og § 14 c, stk. 4. Dette gælder skal dog ikke gælde for løsøre, der kan omfattes af en panteret i medfør af tinglysningslovens § 37 eller § 42 j, stk. 4, sølovens § 28 eller § 47 eller lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer § 1, § 22 eller § 24.

I stk. 3 foreslås det, at tillidsmanden på skyldnerens begæring skal foretage enkeltvis vurdering af aktiver, der har været vurderet samlet, hvis dette kan ske uden uforholdsmæssig omkostning. Bestemmelsen giver mulighed for at få vurderet en del af en samling ens effekter. Det kan f.eks. blive aktuelt i forhold til muligheden for at udskille en del af et varelager fra et virksomhedspant mod kompensation for den udskilte del, jf. lovudkastets § 12 d, stk. 2, nr. 3, uden at rekonstruktøren tvinges til at frikøbe hele varelageret(s samling af bestemte aktiver). Ved vurderingen af, om omkostningerne er uforholdsmæssige, skal der navnlig lægges vægt på, om omkostningerne ved vurderingen kan forventes at overstige værdien af det pantsatte.

I stk. 4 foreslås, at panthaverne skal have mulighed for at udtale sig om tillidsmandens vurdering, inden skifteretten træffer afgørelse. Som nævnt i bemærkningerne til stk. 1, vil usikkerhed om tillidsmandens vurdering kunne føre til, at skifteretten enten afslår at give vurderingen bindende virkning eller indhenter nye oplysninger � f.eks. i form af en revideret vurdering eller syn og skøn. Skifteretten kan efter omstændighederne fastsætte en kort frist for panthavernes bemærkninger.

I stk. 5foreslås, at skifteretten kan ændre en vurdering efter stk. 1, hvis værdien af det vurderede har ændret sig væsentligt. Det vil være op til den skyldner, rekonstruktør eller fordringshaver, der anmoder om genoptagelse af vurderingen, at sandsynliggøre, at værdien har ændret sig. Derimod vil genoptagelse ikke kunne ske under henvisning til, at den oprindelige vurdering var forkert.

Ændringer i værdien af det vurderede vil f.eks. kunne forekomme, hvis der er tale om vurdering af en aktiepost eller lignende, hvor kursen har ændret sig væsentligt, eller hvor den almindelige prisudvikling på bestemte aktiver har ændret sig væsentligt � eller hvis den pantsatte genstand er gået i stykker, eller værdien er forøget. Vurderingen af, om en ændring er væsentlig, må ske med udgangspunkt i den oprindeligt fastsatte værdi af det vurderede pant under hensyntagen til den sandsynliggjorte ændring. I almindelighed vil der ikke være grundlag for ændringer, medmindre værdien har ændret sig med 10 pct. eller derover. Hvis der er tale om større værdier, vil mindre forholdsmæssige andele, der i sig selv udgør betydelige beløb, dog også kunne anses for væsentlige. Genoptagelsesadgangen ophører med afslutningen af rekonstruktionsbehandlingens ophør, det vil sige senest ved skifterettens stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget, jf. lovudkastets § 13 f. Ændres en vurdering, vil dette have virkning fra tidspunktet for ændringens beslutning (ex nunc).

Skifterettens afgørelser efter lovudkastets § 12 e, kan kæres, jf. konkurslovens § 255, jf. retsplejelovens kapitel 37. Kære har ikke opsættende virkning, medmindre det bestemmes af den ret, hvis afgørelse kæres, eller den ret, hvortil afgørelsen kæres.

Det foreslås, at reglerne i stk. 1-4 skal finde tilsvarende anvendelse på retsforfølgning, jf. stk. 5.
"

1) fast ejendom, skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover og luftfartøjer,

2) andele i andelsboligforeninger, jf. tinglysningslovens § 42 i,

3) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af tinglysningslovens § 37 eller § 42 j, stk. 8, og aktiver som nævnt i sølovens § 47 eller i §§ 22 eller 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer og

4) fordringer og kapitalandele.

[ Vurdering af aktiver ] Stk. 2. Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, skal skifteretten have modtaget tillidsmandens vurdering af aktivet, og berørte rettighedshavere skal have haft adgang til at udtale sig om tillidsmandens vurdering. Tillidsmanden skal på skyldnerens begæring foretage enkeltvis vurdering af aktiver, der har været vurderet samlet, hvis dette kan ske uden uforholdsmæssig omkostning.

[ Ændring af værdiansættelse ] Stk. 3. Skifteretten kan på begæring af skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver ændre en afgørelse efter stk. 1, hvis værdien af aktivet har ændret sig væsentligt.

[ Sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning ] Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning.

[ Omkostninger : Salg af pantsatte aktiver ] § 12 f. Skyldnerens rimelige omkostninger ved salg af et pantsat aktiv og ved vurdering af pantet betales af den, der køber det pantsatte aktiv.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om, hvem der skal betale skyldnerens omkostninger ved salg og vurdering af et pantsat aktiv.

Efter forslaget til stk. 1skal skyldnerens rimelige omkostninger ved salg af et pantsat aktiv og ved vurdering af pantet betales af den, der køber det pantsatte aktiv. Bestemmelsen er affattet på samme måde som § 87, stk. 3 og 4, og medfører, at købesummen vil blive reduceret med størrelsen af realisations- og vurderingsomkostningerne, hvorved disse vil fragå i friværdien af pantet eller � hvis der ikke nogen friværdi � af (sidsteprioritets-)panthaverens andel af købesummen. Det forhold, at skyldneren måtte have haft et overskud på pantet under rekonstruktionen, påvirker derimod ikke panthaverens pligt til at betale salgsomkostninger.

Stk. 1 gælder både salg på tvangsauktion og almindeligt salg, herunder salg som led i en virksomhedsoverdragelse.

Bestemmelsen i stk. 1 regulerer ikke spørgsmålet om en panthavers pligt til at acceptere et salg, der ikke sker på tvangsauktion. Med den modifikation, der følger af de foreslåede regler om bindende vurdering af visse aktivtyper, jf. lovudkastets § 14 c, stk. 4, vil en panthaver således fortsat kunne nægte at acceptere et frivilligt salg, der ikke giver panthaveren fuld dækning.

Ved rimelige omkostninger til realisation forstås udgifter til vurdering, annoncering og salær til rekonstruktøren for salgsarbejdet (samt til en af denne antaget tredjemand, eksempelvis en mægler eller et auktionshus). Udgifterne til vurdering udgøres i praksis af en del af tillidsmandens honorar. Det kan således være nødvendigt at bede tillidsmanden om at opdele sit honorar på det enkelte pantsatte aktiver og de frie aktiver, ligesom skifteretten kan komme til at tage stilling til rimeligheden af honoraret.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke en panthavers realisationsudgifter, det vil sige at hvis et aktiv med panthavers bistand sælges til tredjemand, kan denne kun pålægges omkostninger, hvis dette er aftalt i købsaftalen. På tilsvarende vis omfatter reglen ikke panthaveromkostninger ved en af panthaver begæret og afholdt tvangsauktion. Tvangsauktionskøberens pligt til at betale sådanne omkostninger afgøres således efter de almindelige fogedretlige regler.

Det følger af forslaget til stk. 2, at stadfæstes en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, kan skyldneren kræve, at panthaveren betaler omkostningerne ved vurdering af pantet, i det omfang disse ikke kan forventes dækket af den del af det pantsatte aktiv, der var ubehæftet ved rekonstruktionsbehandlingens indledning. Er aktivet pantsat til flere panthavere, påhviler forpligtelsen den sidst prioriterede panthaver, der på tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens indledning kunne forvente at opnå sin fordring dækket helt eller delvist af pantet. Bestemmelsen handler således om tilfælde, hvor rekonstruktionen afsluttes med en akkord, uden at det pantsatte aktiv sælges. Sælges aktivet inden akkordens stadfæstelse, finder reglerne i stk. 1 anvendelse. Stk. 2 pålægger panthaverne pligt til at betale for omkostningerne ved vurdering af pantet. Er der friværdi i pantet, må skyldneren dog selv afholde vurderingsomkostningerne, i det omfang disse modsvares af friværdien. Reglen har således kun betydning for fuldt behæftede aktiver. Panthaver har pligt til at betale vurderingsomkostningerne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at panthaver nedskriver sin fordring med vurderingsomkostningerne. Er der flere panthavere i aktivet, påhviler betalingsforpligtelsen den sidst prioriterede af disse, som ville få hel eller delvis dækning, hvis aktivet blev solgt. Denne regel skal ses i lyset af, at det er denne panthaver, der i praksis ville komme til at betale udgifterne, hvis pantet var blevet solgt, jf. forslaget til stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at panthavere ikke støtter tvangsakkord alene med det formål at undgå at skulle betale vurderingsomkostninger i tilfælde af et salg. Uanset stk. 2 kan panthavere have et vist incitament til at foretrække akkord frem for virksomhedsoverdragelse for derved at undgå realisationsomkostninger, jf. forslaget til stk. 1. I praksis vil dette dog næppe få stor betydning, da en panthaver må forvente at have realisationsomkostninger, hvis akkorden bryder sammen og derfor næppe vil støtte en akkord, der hviler på et spinkelt grundlag, frem for en virksomhedsoverdragelse.

Erklæres skyldneren konkurs uden at have fået stadfæstet en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, omfattes omkostningerne ved vurdering af pantet af § 87, stk. 3 og 4, jf. forslaget til stk. 3.

Baggrunden for reglen er, at en panthaver ikke bør fritages for at betale vurderingsomkostningerne, hvis skyldneren erklæres konkurs, da det kunne give panthavere et incitament til at foretrække konkurs frem for tvangsakkord. Reglen vil kunne få betydning, dels hvor der slet ikke opnås en rekonstruktion, dels hvor en rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse ikke omfatter pantet, som således indgår i det efterfølgende konkursbo.

Stk. 4fastslår, at stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse på pantsatte aktiver, der er solgt under rekonstruktionsbehandlingen. Panthavers pligt til at betale vurderingsomkostninger (og realisationsomkostninger) følger i så fald af stk. 1.

Hvis det pantsatte aktiv er et udenlandsk luftfartøj, der er registreret i en stat, der har tiltrådt Gen�ve-konventionen af 19. juni 1948, følger det af stk.5, at stk. 1-4 alene finder anvendelse i det omfang, det ikke strider mod denne konvention. Bestemmelsen svarer til 87, stk. 5.
"

[ Omkostninger ved vurdering af pantet ] Stk. 2. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, kan skyldneren kræve, at panthaveren betaler omkostningerne ved vurdering af pantet, i det omfang disse efter skifterettens skøn ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte aktiv. Er aktivet pantsat til flere panthavere, påhviler forpligtelsen den sidst prioriterede panthaver, hvis fordring efter skifterettens skøn helt eller delvis dækkes af pantet.

[ Rimelige omkostninger ved realisation ] Stk. 3. Erklæres skyldneren konkurs uden at have fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, omfattes omkostningerne ved vurdering af pantet af § 87, stk. 3 og 4.

Se § 87.

[ Pantsatte aktiver solgt under rekonstruktion ] Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på pantsatte aktiver, der er solgt under rekonstruktionsbehandlingen.

[ Krav mod boet ] § 12 g. §§ 39-52 finder tilsvarende anvendelse ved rekonstruktionsbehandling, jf. dog stk. 2-4. I stedet for konkursdekretets afsigelse træder rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om krav mod skyldnere, der er under rekonstruktionsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse bygger med nogle ændringer på den gældende § 163 om tvangsakkord.

Forslaget til stk. 1 indebærer, at kapitel 6 om krav mod boet finder anvendelse under rekonstruktionsbehandling. Henvisningen til kapitel 6 omfatter alle reglerne i kapitlet bortset fra §§ 38 om anvendelse af konkursmassen til fyldestgørelse af skyldnerens fordringshavere og § 46 om betydningen af delvis fyldestgørelse gennem pant i skyldnerens ejendom. Om baggrunden for at henvisningen ikke omfatter §§ 38 og 46 henvises til kapitel 16.2.

I stedet for konkursdekretets afsigelse træder tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens indledning.

I stk.2 foreslås det, i modsætning til hvad der i dag gælder under (konkurs og) tvangsakkord, men i overensstemmelse med, hvad der gælder i betalingsstandsning, at skyldnerens fordringshavere ikke skal have en særlig adgang til at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne.

Bestemmelsen i stk. 3 vedrører den situation, hvor skyldneren har flere ikke konnekse mellemværender med samme kreditor. Det foreslås i den forbindelse som en undtagelse til § 42 om modregning af ikke konnekse fordringer, at en fordringshaver ikke skal kunne anvende et krav omfattet af § 97 til modregning i skyldnerens krav i medfør af en (anden) aftale, som skyldneren har videreført efter §§ 12 m-12 u. Det svarer til, hvad der antages at gælde ved et konkursboets indtræden i en gensidigt bebyrdende aftale.

Som eksempel på anvendelse af bestemmelsen kan nævnes, at en kreditor i medfør af aftale A har 100 kr. til gode hos skyldneren, og at skyldneren har 100 kr. til gode i medfør af en anden aftale B, der er en endnu ikke opfyldt aftale. Begge krav er stiftet inden fristdagen. Uden den foreslåede regel i stk. 3 ville udgangspunktet være, at kreditor kunne modregne og dermed få 100 pct. dækning for sin ikke konnekse § 97-fordring i henhold til aftale A, hvis fordringshavers krav i medfør af aftale A er forfaldent. Skyldneren ville dermed ikke have nogen interesse i at videreføre aftalen og honorere sin forpligtelse, da fordelen ved denne videreførelse ville blive udhulet som følge af modregning. Forslaget indebærer i eksemplet, at aftale B bliver �immun� over for modregning med ikke konnekse krav.

Endvidere foreslås det i stk. 4,i modsætning til § 42, stk. 1 og 2, om konkurs men i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3. pkt. (e.c.), om anmeldt betalingsstandsning, at et modkrav med § 94-status kan anvendes til modregning, uanset at hovedkravet er stiftet før fristdagen, medmindre modregning er afskåret efter § 42, stk. 3-4, eksempelvis fordi den må sidestilles med omstødelig betaling."

[ Modregning af uforfalden fordring ] Stk. 2. Uanset § 42, stk. 1 og 2, kan en fordringshaver ikke anvende et uforfaldent krav til modregning.

Se § 42.

[ Modregning ved gensidigt bebyrdende aftaler ] Stk. 3. En fordringshaver kan ikke anvende et krav omfattet af § 97 til modregning i skyldnerens krav i medfør af en aftale, der er videreført efter § 12 o.

Se § 12o (gensidigt bebyrdende aftaler) og § 97.

Stk. 4. Er modregning ikke udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed, hindrer § 42, stk. 1 og 2, ikke modregning med krav omfattet af § 94.

Se § 42 og § 94.

[ Sikringsakter (som ved konkurs) ] § 12 h. Indledning af rekonstruktionsbehandling sidestilles i relation til reglerne om sikringsakters foretagelse og retsvirkning med afsigelse af konkursdekret.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indledning af rekonstruktionsbehandling i relation til reglerne om sikringsakters foretagelse og retsvirkning sidestilles med afsigelse af konkursdekret.

Bestemmelsen bygger med nogle sproglige ændringer på den gældende § 188 om tvangsakkord. I modsætning til denne bestemmelse foreslås det dog, at den ekstinktive virkning ikke skal være betinget af, at rekonstruktionen stadfæstes.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at rekonstruktion har karakter af kreditorforfølgning. Ekstinktionen sker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre der kræves iagttagelse af særlige sikringsakter. Er der tale om fast ejendom, skibe, luftfartøjer, motorkøretøjer og registrerede værdipapirer indtræder ekstinktion ved tinglysning eller registrering af rekonstruktionsbehandlingen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovudkastets § 11 a, stk. 2, om tinglysning mv. i forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandling."

[ Omstødelse ] § 12 i. Reglerne i §§ 64-80 finder tilsvarende anvendelse, når rekonstruktionsbehandling er indledt.

Se §§ 64 - 80 vedr. omstødelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen indebærer, at de almindelige regler om omstødelse i konkurs i § 64-80 skal finde tilsvarende anvendelse, når rekonstruktionsbehandling er indledt.

Henvisningen til reglerne om omstødelse omfatter ikke § 81 om fristerne for anlæggelse af omstødelsessag i konkurs. Anlæg af omstødelsessag er behandlet i lovudkastets §§ 12 j � 12 l.

Bestemmelsen bygger på den gældende § 184, stk. 1, om tvangsakkord. I modsætning til, denne bestemmelse, foreslås det dog at adgangen til omstødelse ikke skal være betinget af, at rekonstruktionen stadfæstes. Baggrunden herfor er, at det følger af de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 6, og § 15, at en indledt rekonstruktionsbehandling ikke kan tilbagekaldes, og at den � bortset fra det sjældne tilfælde, hvor skyldneren i mellemtiden bliver solvent inden gennemførelsen af en rekonstruktion � kun ophører ved skyldnerens rekonstruktion og/eller konkurs, hvorved det sikres, at de omstødte dispositioner kommer alle fordringshaverne til gavn. Et krav om, at der stadfæstes en rekonstruktion, er på denne baggrund ufornødent.

Omstødelse kan ske fra indledningen af en rekonstruktionsbehandling.

Ved omstødelse er det som hidtil en betingelse, at der foreligger et tab for fordringshaverne. Fyldestgørelse af en fordring, der vil skulle dækkes fuldt ud som led i rekonstruktionen, vil således ikke kunne omstødes. Heri ligger, at der ikke som led i en rekonstruktionsbehandling, der tager helt eller delvis sigte på at opnå en tvangsakkord, vil kunne foretages omstødelse over for en fordringshaver, hvis krav ikke kan berøres af akkorden, jf. lovudkastets § 10 a, stk. 2."

[ Omstødelsessøgsmål ] § 12 j. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I stk. 1, 1. pkt.,foreslås, at krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne, medmindre skifteretten bestemmer andet. Bestemmelsen bygger på den gældende bestemmelse i § 185, stk. 1, om tvangsakkord.

Krav på omstødelse kan � medmindre den begunstigede frivilligt indvilliger i omstødelsen - efter bestemmelsen gøres gældende ved søgsmål, der som hidtil vil skulle anlægges ved de almindelige domstole.

I stk. 2 foreslås det, at sikkerhedsrettigheder, der omfattes af § 71, bortfalder, uden at det er nødvendigt at anlægge omstødelsessag. Det drejer sig navnlig om udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end 3 måneder før fristdagen. Bestemmelsen bygger på den gældende § 185, stk. 2, om tvangsakkord, idet det dog som noget nyt foreslås, at de nævnte rettigheder skal bortfalde allerede fra indledningen af en rekonstruktionsbehandling og ikke først ved akkordens stadfæstelse. Udlæg foretaget under rekonstruktionsbehandlingen i medfør af lovudkastets § 12 c, stk. 4, bortfalder ikke.

Det fastslås endvidere, at arrest foretaget inden rekonstruktionsbehandlingens indledning bortfalder. Dette svarer til, hvad der efter § 31, stk. 3, gælder i konkurs.

I stk. 3 foreslås det, at fordringshaverne skal kunne sælge retten til at gøre et krav på omstødelse gældende."

[ Bortfald af sikkerhedsret ] Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af § 71, bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens indledning. Arrest foretaget inden rekonstruktionsbehandlingens indledning bortfalder.

[ Transport af omstødelseskrav ] Stk. 3. Fordringshaverne kan sælge retten til at gøre et krav på omstødelse gældende.

[ Forslag om omstødelsessag ] § 12 k. Enhver stemmeberettiget fordringshaver kan stille forslag om anlæg af omstødelsessag eller salg af retten til at gøre omstødelse gældende. Forslag herom skal fremsættes senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. § 13 d finder tilsvarende anvendelse, idet dog mindst en fordringshaver skal stemme for forslaget om anlæg af omstødelsessag. Den begunstigede har ikke stemmeret.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Efter forslaget til stk. 1, 1. og 2. pkt., kan enhver fordringshaver stille forslag om anlæggelse af omstødelsessag eller salg af retten til at gøre omstødelse gældende. Forslaget skal fremsættes senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget, jf. lovudkastets §§ 13 og 13 a.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,at fordringshaverne skal stemme om forslaget om anlæggelse af omstødelsessag, og at afstemningsreglerne i lovudkastets § 13 d skal finde anvendelse, dog således at mindst en fordringshaver skal stemme for forslaget.

I stk. 1, 4. pkt.fastslås det, at den, som sagen foreslås anlagt imod, ikke har stemmeret. Bestemmelsen udelukker ikke, at den pågældende er til stede på mødet og ytrer sig på lige fod med andre fordringshavere.

Stk. 2regulerer fordringshavernes indbyrdes hæftelse for sagsomkostninger, hvis det vedtages at anlægge sag. Efter bestemmelsen hæfter de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget, solidarisk for egne sagsomkostninger og sagsomkostninger, der er tillagt modparten. I det indbyrdes forhold foreslås det, at fordringshaverne skal hæfte i forhold til størrelsen af deres fordring mod skyldneren.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at skifteretten skal beskikke en advokat for fordringshaverne, hvis de vedtager at anlægge sag. Bestemmelsen bygger på den gældende § 186, stk. 1, 2. pkt., om tvangsakkord. Der foreslås ikke en regel svarende til § 186, stk. 1, 2. pkt., hvorefter skifteretten skal skønne, om der er tilstrækkelig sikkerhed for betaling af sagsomkostninger. Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse for sagens omkostninger skal således reguleres af retsplejelovens almindelige regler herom. Det indebærer, at der som udgangspunkt ikke stilles et sådant krav, jf. dog retsplejelovens § 321.

I stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at skifteretten, hvis fordringshaverne bringer flere forskellige advokater i forslag, skal vælge den, der har den største tilslutning blandt de fordringshavere, der har stemt for beslutningen. Spørgsmålet om, hvem der har den største tilslutning, afgøres på samme måde som spørgsmålet om fordringshavernes indbyrdes hæftelse på baggrund af størrelsen af deres fordringer på skyldneren.

Stk. 3, 3. pkt., handler om advokatens procesfuldmagt. Det foreslås, at skifteretten fastlægger omfanget af advokatens rettergangsfuldmagt og herunder træffer bestemmelse om, hvilke anliggender der skal forelægges for de relevante fordringshavere til afstemning på et møde i skifteretten. Bestemmelsen bygger på den gældende § 186, stk. 1, 3. pkt., og der er ikke ved den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Stk. 3. 4. pkt.�fastslår, at advokatens honorar fastsættes af den ret, hvor omstødelsessagen anlægges. Bestemmelsen svarer til den gældende § 186, stk. 1, sidste pkt.

Forslaget til stk. 4bygger på den gældende bestemmelse i § 186, stk. 2, om tvangsakkord. Bestemmelsen fastslår, at enhver fordringshaver, der berøres af rekonstruktionen, kan anlægge omstødelsessag, hvis det ikke vedtages at anlægge sag eller sælge en fordring i medfør af stk. 1. Den pågældende fordringshaver skal senest på det møde, hvor der skal stemmes om rekonstruktionsforslaget, jf. §§ 13 og 13 a, give skifteretten meddelelse herom. Det er en forudsætning for anlæggelse af omstødelsessag, at skifteretten ikke finder, at anlæg af omstødelsessag vil stride mod fordringshavernes fælles interesser.

Stk. 5fastslår, at omstødelsessag skal anlægges senest 4 uger efter rekonstruktionens stadfæstelse, jf. lovudkastets § 13 e. Bestemmelsen, der bygger på den gældende § 186, stk. 3, om tvangsakkord, finder i forhold hertil også anvendelse i forhold til erhververe af retten til at gøre omstødelse gældende.

Omstødelsessag vil kunne anlægges af fordringshaverne og en erhverver, selv om skifteretten har stadfæstet rekonstruktionen. Hvis skyldneren er taget under konkursbehandling, inden omstødelsessag er anlagt, vil det dog alene være reglerne i kapitel 8, der finder anvendelse. Om den situation, hvor omstødelsessag er anlagt af fordringshaverne efter stk. 1 eller en fordringshaver efter stk. 4, henvises til forslaget til § 1, nr. 19 (forslaget til § 136, stk. 3) og bemærkningerne hertil.

Er retten til at gøre omstødelse gældende solgt i medfør af stk. 1, bevarer erhververen retten til at gøre omstødelse gældende, uanset om skyldneren senere erklæres konkurs.
"

[ Hæftelse for sagsomkostninger ] Stk. 2. Vedtages sagsanlæg, hæfter de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget, solidarisk for omkostningerne ved sagen. I det indbyrdes forhold hæfter fordringshaverne i forhold til størrelsen af deres fordring mod skyldneren.

[ Advokat til omstødelsessag ] Stk. 3. Vedtages sagsanlæg, udpeger skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver, der stemte for sagsanlægget, en advokat til at føre sagen. Fremkommer der på mødet flere forslag, udpeges den advokat, der har den største tilslutning blandt de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget. Skifteretten fastlægger omfanget af advokatens rettergangsfuldmagt og bestemmer herunder, hvilke anliggender der skal forelægges for de nævnte fordringshavere til afstemning på et møde i skifteretten. Advokatens honorar fastsættes af den ret, hvor omstødelsessagen anlægges.

[ Den enkelte kreditors sagsanlæg ] Stk. 4. Vedtages sagsanlæg eller salg af retten til at gøre omstødelse gældende ikke, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver anlægge omstødelsessag, hvis fordringshaveren senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget, giver skifteretten meddelelse herom og skifteretten ikke finder, at anlæg af omstødelsessag vil stride mod fordringshavernes fælles interesser.

[ Frist for omstødelsessag ] Stk. 5. Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.

[ Fordeling af omstødelsesprovenu ] § 12 l. Afsiges der dom om omstødelse i en sag anlagt efter § 12 k, stk. 3 eller 4, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen fastslår, at det, hvis der dømmes til omstødelse i en sag anlagt efter lovudkastets § 12 k, stk. 3 eller 4, skal bestemmes i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen. Bestemmelsen bygger på den gældende § 187 om tvangsakkord.

Sagens omkostninger skal afholdes inden for rammerne af det ved dommen fastsatte sagsomkostningsbeløb, herunder eventuelle omkostninger, som er tillagt fordringshaverne hos modparten. Da en enkelt kreditor imidlertid ikke bør kunne afholde urimelige sagsomkostninger på alles vegne, skal omkostningerne for at kunne afholdes af sagens provenu være rimelige.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om der er tale om en sag, der er anlagt af en eller flere fordringshavere efter stk. 1 eller stk. 4. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, hvis sagen anlægges af en, der har erhvervet retten til at gøre omstødelse gældende. Det gælder også, selvom den pågældende erhverver tillige er fordringshaver.

Et eventuelt overskud skal udloddes til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen. Hvis rekonstruktionen indeholder en tvangsakkord, jf. § 10 a, vil skifteretten således skulle udlodde omstødelsesprovenuet med fradrag af sagsomkostninger i overensstemmelse med akkordens regler for udlodning af dividende. Det gælder dog ikke ubetinget, hvis skyldneren inden omstødelsessagen er taget under konkursbehandling, idet det følger af § 136, stk. 3, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved lovudkastets § 1, nr. 25, at boet kan indtræde i sagen, hvis sagen er anlagt af fordringshaverne (eller en fordringshaver).

Uanset om boet indtræder i sagen, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der heraf afholder sagens omkostninger og indbetaler resten til boet. Det indebærer, at provenuet vil indgå i konkursboet og fordeles til fordringshaverne efter de almindelige regler herom.

Hvis rekonstruktionen går ud på en virksomhedsoverdragelse, uden at der tillige er tale om en akkord, vil rekonstruktionen i almindelighed tillige ende i konkurs, medmindre skyldneren er eller bliver solvent. Hvis omstødelse undtagelsesvis vil gøre skyldneren solvent, vil der som hidtil kun kunne ske omstødelse i det omfang, som er nødvendigt til fordringshavernes dækning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovudkastets § 12 m."

[ Betaling af salgssum ved overdragelse af omstødelseskrav ] § 12 m. Sælges retten til at gøre omstødelse gældende, indbetales salgssummen til rekonstruktøren, der fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen, medmindre andet er bestemt ved beslutningen om salget.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen fastslår, at provenuet fra et salg af retten til at gøre omstødelse gældende skal indbetales til rekonstruktøren, der herefter fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen, medmindre andet er bestemt i beslutningen om salg af retten til at gøre omstødelse gældende.

Det vil navnlig kunne være hensigtsmæssigt at træffe anden bestemmelse i beslutningen om salg af retten til at gøre omstødelse gældende, hvis et salg gennemføres tidligt i forløbet, og provenuet dermed kan indgå i finansieringen af gennemførelsen af rekonstruktionen af virksomheden.

Er en sådan beslutning ikke truffet, skal rekonstruktøren efter bestemmelsen fordele beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen. Hvis forslaget ikke går ud på en tvangsakkord, hvor en vis dividende er fastsat, må der således i rekonstruktionsforslaget tages højde for, hvordan provenuet skal fordeles. Det påhviler i givet fald rekonstruktøren at sikre, at sådanne regler indgår i rekonstruktionsforslaget, og at de er i overensstemmelse med lighedsprincippet, jf. lovudkastets § 10 c."

[ Subsidiær anvendelse af §§ 12o m.fl. ] § 12 n. § 12 o, § 12 p, § 12 q, stk. 2, og §§ 12 r-12 u anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelserne i §§ 12 n � 12 v vedrører skyldnerens mulighed for at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler, uden at medkontrahenten kan ophæve dem på grund af skyldnerens insolvens. Sådanne regler kendes fra reglerne om konkurs, jf. kapitel 7, hvorimod spørgsmålet ikke er reguleret i forhold til anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord. I stedet gælder de almindelige obligationsretlige regler, herunder navnlig reglerne om medkontrahentens adgang til ophævelse af indgåede aftaler i tilfælde af modpartens (skyldnerens) anticiperede misligholdelse.

Med de foreslåede regler øges mulighederne for at sikre en bæredygtig rekonstruktion ved at undgå ophævelse af skyldnerens aftaler som følge af anticiperet misligholdelse og i stedet at fastholde de værdier, der ligger heri, samtidig med, at medkontrahentens stilling betrygges. Medkontrahentens sikkerhed består i, at skyldneren skal tage stilling til, om den pågældende ønsker at videreføre en aftale eller ej. Hvis en aftale videreføres, bliver den pågældendes krav fortrinsstillet i konkursordenen efter § 94. Bestemmelserne herom er navnlig af betydning, hvis skyldneren erklæres konkurs, f.eks. efter en virksomhedsoverdragelse eller som følge af, at der ikke vedtages en rekonstruktion. Herudover vil kravets fortrinsstillede status navnlig indebære, at det ikke omfattes af en eventuel akkord, jf. lovudkastets § 10 a, stk. 2, nr. 3.

En konsekvens af, at reglerne om skyldnerens videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler medtages i forslaget, er, at det � på samme måde som i konkurs - ikke gyldigt vil kunne aftales, at indledning af rekonstruktion medfører, at medkontrahenten kan hæve aftalen. Det skyldes, at skyldneren i så fald ville blive afskåret fra at anvende sin lovfæstede ret til at videreføre aftalen. Hvis skyldneren vælger ikke at videreføre en gensidigt bebyrdende aftale, vil medkontrahenten derimod have ret til at ophæve denne, uanset om dette måtte være aftalt på forhånd, jf. lovudkastets § 12 q, stk. 1.

De foreslåede regler tager i vidt omfang udgangspunkt i reglerne i konkurs i kapitel 7 (§§ 53-63). Dog er der ikke foreslået en regel svarende til § 62 om lejede og forpagtede ejendomme. Det skyldes, at Konkursrådet har fundet, at det ville være urimeligt at give § 94-status for sådanne krav, der opstår under skyldnerens og rekonstruktørens betænkningstid, når der henses til, at ingen andre aftaletyper opnår en sådan beskyttelse.

I stk. 1foreslås det, at reglerne i §§ 12 o - 12 u kun anvendes, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. Bestemmelsen bygger på § 53, 1. pkt., om konkurs. Der gør sig imidlertid den forskel gældende, at rekonstruktionen ikke indebærer et skyldnerskifte, da der ikke oprettes et særligt �rekonstruktionsbo�, og at der ikke i forhold til fysiske personer er adgang til at bestemme, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Det forudsættes derfor, at undtagelsen på grund af retsforholdets beskaffenhed i forhold til fysiske personer anvendes noget snævrere i rekonstruktion end efter den modsvarende bestemmelse i § 53 om konkurs.

I stk. 2foreslås en særregel i forhold § 12 q, stk. 1, idet det er hensigten, at denne regel skal anvendes, uanset om dette måtte være i strid med andre bestemmelser i lovgivningen eller forholdets beskaffenhed, medmindre dette ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Forslaget skal navnlig ses i lyset af artikel 71 i De Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb (CISG). Efter denne bestemmelses stk. 1 kan en part suspendere leveringen af egen ydelse, hvis det efter aftalens indgåelse bliver klart, at den anden part ikke vil levere en væsentlig del af sin ydelse som følge af blandt andet væsentlig �deficiency�in his credit worthiness.� Herudover har sælgeren efter stk. 2 ret til at standse overgivelsen til køberen af allerede afsendte aktiver. Efter stk. 3 skal en part, der suspenderer sin levering, straks give meddelelse herom til den anden part, og skal, hvis den anden part sikrer passende sikkerhed (�adequate assurance�) for sin levering, fortsætte leveringen.

Kravet om �adequate assurance� kan efter Konkursrådets opfattelse ikke forstås som et ubetinget krav om bankgaranti, men må efter rådets opfattelse i almindelighed anses for opfyldt ved, at medkontrahenten i tilfælde af skyldnerens konkurs er sikret, at kravet i konkursordenen skal indplaceres på § 94-niveau. Da rådet imidlertid ikke helt kan udelukke, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor en sådan sikkerhed ikke er tilstrækkelig, foreslås der en særlig undtagelse for sådanne tilfælde.
"

[ Videreførelse af aftaler ] § 12 o. En skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, kan med rekonstruktørens samtykke videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Skyldneren kan endvidere med rekonstruktørens samtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale, som medkontrahenten inden for de seneste fire uger har hævet på grund af skyldnerens misligholdelse, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen.

Bestemmelsen anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommened retsforholds beskaffenhed, jf. § 12 n.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I stk. 1, 1. pkt., foreslås en regel om, at en skyldner under rekonstruktionsbehandling med rekonstruktørens udtrykkelige tiltræden kan videreføre de af skyldneren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Bestemmelsen bygger på § 55, stk. 1, om konkursboets adgang til under konkursbehandlingen at indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler.

I forhold til § 55 er terminologien ændret, således at der ikke tales om �indtræden� i skyldnerens aftaler, men derimod om videreførelse. Baggrunden herfor er, at det ved rekonstruktion fortsat er skyldneren, der er kontraktsparten, da rekonstruktionsbehandlingen ikke indebærer oprettelsen af et �rekonstruktionsbo�, der � som konkursboet � er en selvstændig juridisk person ved siden af skyldneren.

Der stilles i den foreslåede bestemmelse krav om rekonstruktørens udtrykkelige samtykke. I modsætning til konkurs, hvor boet/kurator kan indtræde i en aftale med stiltiende samtykke, vil dette ikke være tilstrækkeligt ved rekonstruktion. Baggrunden herfor er navnlig, at det i rekonstruktion er skyldneren selv, der viderefører aftalen, og at det på den baggrund vil være upraktisk ud fra skyldnerens handlinger at vurdere, om rekonstruktøren har givet sit samtykke til videreførelsen. Dertil kommer, at et krav om udtrykkeligt samtykke vil kunne bidrage til at skabe større klarhed om, hvilke aftaler skyldneren har videreført. Der stilles ikke krav om, at samtykket skal foreligge skriftligt, men skyldneren vil i praksis ofte have behov for rekonstruktørens skriftlige samtykke, således at dette kan fremlægges som dokumentation over for medkontrahenten. Der stilles ikke krav om, at skyldnerens egen beslutning om at videreføre aftalen skal være udtrykkelig.

Om retsvirkningerne i forhold til medkontrahenten af skyldnerens beslutning om, hvorvidt en aftale skal videreføres eller ej, henvises til lovudkastets §§ 12 p-12 s og bemærkningerne til disse bestemmelser.

I stk. 1, 2. pkt.,foreslås det, at skyldneren skal have adgang til at videreføre aftaler, som medkontrahenten har ophævet på grund af skyldnerens misligholdelse. Sådanne aftaler kan skyldneren med rekonstruktørens udtrykkelige samtykke efter forslaget kræve reetableret, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen.

Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor medkontrahenten har ophævet aftalen umiddelbart inden, skyldneren tages under rekonstruktionsbehandling, og ophævelsen alene er begrundet i skyldnerens manglende eller forsinkede levering af egen ydelse. I sådanne tilfælde, hvor det ofte beror på en tilfældighed, om ophævelsen er sket før eller efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, finder Konkursrådet, at det ville være urimeligt at afskære skyldneren fra at fastholde værdien af den indgåede aftale, hvis der samtidig sker en passende betryggelse af medkontrahentens krav.

Dette gælder dog ikke, hvis medkontrahenten har indrettet sig på, at aftalen er ophævet. Der foreslås derfor en undtagelse til skyldnerens udvidede videreførelsesadgang, således at denne ikke skal gælde, hvis medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medkontrahenten har taget en lejet genstand tilbage fra skyldneren, har hentet en genstand, der var solgt med ejendomsforbehold fra skyldneren, eller har fået udsat skyldneren af et lejemål. Tilsvarende gælder, hvis der er disponeret over genstanden til fordel for tredjemand.

For at afskære unødige tvister om, hvorvidt medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen, foreslås det, at skyldnerens adgang til at videreføre en hævet aftale under alle omstændigheder ophører 4 uger efter ophævelsen.

Skyldneren har efter lovudkastets § 12 o ret til at videreføre en aftale, og skyldnerens medkontrahent er derfor afskåret fra at hæve aftalen, selv om skyldneren måtte have misligholdt aftalen i en sådan grad, at medkontrahenten ellers ville kunne hæve aftalen. Det gælder, uanset om aftalen er misligholdt fra skyldnerens side, inden rekonstruktionsbehandlingens indledning eller efter dette tidspunkt (men inden videreførelsen).

I stk. 2 foreslås en undtagelse til skyldnerens adgang til at videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler uden samtykke, hvis medkontrahenten bortset fra rekonstruktionen havde adgang til at hæve aftalen af andre årsager end skyldnerens forsinkelse med egen ydelse. Der er tale om en noget snævrere undtagelse end efter § 58, stk. 2, om konkurs, hvorefter medkontrahenten kan hæve aftalen, hvis den pågældende bortset fra konkursen havde adgang hertil. Forslaget indebærer, at en medkontrahent, der i øvrigt kan hæve sin aftale med skyldneren, kun kan gøre dette, hvis den hævebegrundende misligholdelse består i faktiske eller retlige mangler. Derimod vil medkontrahenten ikke kunne hæve aftalen, hvis skyldnerens misligholdelse alene består i forsinkelse med egen ydelse. Det er i den forbindelse uden betydning, om skyldnerens ydelse vedrører betaling eller f.eks. levering af varer eller tjenesteydelser.

Det er en konsekvens af lovudkastets § 12 o, at der ikke gyldigt kan indgås aftaler om, at indledning af rekonstruktionsbehandling i sig selv er hævebegrundende.

I stk. 3foreslås en regel svarende til den såkaldte �interpellationsregel� i § 55, stk. 2, der indebærer, at medkontrahenten kan forlange, at der uden ugrundet ophold tages stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale videreføres. Bestemmelsen adskiller sig dog fra § 55, stk. 2, ved, at der ikke er medtaget en regel om, at parterne kan aftale andre svarfrister, idet en adgang hertil må anses for at være uden større praktisk betydning i forbindelse med rekonstruktion. Ved uden ugrundet ophold forstås i almindelighed en uge.

Herudover foreslås det, at medkontrahentens krav på svar uden ugrundet ophold om, hvorvidt skyldneren ønsker at videreføre ansættelsesaftalen, ikke skal gælde for ansættelsesaftaler inden for 2-ugersfristen i § 12 v, stk. 1. Forslaget indebærer, at skyldnerens ansatte først efter udløbet af 2-ugersfristen kan kræve, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om ansættelsesaftalen ønskes videreført.

Baggrunden for forslaget herom er, at der i § 12 v, stk. 1, foreslås en regel, som svarer til den gældende § 63, stk. 2, der indebærer, at skyldneren kan sikre sig, at de ansattes vederlagskrav ikke opnår prioritet på § 94-niveau, hvis skyldneren inden 2 uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning meddeler, at ansættelsesaftalen ikke ønskes videreført. Efter § 63, stk. 2, er det om samspillet mellem de to fristregler antaget, at en ansat kan benytte sig af begge regelsæt, og at det således, hvis den ansatte fremsætter begæring om skyldnerens stillingtagen efter § 55, stk. 2, allerede ved konkursbehandlingens indledning, er muligt at fremtvinge et svar fra skyldneren ca. en uge tidligere end forudset efter § 63, stk. 2. Forslaget om at afskære skyldnerens ansatte fra en tilsvarende adgang i rekonstruktionssituationen skyldes, at rekonstruktøren må forventes at have behov for 2 uger til at træffe afgørelse om, hvilke ansatte der fortsat er behov for. Baggrunden herfor er, at det typisk er nødvendigt for rekonstruktøren først at gennemgå alle skyldnerens øvrige aftaler, før det er muligt at vurdere arbejdskraftbehovet. De ansattes krav på vederlag i 2-ugersperioden vil kunne opnå dækning gennem garantien ifølge lov om Lønmodtagernes Garantifond. Krav på løn for faktisk udført arbejde vil endvidere have § 94-status i tilfælde af skyldnerens konkurs, jf. lovudkastets § 12 v, stk. 1, 2. pkt.
"

[ Medkontrahentens hæveadgang ] Stk. 2. Uanset stk. 1 kan skyldneren ikke uden medkontrahentens samtykke videreføre en aftale, hvis medkontrahenten bortset fra rekonstruktionsbehandlingen havde adgang til at hæve aftalen af andre årsager end skyldnerens forsinkelse med egen ydelse.

[ Kræve stillingtagen til videreførelse ] Stk. 3. Medkontrahenten kan forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videreføres. For arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed gælder dette dog først efter udløbet af fristen i § 12 u, stk. 1, 1. pkt.

[ Opsigelse: Løbende ydelser ] Stk. 4. Angår en aftale, der er videreført efter stk. 1, en løbende ydelse, kan skyldneren med rekonstruktørens samtykke altid opsige aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre andet følger af § 12 t.

[ Konkursordenen: Medkontrahentens krav ] § 12 p. Videreføres en aftale efter § 12 o, omfattes medkontrahentens krav ifølge aftalen af § 94.

Bestemmelsen anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommened retsforholds beskaffenhed, jf. § 12 n.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen regulerer sammen med lovudkastets § 12 q retsvirkningerne af, at en aftale videreføres.

Det foreslås i stk. 1, at medkontrahentens krav ifølge aftalen omfattes af § 94, hvis aftalen videreføres. Bestemmelsen bygger på § 56, stk. 1, om konkurs, hvor kravet dog omfattes af § 93. Baggrunden for denne forskel er, at § 93 alene omfatter krav opstået i forbindelse med konkursbehandlingen.

Stk. 2 om krav for løbende ydelser svarer som udgangspunkt til § 56, stk. 2, om konkurs. Dog foreslås det, at bestemmelsen ikke alene skal finde anvendelse ved levering af løbende (real)ydelser til skyldneren. Den skal således også finde anvendelse i de tilfælde, hvor det efter aftalen påhviler skyldneren løbende at levere (real)ydelser til medkontrahenten. Som følge heraf foreslås endvidere, at bestemmelsen også skal omfatte medkontrahentens krav på andet end vederlag.

I stk. 3 foreslås, at skyldneren med rekonstruktørens samtykke skal kunne træde tilbage fra fortsat videreførelse med et varsel på mindst en måned, uanset om et længere varsel måtte være aftalt

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovudkastets § 12 u, der svarer til § 61, stk. 1, om skyldnerens opsigelsesadgang i konkurs. Til forskel fra § 61, stk. 1, giver den foreslåede bestemmelse dog alene adgang til at træde tilbage fra aftalens videreførelse.

Hvis skyldneren ønsker at opsige aftalen, vil dette kun kunne ske efter lovudkastets § 12 u.

Hvis medkontrahenten ikke ønsker at fastholde aftalen efter, at skyldneren har meddelt, at den ikke længere ønskes videreført, vil medkontrahenten kunne hæve aftalen efter lovudkastets § 12 r, stk. 1.

Baggrunden for dette forslag er hensynet til at skabe større klarhed om rekonstruktørens beslutning om konsekvenserne på § 94-niveau af at videreføre en aftale, da det i praksis kan være vanskeligt at vurdere, hvad der må anses for sædvanligt eller rimeligt varsel.

En central virkning af, at skyldneren træder tilbage fra at videreføre aftalen, er, at der ikke længere skabes krav på § 94-niveau. Krav på vederlag for senere ydelser vil således få prioritet, som om aftalen ikke var blevet videreført, jf. stk. 3. Krav på løn mv. vil således f.eks. være omfattet af § 95.

I stk. 4 foreslås en særlig regel om tilfælde, hvor aftalen angår en løbende ydelse til skyldneren, og skyldneren tages under konkursbehandling. Det foreslås i den forbindelse, at medkontrahentens krav på vederlag for tiden efter konkursdekretets afsigelse ikke skal omfattes af § 94. Baggrunden herfor er navnlig, at det ikke er hensigten at udstrække virkningen af videreførelsen for kravets placering i konkursordenen til tiden efter, at skyldneren er taget under konkursbehandling. Bestemmelsen sikrer endvidere, at videreførte ansættelsesaftaler ikke skaber krav på § 94-niveau i de 2 uger, konkursboet kan overveje, om det ønsker at indtræde i aftalen, jf. § 63, stk. 2, 1. pkt."

Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes medkontrahentens krav for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 12 o, stk. 4, 1. pkt., eller § 12 t, stk. 1, af § 94. Medkontrahentens krav for tiden efter en eventuel afsigelse af konkursdekret omfattes dog ikke af § 94.

[ Begrænsning af medkontrahents beføjelser ] § 12 q. Videreføres en aftale efter § 12 o, kan medkontrahenten ikke

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Som det fremgår af lovudkastets § 12 n, gælder bestemmelsen i lovudkastets § 12 q, stk. 1 � i modsætning til de øvrige regler i lovudkastets §§ 12 o-12 u - uanset om andet måtte følge af andre lovbestemmelser eller retsforholdets beskaffenhed. Bestemmelsen skal dog ikke anvendes, hvis dette måtte være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Forslaget herom skal ses i lyset af, at det i stk. 1 foreslås, at skyldnerens videreførelse af aftalen � ud over, hvad der følger af § 12 p � skal indebære, at medkontrahenten afskæres fra at gøre en række beføjelser gældende som følge af skyldnerens forudseelige (anticiperede) misligholdelse. Bestemmelsen fraviger på dette punkt de købs- og obligationsretlige principper, der følger af købelovens § 39. Der henvises nærmere til kapitel 18.2.3.3.

Det foreslås således, at medkontrahenten ikke skal kunne kræve sikkerhedsstillelse for sine krav i medfør aftalen, jf. nr. 1.Endvidere foreslås det i nr. 2, at medkontrahenten ikke skal have ret til at holde sin ydelse tilbage eller hindre dens overgivelse som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt. I nr. 3 foreslås det desuden, at skyldneren ikke som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt skal præstere sin ydelse før forfaldstiden, og i nr. 4 foreslås det, at medkontrahenten ikke skal kunne hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydelse, der er opstået inden meddelelsen om videreførelsen, medmindre medkontrahentens krav på ydelsen omfattes af § 94, og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter videreførelsen af aftalen. Medkontrahenten er derimod ikke afskåret fra at hæve, hvis skyldneren har misligholdt aftalen på anden måde end ved forsinkelse med egen ydelse. Der henvises til lovudkastets § 12 o, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Baggrunden for disse forslag er, at medkontrahentens krav på vederlag i almindelighed må anses for tilstrækkeligt betrygget ved, at det i henhold til lovudkastets § 12 p, stk. 1, er sikret dækning i skyldnerens eventuelle konkursbo på § 94-niveau.

Som en undtagelse hertil foreslås i stk. 2, at der medtages en regel svarende til den gældende § 16 b om skyldnerens bagudlønnede ansattes ret til at kræve sikkerhedsstillelse for deres forfaldne løn.

Bestemmelsen indebærer, at personer, som er ansat i skyldnerens virksomhed, og som vederlægges periodevis bagud, kan kræve, at skyldneren stiller betryggende sikkerhed for det til enhver tid først forfaldne vederlag, i det omfang det vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stilles sikkerheden ikke inden 14 dage eller, hvis tiden for den ansattes ydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet ophold, kan den ansætte ophæve arbejdsaftalen."

1) kræve sikkerhedsstillelse for sine krav i medfør af aftalen,

2) holde sin ydelse tilbage eller hindre dens overgivelse som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt,

3) kræve, at skyldneren som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt præsterer sin ydelse før forfaldstid, eller

4) hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydelse, medmindre medkontrahentens krav på ydelsen omfattes af § 94 og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter videreførelsen af aftalen.

[ Ansattes beføjelser ] Stk. 2. Personer, der er ansat i skyldnerens virksomhed, og som vederlægges periodevis bagud, kan kræve, at skyldneren stiller betryggende sikkerhed for det til enhver tid først forfaldende vederlag, i det omfang det vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stilles sikkerheden ikke inden 14 dage eller, hvis tiden for den ansattes ydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet ophold, kan den ansatte hæve arbejdsaftalen.

Bestemmelsen anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommened retsforholds beskaffenhed, jf. § 12 n.

[ Ophævelse ved ikke-videreførelse af aftale ] § 12 r. Videreføres en gensidigt bebyrdende aftale ikke efter § 12 o, kan medkontrahenten hæve aftalen.

Bestemmelsen anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommened retsforholds beskaffenhed, jf. § 12 n.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Hvis skyldneren ikke viderefører aftalen, og medkontrahenten dermed ikke er sikret § 94-status for sine krav, følger det af forslaget til stk. 1, at medkontrahenten kan hæve aftalen. Det samme gælder, hvis skyldneren træder tilbage fra en videreført aftale.

I forhold til de gældende regler om anmeldt betalingsstandsning indebærer den foreslåede bestemmelse en udvidelse af medkontrahentens beføjelser, idet en aftale - i hvert fald hvis det ikke er aftalt � ikke kan hæves alene på grund af anmeldelse af betalingsstandsning, ligesom det heller ikke er muligt at kræve, at skyldneren tager stilling til, om aftalen skal videreføres.

Stk. 2 indebærer, at hvis medkontrahenten helt eller delvis har erlagt sin ydelse, kan medkontrahenten kun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne om vedkommende retsforhold berettiger den pågældende dertil. Bestemmelsen svarer til, hvad der efter § 58, stk. 3, gælder i konkurs."

[ Tilbagebetalingskrav ] Stk. 2. Har medkontrahenten helt eller delvis erlagt sin ydelse, kan medkontrahenten kun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne om vedkommende retsforhold berettiger den pågældende til det.

[ Krav om tilbagelevering af ydelse ] § 12 s. Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, overgivet til skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, kan ydelsen kræves tilbage, medmindre aftalen videreføres efter § 12 o.

Bestemmelsen anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommened retsforholds beskaffenhed, jf. § 12 n.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om medkontrahentens adgang til erstatning, hvis skyldneren ikke viderefører aftalen. Bestemmelsen svarer til, hvad der efter § 59 gælder i konkurs.

Viderefører skyldneren ikke aftalen, kan medkontrahenten således kræve erstatning for sit tab ved, at aftalen ikke opfyldes. Om opsigelse af aftaler om vedvarende retsforhold henvises til lovudkastets § 12 u."

[ Umulighed af tilbagelevering ] Stk. 2. Er der under rekonstruktionsbehandlingen rådet således over ydelsen, at den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand, omfattes medkontrahentens krav på vederlag af § 94.

§ 12 t. Skyldneren kan med rekonstruktørens samtykke opsige en aftale om et vedvarende retsforhold med sædvanligt eller rimeligt varsel, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt. Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen regulerer medkontrahentens adgang til at kræve en ydelse, der er leveret til skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, tilbage, hvis skyldneren ikke viderefører aftalen. Bestemmelsen svarer til, hvad der efter § 60 gælder i konkurs.

Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, overgivet til skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, kan ydelsen således kræves tilbage, medmindre skyldneren viderefører aftalen."

Stk. 2. Når særlige grunde taler for det, kan det pålægges skyldneren at yde erstatning for medkontrahentens tab, ved at skyldneren opsiger aftalen efter stk. 1.

[ Ansatte: Ikke-videreførelse af arbejdsaftale ] § 12 u. Hvis skyldneren inden 14 dage efter rekonstruktionsbehandlingens indledning erklærer ikke at ville videreføre en arbejdsaftale med en ansat i skyldnerens virksomhed, jf. § 12 o, er kravet på arbejdsvederlag for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning stillet som vederlag for den forudgående periode. Krav på vederlag for den tid, den ansatte faktisk har udført arbejde for skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen, er dog omfattet af § 94. Afgiver skyldneren først senere erklæring om ikke at ville videreføre aftalen, er kravet for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning til afgivelsen af skyldnerens erklæring omfattet af § 94.

Bestemmelsen anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommened retsforholds beskaffenhed, jf. § 12 n.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om opsigelse af aftaler om vedvarende aftaleforhold.

Stk. 1giver skyldneren mulighed for at opsige gensidigt bebyrdende aftaler om vedvarende aftaleforhold. Bestemmelsen svarer til, hvad der efter § 61, stk. 1, gælder i konkurs.

Opsigelsesadgangen vedrører både aftaler, som skyldneren har videreført, og andre gensidigt bebyrdende aftaler. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovudkastets § 12 p, stk. 3, der alene giver skyldneren mulighed for at træde tilbage fra videreførelsen af en aftale.

Der foreslås ikke en bestemmelse svarende til § 61, stk. 2, om medkontrahentens adgang til i konkurs at opsige en gensidigt bebyrdende aftale med samme varsel. Det skyldes, at en sådan opsigelsesadgang for medkontrahenten efter Konkursrådets opfattelse ville være i strid med formålet med rekonstruktionsbehandlingen om at videreføre skyldnerens virksomhed.

Stk. 2 om medkontrahentens adgang til at kræve erstatning for førtidig opsigelse svarer til § 61, stk. 3, 1. pkt., om konkurs med den konsekvensændring, der følger af, at der som nævnt alene foreslås adgang til førtidig opsigelse for skyldneren. Efter den foreslåede bestemmelse kan det således, når særlige grunde taler for det, pålægges skyldneren at yde erstatning for medkontrahentens tab ved, at skyldneren opsiger aftalen efter stk. 1.

Der foreslås ikke en bestemmelse svarende til § 61, stk. 3, 2. pkt., hvorefter erstatningskravet i skyldnerens bo er en almindelig konkursfordring, da denne bestemmelse foreslås ophævet i lovudkastets § 1, nr. 17. Spørgsmålet om, hvor i konkursordenen medkontrahentens erstatningskrav vil skulle placeres, vil således skulle afgøres efter de almindelige regler om konkursordenen i §§ 93-98."

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan den ansatte hæve aftalen, hvis den af rekonstruktionsbehandlingen følgende ændring af forholdene giver den ansatte særlig grund hertil.

Kapitel 2 c

Gennemførelse af rekonstruktion

[ Afstemningsmøde inden 6 måneder ] § 13. Der skal senest seks måneder efter mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e, holdes møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om fristen for udsendelse af udsendelse af rekonstruktionsforslag og afholdelse af møde, hvor fordringshaverne stemmer om vedtagelse af forslaget.

I stk. 1 foreslås, at møde om afstemning om rekonstruktionsforslaget som udgangspunkt skal afholdes senest 6 måneder efter mødet med fordringshaverne efter § 11 e. Da mødet med fordringshaverne skal holdes inden 4 uger fra rekonstruktionsbehandlingens indledning, kan en rekonstruktionsbehandling således som udgangspunkt vare ca. 7 måneder. Efter lovudkastets § 13 a kan skifteretten dog forlænge fristen med indtil 2 måneder ad gangen, dog ikke ud over 4 måneder. Den samlede tid, der kan medgå til gennemførelsen af en rekonstruktion er således maksimalt ca. 11 måneder.

Virkningen af, at fristen i stk. 1 overskrides, er, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, og at skyldneren overgår til konkursbehandling, medmindre den pågældende er eller er blevet solvent, jf. lovudkastets § 13, stk. 5, jf. § 15, stk. 1, jf. stk. 3.

Det er rekonstruktøren, der skal tage initiativet til at bede skifteretten om at beramme mødet om afstemning om rekonstruktionsforslaget. I reglen vil det være hensigtsmæssigt at bede om en berammelse i forbindelse med indsendelsen af den opfølgende redegørelse, som skal sendes til skifteretten inden 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. lovudkastets § 11 f.
"

[ Fremsendelse af rekonstruktionsplan mv. ] Stk. 2. Rekonstruktøren skal så vidt muligt senest 14 dage før mødets afholdelse sende rekonstruktionsforslaget og det øvrige materiale, der er nævnt i § 13 b, til skifteretten og samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af forslaget, med oplysning om tidspunktet for mødet. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere en meddelelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvoraf det fremgår, at materialet er udsendt og ligger til gennemsyn i skifteretten.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I stk. 2 og 3foreslås regler om underretning af fordringshaverne og andre, der berøres af forslaget, samt offentligheden. Bestemmelserne bygger på den gældende § 169 om tvangsakkord, hvorefter kendte fordringshavere indkaldes direkte, mens øvrige fordringshavere og offentligheden underrettes gennem Statstidende samt ved, at rekonstruktionsforslaget er offentligt tilgængeligt i skifteretten.

Det foreslås i bestemmelsen, at også andre berørte end fordringshaverne skal indkaldes, selvom disse ikke deltager i afstemningen om vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget. Det vil navnlig være medkontrahenter, der ikke er fordringshavere, men som omfattes af et forslag om debitorskifte. I modsætning til den tilsvarende bestemmelse i lovudkastets § 11 b, stk. 1, om underretning om rekonstruktionsbehandlingens indledning, vil det på udsendelsestidspunktet være klart, hvilke medkontrahenter der berøres af forslaget, og der vil derfor ikke være behov for at underrette andre end disse medkontrahenter. Kredsen af medkontrahenter, der skal underrettes efter stk. 2, vil derfor ofte være begrænset. Underretningspligten omfatter ikke skyldnerens ansatte, der således ikke i denne sammenhæng anses for berørt af rekonstruktionsforslaget. Som hidtil vil det ikke være nødvendigt med direkte indkaldelse af fordringshavere, der med sikkerhed ikke vil blive berørt af forslaget.

Såvel fordringshavere som medkontrahenter skal samtidig underrettes om mødetidspunktet.

I modsætning til den gældende § 169 om tvangsakkord foreslås rekonstruktionsforslaget ikke udsendt straks men så vidt muligt senest 2 uger før mødets afholdelse. Materialet vil således typisk skulle udsendes ca. 6 � måned efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Denne forskel i forhold til de gældende regler om tvangsakkord skal ses i lyset af, at det væsentligste arbejde i forbindelse med udarbejdelse af en tvangsakkord efter gældende ret forudsættes afsluttet, inden akkordbehandlingen indledes (f.eks. under en forudgående anmeldt betalingsstandsning), mens det ved rekonstruktion efter lovudkastet er hensigten, at dette arbejde skal foregå under rekonstruktionsbehandlingen.

Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, vil også ejerne blive berørt af rekonstruktionsforslaget. Rekonstruktøren skal derfor efter 2. pkt.samtidig med udsendelsen af materialet til fordringshaverne registrere en meddelelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system i overensstemmelse med selskabslovens kapitel 2, hvoraf det fremgår, at materialet er udsendt og ligger til gennemsyn i skifteretten. Da ejerne efter lovudkastets § 11 b har fået oplysning om, at der under rekonstruktionsbehandlingen vil blive registreret oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, vil de således have mulighed at holde sig orienteret om forløbet af rekonstruktionsbehandlingen heri. Hvis ejere ønsker at gøre sig bekendt med indholdet af rekonstruktionsforslaget, vil de således kunne rette henvendelse til den skifteret, som rekonstruktionsbehandlingen hører under.

Der foreslås ikke knyttet særlige retsvirkninger til rekonstruktørens manglende overholdelse af fristen i lovudkastets § 13, stk. 2. Overskrides fristen, må skifteretten vurdere, om det fornødne grundlag for at afholde mødet om afstemning om rekonstruktionsforslaget er til stede, eller om mødet må omberammes. Vil en omberammelse føre til, at fristen på 6 måneder i lovudkastets § 13, stk. 1, overskrides, må der endvidere tages stilling til, om fristen skal forlænges efter reglen i lovudkastets § 13 a."

[ Bekendtgørelse i Statstidende ] Stk. 3. Skifteretten skal så vidt muligt senest 14 dage før mødets afholdelse indrykke en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet. I bekendtgørelsen opfordres fordringshavere, hvis fordringer ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde disse til rekonstruktøren.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Stk. 3indebærer, at skifteretten så vidt muligt senest to uger før afholdelsen af afstemningsmødet skal indrykke en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet. I bekendtgørelsen opfordres fordringshavere, hvis fordringer ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde disse til rekonstruktøren."

[ Meddelelse om bestridt fordring ] Stk. 4. Bestrides en fordring, skal dette meddeles fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Stk. 4 om underretning af fordringshavere, hvis fordringer bestrides, svarer til den gældende § 169, stk. 2, om tvangsakkord."

[ Ophør af rekonstruktion pga. forsinkelse ] Stk. 5. Skifteretten bestemmer, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis det materiale, der er nævnt i § 13 b, ikke er modtaget i skifteretten inden for fristen i stk. 1 eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Stk. 5fastslår, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis det materiale, der er nævnt i § 13 b, ikke er modtaget i skifteretten inden for fristen i 13, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis fristen er blevet forlænget i medfør af lovudkastets § 13 a.

Overskrides fristen, er en væsentlig forudsætning for en effektiv gennemførelse af rekonstruktionsforløbet bristet, og rekonstruktionsbehandlingen foreslås som følge heraf bragt til ophør. Bestemmelsen skal bidrage til at sikre, at skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og fordringshaverne har et stærkt incitament til at sikre den løbende fremdrift af processen."

[ Forlængelse af § 13-frist ] § 13 a. Skifteretten kan forlænge fristen i § 13, stk. 1, med indtil to måneder ad gangen, dog ikke ud over fire måneder, hvis

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om forlængelse af en rekonstruktionsbehandling.

Efter forslaget til stk. 1kan skifteretten forlænge fristen i § 13, stk. 1, med indtil 2 måneder ad gangen, dog ikke ud over 4 måneder. I praksis vil der formentlig blive tale om, at forlængelse vil ske i to gange to måneder. Den begrænsede adgang til forlængelse skal ses i lyset af, at en forlængelse f.eks. vil kunne virke belastende for panthavere, der efter lovudkastets § 12 c afskæres fra at søge sig fyldestgjort i pantet, ligesom rekonstruktionsbehandling afskærer en fordringshaver fra at få behandlet en konkursbegæring, jf. § 24, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved lovudkastets § 1, nr. 13.

Anmodning om fristforlængelse skal fremsættes af skyldneren og forudsætter, at rekonstruktøren samtykker heri. Har rekonstruktøren overtaget ledelsen af virksomheden i medfør af lovudkastets 11, stk. 3, § 12 a eller § 12 b, vil rekonstruktøren kunne fremsætte begæringen.

Det er endvidere en forudsætning, at fordringshaverne vedtager en forlængelse af fristen i overensstemmelse med afstemningsreglerne i lovudkastets § 13 d, det vil sige at et flertal af de fremmødte fordringshavere ikke må være imod forlængelsen.

Hvis disse forudsætninger er opfyldt, forlænger skifteretten rekonstruktionsbehandlingen, medmindre rekonstruktionsbehandlingen � uanset rekonstruktørens samtykke og fordringshavernes tilslutning � er udsigtsløs, jf. lovudkastets § 15, stk. 1, nr. 5.

I stk. 2foreslås det, at anmodningen om forlængelse skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.

Anmodningen skal efter stk. 3behandles på et møde i skifteretten. Behandling af sagen på skriftligt grundlag kan således ikke finde sted. Til mødet skal indkaldes samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra lønmodtagere, der berøres af forslaget. Da forlængelse af rekonstruktionsbehandlingen f.eks. vil kunne have betydning for fordringshavere, der ellers ikke berøres af et forslag om akkord, jf. lovudkastets § 10 a, fordi disse, så længe behandlingen pågår, er afskåret fra at søge sig fyldestgjort i skyldnerens aktiver, vil også sådanne fordringshavere skulle indkaldes til mødet. Til brug for mødet skal de indkaldte have tilsendt kopi af anmodningen med eventuelle bilag.

I stk. 4fastslås det, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis det materiale, der er nævnt i § 13 b, ikke er modtaget i skifteretten inden for den forlængede frist i 13 a, stk. 1.

Overskrides fristen er en væsentlig forudsætning for en effektiv gennemførelse af rekonstruktionsforløbet bristet, og rekonstruktionsbehandlingen foreslås som følge heraf bragt til ophør. Bestemmelsen skal bidrage til at sikre, at skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og fordringshaverne har et stærkt incitament til at sikre den løbende fremdrift af processen."

1) skyldneren med rekonstruktørens samtykke anmoder herom og

2) fordringshaverne vedtager dette efter § 13 d.

[ Krav til udsættelseanmodning ] Stk. 2. Anmodningen om forlængelse skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.

[ Behandling af udsættelsesanmodning ] Stk. 3. Anmodningen om forlængelse behandles på et møde i skifteretten, der så vidt muligt holdes senest en uge efter anmodningens modtagelse. Rekonstruktøren skal straks sende meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af forslaget, med oplysning om tidspunktet for mødet. Meddelelsen skal vedlægges kopi af anmodningen med eventuelle bilag.

[ Krav til udsendt materiale ] § 13 b. Det udsendte materiale skal indeholde:

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om udsendelse af rekonstruktionsforslaget og andet materiale til brug for mødet om afstemning om rekonstruktionsforslaget.

Bestemmelsen bygger på de gældende § 165, stk. 2 og 3, om tvangsakkord og har for det første til formål at sikre, at fordringshaverne har det fornødne grundlag til at beslutte, om de ønsker at støtte rekonstruktionsforslaget. For det andet skal materialet indgå i skifterettens vurdering af, om stadfæstelse skal nægtes, fordi vilkårene står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling, jf. lovudkastets § 13 e, stk. 5.

Der er således tale om oplysninger, som er afgørende for behandlingen af forslaget. Hvis materialet ikke modtages rettidigt, foreslås det på den baggrund, at skifteretten som udgangspunkt skal træffe bestemmelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf. lovudkastets §§ 13, stk. 5, og 13 a, stk. 4.

Det foreslås at udvide oplysningspligten i forhold til § 165, stk. 2, navnlig således at alle panthaveres stilling skal angives særskilt. Efter § 165 gælder et sådant krav kun i forhold til virksomhedspant.

Derimod er det anset for ufornødent at videreføre kravet om oplysning om skyldnerens anskaffelses- eller fremstillingspris, da det må anses for tilstrækkeligt med oplysning om aktivets aktuelle værdi.

Det forudsættes som hidtil endvidere, at statusoversigten skal angive eventuelle betingede og bestridte krav samt eventuelle eventualaktiver. Endvidere forudsættes oversigten som hidtil at indeholde en angivelse af skyldnerens eventuelle aktiver, hvor der er tvist om ejendomsretten eller andre rettigheder over aktivet.

Bestemmelsen stiller ikke nærmere krav om, hvorledes de angivne oversigter skal opstilles, og den er således ikke til hinder for, at de præsenteres samlet i en såkaldt modregnet balance.

I stk. 2 foreslås der særlige regler om, hvilke oplysninger et rekonstruktionsforslag om virksomhedsoverdragelse skal indeholde. Bestemmelsen har til formål at sikre fordringshaverne indsigt i sådanne overdragelser, navnlig således at det bliver muligt at sige fra over for skyldnere, der ønsker at sælge virksomheden til et nyt selskab, den pågældende selv kontrollerer � eller, hvis et sådant salg accepteres, skabe sikkerhed for, at det sker på bedst mulige vilkår for fordringshaverne.

Efter forslaget til nr. 1 skal der gives oplysning om overdragelsessummen. Hvis salgsforhandlingerne endnu ikke er tilendebragt, f.eks. fordi der er flere interesserede købere, vil kravet kunne opfyldes ved at angive en mindstepris. Derimod vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde kravet i nr. 1 blot at angive, at virksomheden vil blive solgt �bedst muligt� eller lignende.

I nr. 2 foreslås det, at forslaget skal indeholde oplysning om, hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende aftaler der omfattes af overdragelsen. Bestemmelsen indeholder ikke selvstændig hjemmel til overdragelse af skyldnerens forpligtelser i henhold til gensidigt bebyrdende aftaler. Der henvises i den forbindelse til lovudkastets § 14 c og bemærkningerne til denne bestemmelse.

I nr. 3 foreslås det, at forslaget skal indeholde oplysning om identiteten på den person eller det selskab, der skal erhverve virksomheden. Det vil således ikke være tilstrækkeligt at anføre �den, der byder højest� eller lignende. Hvis der endnu ikke er taget stilling til, hvem af flere kendte potentielle købere, der skal erhverve virksomheden, vil det dog f.eks. være tilstrækkeligt at anføre identiteten på hver af de pågældende samtidig med en oplysning om, at den endelige erhverver bliver den af de nævnte, der byder højest eller lignende.

I stk. 3foreslås, at rekonstruktionsforslaget og statusoversigten skal tiltrædes af skyldneren, medmindre rekonstruktøren i medfør af § 11, stk. 3, § 12 a eller § 12 b har overtaget ledelsen af virksomheden.

Der foreslås ikke fastsat formkrav for tiltrædelsen, der f.eks. vil kunne ske ved skyldnerens underskrift på rekonstruktionsforslaget og statusoversigten. Det er rekonstruktøren, der skal indhente skyldnerens tiltrædelse af forslaget og oversigten.

Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder de almindelige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle på vegne af, forpligte og tegne selskabet mv. Rekonstruktionsforslaget og statusoversigten skal således være tiltrådt af den eller de personer, der er berettiget til at tegne selskabet.

Hvis skyldneren ikke ønsker at tiltræde rekonstruktionsforslaget eller statusoversigten, vil forslaget ikke kunne fremsendes til fordringshaverne, hvorfor behandlingen som udgangspunkt må afsluttes, jf. § 15, stk. 1, nr. 2. Rekonstruktionsbehandlingen vil dog kunne fortsættes, hvis rekonstruktøren i medfør af § 11, stk. 3, § 12 a eller § 12 b har overtaget ledelsen af virksomheden.

I stk. 4 foreslås, at skyldneren kan ændre rekonstruktionsforslaget, indtil det er vedtaget. Bestemmelsen bygger på den gældende § 172 om tvangsakkord, dog med den forskel at skyldneren ikke kan tilbagekalde forslaget.
"

1) Rekonstruktionsforslaget. Indeholder forslaget bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, skal forslaget indeholde oplysning om:

a) Overdragelsessummen.

b) Hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende aftaler der omfattes af overdragelsen.

c) Erhververen.

2) Oversigt over skyldnerens status, der skal indeholde:

a) Oversigt over skyldnerens aktiver med oplysning om værdien af de enkelte aktiver.

b) Oversigt over skyldnerens pantsatte aktiver, panterettighedernes art samt størrelsen af pantefordringerne og eventuel friværdi i de enkelte aktiver.

c) Oversigt over usikrede krav, herunder pantsikrede krav, i det omfang pantet ikke strækker til, med angivelse af fordringshaverne og opdelt efter kravenes placering i konkursordenen.

3) En redegørelse fra rekonstruktøren og tillidsmanden, der skal indeholde:

a) Eventuelle kommentarer til den statusoversigt, der er nævnt i nr. 2.

b) Redegørelse for sammenhængen mellem den statusoversigt, der er nævnt i nr. 2, og skyldnerens senest aflagte regnskab.

c) Oplysning om forhold, der vil kunne søges omstødt, om anlagte omstødelsessager og om rettigheder, der er bortfaldet efter § 12 j, stk. 2.

d) Oplysning om skyldnerens eventuelle ansvarspådragende forhold.

e) Oplysning om årsagen til skyldnerens økonomiske vanskeligheder.

f) Anslået dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs.

g) Forløbet af samarbejdet med skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen.

h) En erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse.

[ Tiltrådt rekonstruktionsforslag og statusoversigt ] Stk. 2. Rekonstruktionsforslaget og statusoversigten skal være tiltrådt af skyldneren.

[ Ændring af rekonstruktionsforslag ] Stk. 3. Rekonstruktøren kan ændre rekonstruktionsforslaget, indtil det er vedtaget.

[ Mødepligt ved afstemningsmøde ] § 13 c. Skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I § 13 c, stk. 1, foreslås, at skyldneren, rekonstruktøren og tillidsmanden skal være til stede på mødet om afstemning om rekonstruktionsforslaget, medmindre skifteretten bestemmer andet. Om skyldnerens oplysningspligt mv. henvises til lovudkastets § 12, stk. 4, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, gælder de almindelige selskabsretlige regler om, hvem der kan handle på vegne af, forpligte og tegne selskabet mv. Således skal den eller de personer, der kan tegne selskabet, være til stede på mødet om afstemning om rekonstruktionsforslaget, medmindre skifteretten bestemmer andet.

I stk. 2 foreslås, at virkningen af skyldnerens udeblivelse er, at behandlingen ophører, medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen af virksomheden i medfør af lovudkastets § 11 a, stk. 3, eller der senest på mødet bliver truffet bestemmelse herom i medfør af § 12 a. I så fald fortsætter behandlingen af forslaget uden skyldnerens tilstedeværelse.

Der foreslås ikke fastsat særlige regler om retsvirkningerne af, at rekonstruktøren eller tillidsmanden udebliver fra mødet.

Udebliver rekonstruktøren eller tillidsmanden, må skifteretten vurdere, om det fornødne grundlag for at afholde afstemningsmødet er til stede, eller om mødet må omberammes.

I forhold til rekonstruktøren og tillidsmanden vil en udeblivelse fra mødet efter omstændighederne kunne føre til afsættelse af den pågældende, jf. lovudkastets § 11 g, og en udeblivelse fra mødet vil endvidere kunne indgå i skifterettens erfaringsgrundlag i forbindelse med en anmodning om beskikkelse af den pågældende som rekonstruktør eller tillidsmand i andre sager."

[ Vedtagelse af rekonstruktionsforslag ] § 13 d. Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om fordringshavernes afstemning om rekonstruktionsforslaget.

Bestemmelsen bygger på de gældende §§ 175 og 176 om tvangsakkord, men adskiller sig fra disse regler på væsentlige punkter.

Efter § 176 kræves et flertal på mindst 60 pct. af de fordringshavere, der deltager i afstemningen, samt et flertal på mellem 60 pct. og 75 pct. af de samlede stemmeberettigede fordringer, afhængigt af størrelsen af den dividende, der foreslås.

Denne bestemmelse foreslås forenklet, for det første således, at der alene tages hensyn til fordringernes størrelse og dermed til fordringshavernes økonomiske interesse i rekonstruktionen, mens der ikke længere lægges vægt på antallet af fordringer.

For det andet foreslås, at der alene skal tages højde for fordringer, der er repræsenteret på mødet. Baggrunden herfor er hensynet til at sikre fordringshavernes aktive deltagelse i rekonstruktionsbehandlingen. Som hidtil vil en fordringshaver kunne være repræsenteret ved fuldmagt, herunder ved at give rekonstruktøren fuldmagt.

For det tredje foreslås det, at rekonstruktionsforslaget skal anses for vedtaget, medmindre et flertal stemmer imod. I tilfælde af stemmelighed anses forslaget således for vedtaget. Det beskyttelseshensyn, der ligger bag de gældende regler, hvorefter der stilles krav om et stigende flertal, jo mindre dividende der tilbydes, bør efter Konkursrådets opfattelse ikke føre til, at et mindretal skal kunne forhindre gennemførelsen af en rekonstruktion af skyldneren eller dennes virksomhed. Det nævnte hensyn må derimod anses for tilstrækkeligt sikret ved, at fordringshaverne kan nægte rekonstruktion, hvis det, rekonstruktionen giver udsigt til at tilbyde fordringshaverne, ikke er bedre end, hvad fordringshaverne ville have opnået i tilfælde af skyldnerens konkurs. Mindretallets rettigheder i den henseende foreslås endvidere sikret ved, at det i § 13 e, stk. 5, foreslås, at skifteretten kan nægte at stadfæste et forslag, hvis det står i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 2, 1. pkt.,bygger på den gældende § 175, stk. 1, om tvangsakkord. Dog indeholder bestemmelsen ikke en henvisning til § 123, stk. 1 og 2, da der efter lovudkastet ikke skal ske afstemninger efter fordringernes antal. I stk. 2, 2. og 3. pkt., foreslås der regler, der svarer til § 175, stk. 2. Det er fundet ufornødent at medtage en bestemmelse svarende til § 175, stk. 3, om flere afstemninger om samme spørgsmål til rekonstruktionsbehandling. Som det er tilfældet efter § 175, stk. 2, foreslås det, at skifterettens afgørelser efter § 13 d, stk. 2, 2. pkt., om stemmeafgivningen ikke skal kunne kæres, jf. § 249, stk. 1, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved lovudkastets § 1, nr. 32).

Stk. 3fastslår, at skyldnerens nærtstående ikke har stemmeret. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende § 174, stk. 3, om tvangsakkord.

Hvis forslaget indeholder bestemmelse om tvangsakkord, foreslås det i stk. 4, 1. pkt., at fordringer, der ikke berøres af akkorden, ikke skal have stemmeret. Det svarer som udgangspunkt til den gældende § 174, stk. 1. Som noget nyt vil de pågældende fordringshavere imidlertid også være afskåret fra at stemme, hvis forslaget ud over et forslag om tvangsakkord også indeholder forslag om virksomhedsoverdragelse samt eventuelt andre forslag, der vil kunne berøre sådanne fordringshavere. Som en undtagelse hertil, foreslås i 2. pkt.,en bestemmelse svarende til § 174, stk. 2, om fordringsbortfald, der er betinget af rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. I bestemmelsen foreslås det dog præciseret, at der alene er stemmeret, hvis tilsagnet er givet i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen.

Stk. 5 handler om tilfælde, hvor rekonstruktionsforslaget ikke indeholder bestemmelse om tvangsakkord og dermed som minimum indeholder et forslag om virksomhedsoverdragelse, jf. lovudkastets § 10. Det foreslås i den forbindelse, at stemmeret skal være udelukket for fordringer, der ikke kan forventes at opnå dividende i konkurs. Som følge af reglerne om konkursordenen vil der i praksis ske en afskæring af stemmeret for de kreditorklasser, der ikke ville opnå nogen dækning. Det vil være op til skifteretten at foretage et skøn over, hvilke fordringsklasser der vil opnå dividende. Værdiansættelsen i rekonstruktionsforslaget af virksomheden binder ikke skifteretten. Det er således ikke muligt at udforme forslaget således, at en bestemt gruppe af fordringshavere afskæres fra stemmeret. Det forudsættes, at skifteretten udøver et relativt forsigtigt skøn, og at det, hvis der er rimelig tvivl om, hvorvidt en kreditorklasse vil opnå dividende i tilfælde af konkurs, giver de pågældende fordringshavere stemmeret.
"

[ Stemme efter fordrings størrelse ] Stk. 2. Der stemmes efter fordringernes beløb. §§ 120 og 121 og § 123, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. De fordringshavere, hvis fordring er bestridt, deltager foreløbig i afstemningen om rekonstruktionsforslaget. Viser afstemningen, at disse stemmer vil være afgørende for udfaldet, bestemmer skifteretten, hvilke af dem der giver stemmeret og for hvilke beløb.

Se § 120 (ikke stemmeret til sikrede fordringer), § 121 og § 123, stk. 3.

[ Ej stemmeret til nærstående ] Stk. 3. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærstående, giver ikke stemmeret.

[ Afstemning om tvangsakkord ] Stk. 4. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsakkord, giver fordringer stemmeret, i det omfang de berøres af akkorden uden at bortfalde ved denne. En fordring, der bortfalder som følge af fordringshaverens indvilligelse heri i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, giver dog stemmeret, hvis bortfaldet er betinget af rekonstruktionsforslagets stadfæstelse.

[ Stadfæstelse af rekonstruktionsforslag ] § 13 e. Det vedtagne rekonstruktionsforslag er ikke gyldigt, før det er stadfæstet af skifteretten.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om skifterettens stadfæstelse af det vedtagne rekonstruktionsforslag. Bestemmelsen bygger på de gældende regler i §§ 178-181 om stadfæstelse af tvangsakkord.

I stk. 1 og 2 foreslås kravet om stadfæstelse og fristen for at komme med indsigelser mod stadfæstelsen, jf. § 178, overført til rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås i stk. 3 at overføre de obligatoriske nægtelsesgrunde i § 179, stk. 1, til rekonstruktionsbehandling. Som noget nyt foreslås det, at stadfæstelse skal nægtes, hvis tredjemand for at indvirke på afstemningen har tilsagt nogen fordringshaver fordele uden for rekonstruktionen. Efter den gældende § 180, nr. 1, er dette alene en fakultativ nægtelsesgrund. Efter Konkursrådets opfattelse bør sådanne tilfælde imidlertid behandles på linje med, hvad der gælder, hvis det er skyldneren, der har tilsagt en fordringshaver en fordel uden for rekonstruktionen.

I stk. 4 foreslås endvidere uændret at overføre § 179, stk. 2, om skifterettens adgang til at udsætte sin afgørelse, til forslaget har været underkastet en ny behandling. Det forudsættes, at det nye møde kan afholdes inden for fristerne i lovudkastets §§ 13, stk. 1, og 13 a, stk. 1.

Stk. 5 regulerer skifterettens fakultative adgang til at nægte stadfæstelse.

En bestemmelse svarende til den gældende § 180, nr. 2, hvorefter skifteretten kan nægte stadfæstelse, hvis vilkårene for rekonstruktionen står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling, foreslås overført til rekonstruktionsbehandling af hensyn til at sikre, at ingen fordringshaver bliver stillet væsentligt ringere, end den pågældende ville være blevet stillet i tilfælde af skyldnerens konkurs.

Det foreslås, at de hidtil gældende nægtelsesregler i § 180, nr. 3-5, ikke overføres til rekonstruktionsbehandling, mens nr. 1 som anført ovenfor bør være en obligatorisk nægtelsesgrund ved rekonstruktionsbehandling. Baggrunden for forslaget er, at det efter Konkursrådets opfattelse bør være op til fordringshaverne at vurdere, om rekonstruktionen bør gennemføres, selv om skyldneren utilbørligt har forringet sin formuestilling til skade for fordringshaverne (den gældende nr. 3), der ikke er rimelig udsigt til rekonstruktionens gennemførelse (den gældende nr. 4), eller rekonstruktionen i øvrigt er til skade for fordringshaverne eller en del af disse (den gældende nr. 5).

I stk. 6 foreslås det, at skifterettens kan betinge stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget af, at skyldneren undergiver sig tilsyn indtil forudsætningerne for rekonstruktionsbehandlingen er opfyldt. Bestemmelsen bygger på den gældende § 181 om tvangsakkord. I forhold til denne bestemmelse foreslås det dog fastsat, at det er rekonstruktøren, og ikke et tilsyn, der beskikkes af skifteretten, der skal varetage tilsynets opgaver.

I det omfang skyldneren allerede er underlagt tilsyn, eksempelvis af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed, skal tilsynet efter den foreslåede bestemmelse koordineres med tilsynsmyndigheden.

Forslaget til stk.7 indebærer, at skifteretten kan betinge stadfæstelsen af, at en beslutning om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, skal opretholdes, indtil de forudsætninger, der fremgår af den tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse, der er indeholdt i rekonstruktionsforslaget, er opfyldt.

Det kan f.eks. være opfyldelsen af en forudsætning om nyvalg af ledelse i virksomheden eller kapiteltilførsel eller -nedsættelse. Opretholdelse af en bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, vil endvidere navnlig kunne komme på tale, indtil gennemførelsen af en virksomhedsoverdragelse er tilendebragt. Skyldneren vil ikke samtidig med opretholdelsen af en sådan beslutning kunne undergives tilsyn. Derimod vil det kunne bestemmes, at skyldneren, efter ophøret af bestemmelsen om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, skal undergive sig tilsyn efter stk. 6. Medmindre tidspunktet for beslutningens ophør er fastsat i skifterettens beslutning efter lovudkastets § 13 e, stk. 7, træffer skifteretten beslutning herom efter den foreslåede bestemmelse i lovudkastets § 15 a.
"

[ Indsigelse mod stadfæstelse ] Stk. 2. Indsigelse mod stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget skal fremsættes senest i det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Skifteretten kan give en kort frist til nærmere begrundelse af indsigelsen.

[ Nægte stadfæstelse ] Stk. 3. Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis

1) fejl ved fremgangsmåden under behandlingen af rekonstruktionsforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysninger må antages at have haft væsentlig betydning for resultatet af stemmeafgivningen,

2) rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse om tvangsakkord, der ikke er forenelig med § 10 a, eller forslaget i øvrigt er i strid med loven eller

3) skyldneren eller tredjemand for at indvirke på afstemningen har tilsagt nogen fordringshaver fordele uden for rekonstruktionen.

[ Udsættelse af afgørelse ] Stk. 4. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, kan skifteretten udsætte sin afgørelse, indtil rekonstruktionsforslaget har været underkastet en ny afstemning inden for fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a.

[ Nægte stadfæstelse ved misforhold ] Stk. 5. Skifteretten kan nægte stadfæstelse, hvis vilkårene i rekonstruktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling.

[ Betinget stadfæstelse ] Stk. 6. Skifteretten kan betinge stadfæstelsen af, at skyldneren undergiver sig tilsyn af rekonstruktøren. Tilsynet skal påse, at skyldneren overholder vilkårene for rekonstruktionen og ikke ved sin forretningsførelse eller sit forbrug bliver ude af stand hertil. Tilsynet kan i dette øjemed give skyldneren særlige anvisninger. Skyldneren skal give tilsynet alle fornødne oplysninger. Hvis skyldneren bringer fordringshavernes ret i fare, skal tilsynet give indberetning herom til skifteretten, der ved indkaldelse til møde eller på anden måde gør fordringshaverne bekendt med indberetningen.

[ Ophør af rekonstruktion pga. manglende stadfæstelse mv. ] § 13 f. Forkastes rekonstruktionsforslaget, nægtes stadfæstelse, eller stadfæster skifteretten forslaget, ophører rekonstruktionsbehandlingen, jf. dog stk. 2 og 3.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Efter bestemmelsen ophører rekonstruktionsbehandlingen, hvis rekonstruktionsforslaget forkastes af fordringshaverne, stadfæstelsen nægtes, eller hvis skifteretten stadfæster forslaget.

Om forholdet til den gældende bestemmelse i § 183, hvorefter akkordforhandlingen først ophører, når kærefristen er udløbet, henvises til bemærkningerne til lovudkastets § 15.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at skifteretten ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag kan bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det fremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der senere vil blive fremsat yderligere rekonstruktionsforslag, og rekonstruktøren på mødet erklærer, at yderligere rekonstruktionsforslag kan nå at blive fremlagt til afstemning inden for fristerne i §§ 13 og 13 a. Forslaget skal således kunne fremsættes inden udløbet af 6-månedersfristen i § 13, stk. 1, medmindre denne er blevet forlænget efter § 13 a. En fortsættelse af rekonstruktionsbehandlingen vil navnlig kunne være relevant, hvis der samtidig forhandles om flere delvise virksomhedsoverdragelser, eller hvis der efter en virksomhedsoverdragelse ønskes fremsat forslag om tvangsakkord.

Som en modifikation til undtagelsen i 1. pkt. foreslås det i 2. pkt., at behandlingen ikke kan fortsættes, hvis det vedtagne rekonstruktionsforslag indeholder en bestemmelse om tvangsakkord. Herved afskæres muligheden for at fremlægge flere forslag til tvangsakkorder, ligesom virksomhedsoverdragelse efter vedtagelse af et rekonstruktionsforslag om tvangsakkord afskæres. Baggrunden herfor er, at skyldneren som følge af tvangsakkorden ikke længere er insolvent og derfor ikke bør kunne få behandlet en virksomhedsoverdragelse inden for rammerne af det insolvensretlige system."

[ Yderligere rekonstruktionsforslag ] Stk. 2. Ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag kan skifteretten bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det fremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der vil blive fremsat yderligere rekonstruktionsforslag inden for fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a.

[ Stadfæstelse af virksomhedsoverdragelse ] Stk. 3. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, kan skifteretten ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder bestemmelse om en virksomhedsoverdragelse, som endnu ikke er tiltrådt af erhververen. Rekonstruktionsbehandlingen kan dog ikke fortsætte ud over fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a. Skifteretten fastsætter en frist for erhververens tiltrædelse af aftalen om virksomhedsoverdragelse på højst fire uger. Når virksomhedsoverdragelsen er tiltrådt af erhververen, eller når den frist, skifteretten har fastsat, er udløbet, uden at erhververen har tiltrådt aftalen, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.

[ Tvangsakkord ] Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder bestemmelse om tvangsakkord.

Kapitel 2 d

Rekonstruktionens virkninger

[ Tvangsakkords virkning som retsforlig ] § 14. En tvangsakkord har virkning som et retsforlig.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen i § 14 handler om retsvirkningerne af en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og viderefører i vidt omfang gældende ret.

I stk. 1, 1. pkt., hvorefter akkorden har virkning som et retsforlig, foreslås således § 189 uændret overført til rekonstruktion, mens 2. og 3. pkt. overfører den gældende § 190. 2. pkt. indebærer, at akkorden er bindende også for fordringshavere, som ikke har meldt sig, samt for kautionister, der hæfter for gælden. 3. pkt. indebærer, at retsforliget medfører, at skyldneren frigøres for den del af gælden, der ikke overtages ved tvangsakkorden.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås den gældende § 159, stk. 1, om undtagelse for krav omfattet af § 98 overført til rekonstruktion. Som følge af den foreslåede ændring af § 98 i lovudkastets § 1, nr. 21, foreslås undtagelsen udvidet til også at omfatte sådanne krav, jf. stk. 2, 2. pkt.

Det samme gælder efter stk. 2, 3. og 4. pkt. krav ifølge en leasingaftale, der hjemler købspligt for skyldneren eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag. 3. pkt. gælder ikke ydelser omfattet af § 94. Om den særlige overgangsregel vedrørende lovudkastets 14, stk. 2, 3. pkt., henvises til lovudkastets § 4, stk. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelsens 5. pkt., indeholder en regel om, at aftaler om, at gæld står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens konkurs, også indebærer, at gælden står tilbage for øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion/tvangsakkord, og at virkningen af tvangsakkorden er, at sådanne fordringer bortfalder.

Efter gældende ret er det omdiskuteret, om der på ulovbestemt grundlag gælder en sådan regel, jf. f.eks. Lars Hedegaard Kristensen,Studier i erhvervsfinansieringsret,2003, side 439 ff. Bestemmelsen har karakter af en fortolkningsregel og foreslås medtaget i lovudkastet, fordi det samtidig foreslås, at reglen ikke skal gælde, hvis det af aftalen udtrykkeligt fremgår, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion. Det vil således stå parterne frit for at aftale, at lånet ikke skal stå tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion og dermed, at en tvangsakkord ikke vil medføre fordringens bortfald efter lovudkastets § 14.

Forslaget til stk. 3 svarer til § 191 om tvangsakkord. Bestemmelsen fastslår, at rekonstruktionen ingen indflydelse har på fordringshavernes rettigheder mod kautionister og andre, der hæfter tillige med skyldneren.

Forslaget til stk. 4svarer indholdsmæssigt til § 192 om tvangsakkord. Bestemmelsen fastslår, at en aftale, hvorved skyldneren eller tredjemand giver en fordringshaver større fordele end hjemlet ved rekonstruktionen, er ugyldig."

[ Virkning af tvangsakkord ] Stk. 2. Tvangsakkorden befrier skyldneren for den del af gælden, der ikke overtages ved akkorden. Akkorden er bindende også for fordringshavere, som ikke har meldt sig, og for kautionister og andre, der hæfter for gælden.

[ Kautionister ] Stk. 3. Tvangsakkorden har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.

[ Ugyldighed af aftalte fordele mv. ] Stk. 4. En aftale, hvorved skyldneren eller tredjemand giver en fordringshaver større fordele end hjemlet ved tvangsakkorden, er ugyldig.

[ Deponering hvis afdrag umuligt ] praeceptivnormal § 14 a. Kan et afdrag på en fordring omfattet af en tvangsakkord ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.

Da der ikke foretages fordringsprøvelser (se §§ 130 ff.) ifm. tvangsakkorder, hjemler denne bestemmelse, at omtvistede beløb indsættes på en konto, indtil der foreligger en afklaring om, hvorvidt kravet er berettiget.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen i stk. 1, der vedrører behandlingen af omtvistet eller betinget gæld,overfører den gældende § 182, stk. 1, til rekonstruktion, men det præciseres, at bestemmelsen kun finder anvendelse på fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden.

Stk. 2 erstatter den gældende § 182, stk. 2, hvorefter de midler, der er afsat til dækning af bestridte eller betingede fordringer, tilbagebetales til skyldneren, hvis det viser sig, at kravet ikke består. I rekonstruktion foreslås dette princip ændret, således at midlerne i stedet som udgangspunkt skal tilfalde fordringshaverne som en slags tillægsakkorddividende. Baggrunden for dette forslag er, at fordringshaverne � hvis det fra starten havde været klart, at kravet ikke bestod � normalt ville kræve, at deres dividende blev tilsvarende forhøjet. Det foreslås dog samtidig, at udgangspunktet kan fraviges, således at midlerne som hidtil tilbagebetales til skyldneren, hvis dette bestemmes som led i rekonstruktionen. En sådan fremgangsmåde skønnes navnlig at kunne være hensigtsmæssig, hvis der alene er tale om mindre, omtvistede krav, hvor det er uforholdsmæssigt omkostningstungt at foretage efterudlodning af beløbet."

[ Dom afviser krav ] Stk. 2. Hvis det ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet ikke skyldes, hvis sagen om berettigelsen af kravet ikke er anlagt inden en af skifteretten fastsat frist, eller hvis det viser sig, at en betingelse ikke vil blive opfyldt, hvorom skifteretten kan give attest, udloddes beløbet til de fordringshavere, hvis fordringer omfattes af tvangsakkorden uden at bortfalde ved denne, medmindre det er bestemt i akkorden, at beløbet skal tilbagebetales til skyldneren.

[ Kreditorers krav på udlæg ] § 14 b. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling, får skyldneren på ny stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller meddeles skyldneren gældssanering, efter at der er stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, har de af akkorden omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget i konkursboet, den nye tvangsakkord eller gældssaneringssagen i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter akkorden tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre akkorden er bortfaldet efter § 14 e.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Forslaget til § 14 b indeholder en regel om regulering af fordringshavernes dividende i det tilfælde, hvor skyldneren efter afslutningen af en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, på ny undergives insolvensbehandling, der medfører udbetaling af dividende.

Bestemmelsen bygger på den gældende § 195 om tvangsakkord, idet der dog som noget nyt er taget højde for, at den efterfølgende insolvensbehandling også vil kunne bestå af gældssanering, hvis skyldneren er en fysisk person, eller en ny rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord. Dette svarer til § 230 om gældssanering."

[ Omstødelse af virksomhedsoverdragelse ] § 14 c. En virksomhedsoverdragelse, der gennemføres på grundlag af et stadfæstet rekonstruktionsforslag, kan ikke omstødes.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om retsvirkningerne af en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse

Bortset fra de foreslåede regler i stk. 2 og 4 regulerer bestemmelsen ikke overdragelsesaftalens indhold. Tilsvarende reguleres spørgsmål om aftalens gyldighed eller erhververens beføjelser over for skyldneren, hvis denne misligholder aftalen, ikke af bestemmelsen. Dette reguleres af almindelige obligationsretlige regler.

I stk. 1 foreslås det, at virkningen af en rekonstruktionsbeslutning om virksomhedsoverdragelse skal være, at aftalen om overdragelsen, herunder værdiansættelsen, ikke kan omstødes efter reglerne i § 72, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved lovudkastets § 1, nr. 19, eller § 74. Det anførte gælder både ved omstødelse i konkurs efter de nævnte bestemmelser og ved indirekte anvendelse af dem i tilfælde af omstødelse som led i en efterfølgende ny rekonstruktion efter lovudkastets § 12 i, jf. §§ 72 og 74, eller ved omstødelse som led i gældssanering, jf. § 221, jf. §§ 72 og 74.

Forslaget indebærer en udvidet beskyttelse for erhververen i forhold til den gældende § 72, stk. 3, om konkurs, hvorefter en af tilsynet godkendt disposition kan omstødes, hvis tilsynet åbenbart har overskredet sine beføjelser. Forslaget herom skal ses i lyset af, at både fordringshaverne og rekonstruktøren har været indgående involveret i vedtagelsen af virksomhedsoverdragelsen. På den baggrund ville det efter Konkursrådets opfattelse ikke være rimeligt at lade erhververen bære risikoen for omstødelse i tilfælde af, at kurator eller en fordringshaver efterfølgende mener, at salgssummen var for lav. Ved at skabe en sådan yderligere sikkerhed for erhververen er det endvidere formålet at give en eventuel erhverver incitament til at sikre en indenretlig overdragelse af virksomheden under betryggende former for fordringshaverne frem for en udenretlig overdragelse uden de samme fordringshavergarantier. At bestemmelsen alene afskærer omstødelse efter §§ 72 og 74 og ikke de øvrige omstødelsesregler i kapitel 8 skyldes, at det i praksis kun vil være de nævnte bestemmelser, der vil kunne blive bragt i anvendelse.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at en gensidigt bebyrdende aftale, som skyldneren har videreført efter lovudkastets § 12 o, som udgangspunkt skal kunne overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse. Bestemmelsen hjemler herved adgang til debitorskifte af gensidigt bebyrdende aftaler uden fordringshaverens samtykke, hvis dette sker som led i en virksomhedsoverdragelse.

Forslaget, der indebærer et indgreb i fordringshavernes almindelige ret til at nægte debitorskifte, skal ses i lyset af, at formålet med en rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse primært er at sikre virksomhedens overlevelse til gavn for samfundet, der derved bevarer arbejdspladser og produktion. Konkursrådet finder, at en afvejning mellem disse hensyn må føre til, at fordringshaverne som udgangspunkt bør tåle et debitorskifte. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at hensynet til den pågældende fordringshaver ikke er så tungtvejende, da den pågældende i realiteten opnår en bedre stilling ved at få udskiftet en insolvent debitor med en solvent debitor. Adgangen til debitorskifte sikrer endvidere, at værdien af virksomhedens indgåede aftaler bliver i virksomheden, og at værdien ved salg ligeligt kommer de samlede fordringshavere til gode.

Bestemmelsen hjemler kun debitorskifte i forhold til gensidigt bebyrdende aftaler, som skyldneren har videreført efter lovudkastets § 12 o Baggrunden herfor er, at medkontrahenten i henhold til sådanne aftaler i tilfælde af skyldnerens konkurs får § 94-status i konkursordenen, jf. lovudkastets § 12 p. Sådanne krav vil i almindelighed opnå fuld dækning, hvorfor debitorskifte i relation til skyldnerens øvrige fordringshavere ikke giver anledning til betænkeligheder, jf. lovudkastets § 10 b, stk. 3.

At overdragelsen skal ske som led i virksomhedsoverdragelsen indebærer navnlig, at aftalerne skal overdrages til den samme erhverver, som i øvrigt erhverver (en del af) skyldnerens virksomhed.

Betingelsen om, at der skal være tale om en gensidigt bebyrdende aftale, svarer til reglerne herom i lovens kapitel 7. Det indebærer blandt andet, at der ikke kan ske overdragelse af et lån, som er ydet til skyldneren.

Der foreslås enkelte undtagelser for adgangen til at foretage debitorskifte:

For det første foreslås det, at der ikke skal være adgang til debitorskifte, hvis andet følger af retsforholdets beskaffenhed. Det vil blandt andet gøre sig gældende i relation til aftaler om skyldnerens personlige arbejde og andre aftaler, hvor skyldnerens personlige eller faglige egenskaber (personlig goodwill) er af betydning for korrekt opfyldelse af aftalen. Det kan f.eks. være aftaler om deltagelse i reklamer (modelvirksomhed), aftaler om ophavsretligt beskyttede ydelser (arkitekt- eller forfattervirksomhed) og aftaler om andre ydelser, der kræver særlige tekniske kvalifikationer, som skyldneren eller en af dennes ansatte er i besiddelse af, og hvor det derfor ville være urimeligt for medkontrahenten at skulle tåle et debitorskifte til en tilfældig køber.

Efter forslaget til stk. 3skal reglerne om debitorskifte i stk. 2 endvidere ikke gælde for arbejdsaftaler med personer, der er ansat i skyldnerens erhvervsvirksomhed.

Efter lovudkastets § 10 b, stk. 2, kan sådanne aftaler kun overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, hvis dette er i overensstemmelse med lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Betingelserne for og retsvirkningerne i forhold til de ansatte af at overdrage en ansættelsesaftale reguleres således ikke af lovudkastets § 14 c, men blandt andet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Endelig foreslås det, at der ikke skal hjemles særlig adgang til debitorskifte i aftaler om pantsætning af skyldnerens aktiver. Spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan ske debitorskifte i relation til panterettigheder, reguleres således af de almindelige panteretlige regler, suppleret af bestemmelserne i stk. 4.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at overdragelse af en gensidigt bebyrdende aftale som led i en rekonstruktion indeholdende bestemmelse om virksomhedsoverdragelse indebærer, at (alle) skyldnerens rettigheder og forpligtelser efter kontrakten som udgangspunkt overgår til erhververen af virksomheden med bindende virkning for medkontrahenten. Ved et køb eller en entreprise skal erhververen således betale hele købs- eller entreprisesummen, bortset fra den del, skyldneren måtte have erlagt. Erhververen overtager ligeledes skyldnerens mangelsbeføjelser for arbejde udført inden overdragelsen, og erhververen må ligeledes tåle, hvis skyldneren har mistet disse beføjelser, f.eks. på grund af passivitet.

I 3. og 4. pkt.foreslås visse særregler for princippet om, at erhververen som udgangspunkt overtager alle skyldnerens rettigheder og forpligtelser. I 3. pkt. foreslås således, at erhververen ikke forpligtes til at overtage skyldnerens forpligtelse til at betale skyldnerens eventuelle vederlagsrestancer på aftalen forud for rekonstruktionens indledning. Bestemmelsen indebærer, at erhververen f.eks. kun skal betale leje af et lejemål for tiden efter rekonstruktionens indledning, men ikke for skyldnerens (lejerens) manglende betaling af lejen før dette tidspunkt. Udlejeren kan således heller ikke hæve over for erhververen på baggrund af skyldnerens tidligere restancer. Hvis erhververen overtog forpligtelsen til at betale gæld, der lå forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning, ville medkontrahenten i så henseende blive bedre stillet end de øvrige fordringshavere for gæld stiftet inden denne dato, hvilket ville være i strid med lighedsprincippet, jf. § 10 b, stk. 3, og § 10 c. Restancer for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning vil, da det som nævnt i 1. pkt. er en betingelse, at skyldneren har videreført aftalen, være sikret dækning på § 94-niveau og dermed reelt sikret fuld dækning, hvorfor det er ubetænkeligt at lade erhververen overtage denne gæld.

Da medkontrahenten vil kunne udnytte et eventuelt depositum til dækning af sådanne ældre restancer, og da medkontrahenten samtidig har en legitim interesse i også at have et depositum for aftaleerhververens fremtidige misligholdelse, foreslås det i 4. pkt., at overdragelse efter 1. pkt. af en aftale om løbende ydelser til skyldneren er betinget af, at medkontrahentens krav på depositum i henhold til den oprindelige aftale på ny opfyldes af erhververen. Det er alene det oprindelige depositum, der efter bestemmelsen skal reetableres. Medkontrahenten har således ikke mulighed for at stille krav om et større depositum end det, der oprindeligt blev stillet over af skyldneren. Hvis skyldneren ikke har betalt et depositum, vil medkontrahenten ligeledes være afskåret fra at stille krav herom. Det foreslås, at et krav om depositum skal opfyldes af erhververen. Hvis skyldnerens oprindelige depositum overstiger medkontrahentens krav på skyldneren, vil skyldneren som følge af overdragelsen som udgangspunkt have krav på at få det overskydende beløb udbetalt, således at det kan komme fordringshaverne til gode. Erhververen vil derfor være forpligtet til at indbetale hele beløbet på ny til medkontrahenten.

I stk. 4 foreslås regler om behandlingen af pantesikrede aktiver, der indgår i en virksomhedsoverdragelse.

Bestemmelsen giver ikke særskilt hjemmel til sådanne overdragelser, men fastsætter visse særregler om retsvirkningen heraf, herunder regler om debitorskifte. Hvis det aktiv, der overdrages, er udskilt af pantet i medfør af lovudkastets § 12 d, finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Bestemmelsen fastsætter to undtagelser til det almindelige panteretlige princip om, at overdragelse af et pantsat aktiv ikke berører panteretten, i det omfang pantet strækker til for de tilfælde, hvor skifteretten har truffet bestemmelse om bindende vurdering af det pantsatte aktiv, jf. lovudkastets § 12 e.

Det foreslås således i 1. led, at pantefordringer alene skal kunne gøres gældende, i det omfang de kan rummes inden for en bindende vurdering. Hvis f.eks. en pantsat bil er bindende vurderet til 100.000 kr., mens pantegælden er på 150.000 kr., har pantekreditor, hvis erhververen misligholder gælden, og bilen sælges til f.eks. 125.000 kr., alene krav på de 100.000 kr., der kan rummes inden for vurderingen, hos erhververen. I bestemmelsens 2. led foreslås, at skyldnerens (personlige) hæftelse for pantegælden overgår til erhververen med bindende virkning for panthaveren, i det omfang pantegælden ligger inden for vurderingen. Omvendt følger det, at skyldneren ikke fritages for sin personlige hæftelse i det omfang, pantet ikke strækker til. I eksemplet ovenfor hæfter skyldneren således efter salget af bilen fortsat personligt for 50.000 kr., medmindre rekonstruktionen tillige måtte indeholde vilkår om tvangsakkord.

Bestemmelsen tager ikke stilling til debitorskifte for pantsatte aktiver, der ikke er eller ikke kan undergives en bindende vurdering efter § 11 e, herunder fast ejendom. Sådan debitorskifte vil derfor ikke kunne ske, medmindre dette er særligt hjemlet ved lov eller aftale, jf. f.eks. tinglysningslovens § 39.
"

[ Overdragelse af gensidigt bebyrdende aftale ] Stk. 2. Overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført efter § 12 o, som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår skyldnerens rettigheder og forpligtelser efter aftalen til erhververen af virksomheden, medmindre andet følger af retsforholdets beskaffenhed. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, idet dog medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal opfyldes af erhververen.

[ Ansattes retsstilling ved overdragelse ] Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed. For sådanne aftaler gælder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

[ Overgang af pantegæld ] Stk. 4. Har skifteretten i medfør af § 12 e fastsat værdien af et pantsat aktiv, der overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår skyldnerens hæftelse for pantegælden til erhververen af virksomheden, i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet, og panteretten for eventuel yderligere pantegæld bortfalder.

[ Tilsyn ] § 14 d. Må rekonstruktionens opfyldelse antages at være bragt i fare ved skyldnerens forhold, kan skifteretten på begæring af en fordringshaver bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn af rekonstruktøren. § 13 e, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Hvis rekonstruktionens opfyldelse må antages at være bragt i fare på grund af skyldnerens forhold, foreslås det, at skifteretten på begæring af en fordringshaver skal kunne bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn.

Bestemmelsen bygger på den gældende § 193 om tvangsakkord. Bestemmelsen skal også gælde i tilfælde, hvor rekonstruktionen ikke eller ikke alene går ud på tvangsakkord.

I det omfang skyldneren allerede er underlagt tilsyn, eksempelvis af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed, skal tilsynet efter den foreslåede bestemmelse koordineres med tilsynsmyndigheden."

[ Ophævelse af rekonstruktion ved begæring ] § 14 e. En rekonstruktion kan på begæring af en fordringshaver eller tilsynet ophæves af skifteretten, hvis

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen regulerer skifterettens adgang til at træffe beslutning om ophævelse af en rekonstruktion og om retsvirkningerne af en sådan ophævelse.

Bestemmelsen overfører i vidt omfang den gældende § 194 om tvangsakkord til rekonstruktion. Bestemmelsen regulerer også ophævelse af rekonstruktioner, der indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse.

Forslaget til stk. 1 og2 om betingelserne for og fremgangsmåden ved ophævelse af en rekonstruktion svarer indholdsmæssigt til § 194, stk. 1 og 2.

Det følger af stk. 1, at en rekonstruktion på begæring af en fordringshaver eller rekonstruktøren kan ophæves af skifteretten, hvis 1) det oplyses, at skyldneren med hensyn til rekonstruktionen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller skyldneren eller andre med skyldnerens vidende i øvrigt forud for rekonstruktionens stadfæstelse hemmeligt har indrømmet nogen fordringshaver fordele frem for de øvrige fordringshavere, eller 2) skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge rekonstruktionen.

Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, skal skyldneren, fordringshaverne, rekonstruktøren, tillidsmanden og eventuelle kautionister for rekonstruktionen indkaldes til møde i skifteretten, jf. stk. 2.

I stk. 3 om retsvirkningerne af en ophævelse af en rekonstruktionsbestemmelse foreslås det at overføre den gældende § 194, stk. 3, om tvangsakkord til rekonstruktion. Forslaget til nr. 3 om retsvirkningen af ophævelse af en virksomhedsoverdragelsesrekonstruktion er dog nyt og betyder, at ophævelsen af en bestemmelse herom alene indebærer en ophævelse af de særlige retsvirkninger, der efter lovudkastets § 14 c, stk. 1, foreslås knyttet til rekonstruktionens bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, det vil sige at den ikke længere er beskyttet mod omstødelse.

Ophævelsen af rekonstruktionen medfører derimod f.eks. ikke automatisk ophævelse af virksomhedsoverdragelsesaftalen. Tilsvarende indebærer forslaget som udgangspunkt ikke en ophævelse af overdragelse af gensidigt bebyrdede aftaler, der er overdraget, jf. lovudkastets § 14 c, stk. 2. Baggrunden herfor er hensynet til de aftaleerhververe, der har indrettet sig i tillid til virksomhedsoverdragelsen mv. Om erhververen vil have krav på ophævelse af aftalen, reguleres ikke af bestemmelsen, men vil bero på de almindelige obligationsretlige regler om ophævelse af indgåede aftaler. Overdragelserne vil imidlertid efter omstændighederne kunne rammes af et omstødelseskrav, ligesom skyldneren(s ledelse eller rådgivere) efter omstændighederne vil kunne være erstatningsansvarlig(e) for de berørtes tab."

1) skyldneren med hensyn til rekonstruktionen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller skyldneren eller andre med skyldnerens vidende i øvrigt forud for rekonstruktionens stadfæstelse hemmeligt har indrømmet nogen fordringshaver fordele frem for de øvrige fordringshavere eller

2) skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge rekonstruktionen.

[ Indkaldelse til møde ] Stk. 2. Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkalder skifteretten skyldneren, fordringshaverne, rekonstruktøren, tillidsmanden og eventuelle kautionister for rekonstruktionen til et møde.

[ Virkning af ophævelse ] Stk. 3. Ophævelse af en rekonstruktion medfører,

1) at en tvangsakkord bortfalder,

2) at en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for opfyldelse af en tvangsakkord bortfalder, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de omstændigheder, der er beskrevet i stk. 1, nr. 1, forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2, og

3) at en virksomhedsoverdragelse, der er gennemført på grundlag af rekonstruktionen, ikke omfattes af § 14 c, stk. 1.

Kapitel 2 e

Rekonstruktionsbehandlingens ophør

[ Ophør af rekonstruktionsbehandling ] § 15. Ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 5, § 11 c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3, § 11 g, stk. 3, § 13, stk. 5, § 13 c, stk. 2, og § 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis

Følgende bestemmelser omtales:
- § 11a, stk. 5
- § 11c, stk. 4
- § 11d, stk. 2
- § 11e, stk. 3
- § 11g, stk. 3
- § 13, stk. 5
- § 13c, stk. 2
- § 13f, stk. 1 og 3
- § 17, stk. 2
- § 18

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om ophør af en rekonstruktionsbehandling.

Af hensyn til lovens overskuelighed foreslås det i indledningen til stk. 1at angive de ophørsgrunde, der fremgår af lovudkastets øvrige bestemmelser.

I nr. 1 fastsættes det grundlæggende princip, at behandlingen skal ophøre, hvis skyldneren er eller er blevet solvent og derfor ikke bør undergives rekonstruktions- eller anden insolvensbehandling. Skyldnerens solvens må godtgøres med en høj grad af sandsynlighed.

Bestemmelsen vil formentlig i praksis navnlig finde anvendelse i de tilfælde, hvor det viser sig, at skyldneren ikke er insolvent f.eks. på grund af en for lav værdiansættelse af aktiverne, eller fordi der under rekonstruktionsbehandlingen fremkommer aktiver, som ikke kunne forudses eller værdiansættes ved rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Forslaget til nr. 2indebærer, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare.

Bestemmelsen bygger på § 16 d, stk. 1, nr. 2, hvorefter skifteretten træffer bestemmelse om ophør af en betalingsstandsning, hvis skyldneren blandt andet ikke samarbejder loyalt. Derimod foreslås bestemmelserne i § 16 d, stk. 1, nr. 1, om ophør, fordi en anmeldt betalingsstandsning ikke tjener et rimeligt formål, og nr. 3, om ophør, fordi der ikke i øvrigt på betryggende måde arbejdes på en samlet ordning med fordringshaverne, erstattet af en snævrere regel om, at behandlingen ophører, hvis skyldneren bringer fordringshavernes ret i fare. Baggrunden for forslaget herom er navnlig, at rekonstruktionsbehandlingen som følge af bestemmelserne i lovudkastets § 11 c, stk. 5, § 11 e, stk. 2, § 11 f, § 13, stk. 5, § 13 a, stk. 4, § 13 c, stk. 2, og 13 f, stk. 1, i en række tilfælde skal bringes til ophør, fordi en væsentlig forudsætning for en effektiv gennemførelse af rekonstruktionsbehandlingen derfor ex lege er bristet, og behandlingen således ikke længere har et rimeligt formål.

Fordringshaverne har efter lovudkastets § 12 a i visse tilfælde mulighed for at bestemme, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af en virksomhed, der er under rekonstruktionsbehandling. Det giver mulighed for at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen uden den hidtidige ledelse. Konkursrådets lovudkast bygger således på, at det i højere grad bør overlades til fordringshaverne løbende at vurdere, om behandlingen bør fortsættes. Efter lovudkastets § 12 b kan der endvidere træffes en foreløbig bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for fordringshaverne. Anvendelse af § 12 b vil ofte være relevant på et tidligere tidspunkt end en anvendelse af forslaget til stk. 1, nr. 2, fordi lovudkastets § 15 forudsætter, at skyldneren aktuelt bringer fordringshavernes rettigheder i fare. Hvis det ved en bestemmelse om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen enten i medfør af den almindelige regel i lovudkastets § 12 a eller foreløbigt i medfør af lovudkastets § 12 b eller på anden vis er muligt at hindre, at skyldneren bringer fordringshavernes rettigheder i fare, kan det undgås at afslutte rekonstruktionsbehandlingen.

I nr. 3 foreslås en regel om, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis skifteretten efter § 11 a, stk. 5, har truffet afgørelse om yderligere sikkerhed, og ingen fordringshaver stiller den krævede sikkerhed. En fordringshaver, der har stillet sikkerhed, men som, inden denne er brugt, ønsker at standse behandlingen, har derimod ikke krav herpå.

Som anført i bemærkningerne til lovudkastets § 11 a, stk. 5, forudsætter skifterettens beslutning om yderligere sikkerhedsstillelse, at skyldnerens midler ikke utvivlsomt dækker omkostningerne til alle § 94-krav, herunder honorar mv. til rekonstruktøren og tillidsmanden. Skyldneren vil derfor ikke kunne stille den fornødne sikkerhed. Det er uden betydning, om sikkerheden stilles af den fordringshaver, der oprindeligt har begæret rekonstruktionsbehandlingen, eller om en anden fordringshaver træder til.

I nr. 4 foreslås, at rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre, hvis det begæres af skyldneren, medmindre der er truffet beslutning efter § 11 a, stk. 3, § 12 a eller § 12 b om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden. Er der truffet en foreløbig bestemmelse efter lovudkastets § 12 b, uden at bestemmelsen er blevet eller bliver fulgt op af en bestemmelse efter § 12 a, vil skyldneren efter forslaget til nr. 4 kunne kræve, at behandlingen ophører.

For skyldnere, der er fysiske personer og andre, der hæfter direkte for omkostningerne ved rekonstruktionen, og som derfor ikke er omfattet af §§ 11 a, stk. 3, 12 a eller 12 b gælder denne ret undtagelsesfrit, da videre rekonstruktionsbestræbelser i så fald må anses for nyttesløse. Det samme gælder, hvis en anden skyldner begærer rekonstruktionsbehandlingens ophør, eller hvis et selskabs bestyrelse fratræder, uden at der træffes bestemmelse om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden.

I nr. 5 foreslås, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis skifteretten vurderer, at den er udsigtsløs.

Bestemmelsen gælder generelt, men tager særligt sigte på de tilfælde, hvor rekonstruktøren allerede på et meget tidligt tidspunkt af sin gennemgang af virksomheden bliver opmærksom på, at det er åbenbart, at der ikke er grundlag for at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen, og underretter skifteretten herom. Hvis rekonstruktøren finder, at rekonstruktionsbehandlingen ikke er udsigtsløs, vil det kræve meget stærke holdepunkter at træffe bestemmelse om ophør af rekonstruktionsbehandlingen på foranledning af en fordringshaver eller skyldneren. Senere under rekonstruktionsbehandlingen vil det typisk være mere relevant at anvende lovudkastets øvrige ophørsgrunde.

I stk. 2 foreslås, at rekonstruktøren straks skal give skifteretten meddelelse, hvis skyldneren bliver solvent, eller hvis skyldneren misligholder sine forpligtelser eller bringer fordringshavernes rettigheder i fare, jf. nr. 1 og 2. Hvis rekonstruktøren er bekendt med, at skifteretten allerede har kendskab til, at en sådan omstændighed foreligger, vil særskilt meddelelse herom dog være ufornøden. En sådan situation vil f.eks. kunne forekomme, hvis skyldneren som følge af rekonstruktionen bliver solvent, og dette fremgår af rekonstruktørens rekonstruktionsforslag.

Skifteretten skal i disse tilfælde give skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og fordringshavere lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre. Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, tilkommer retten til at udtale sig ethvert medlem af ledelsen. Det vil sige ethvert medlem af selskabets tilsynsråd, bestyrelse eller direktion.

Beslutningen om at bringe rekonstruktionsbehandlingen til ophør kan træffes i forbindelse med et retsmøde, hvortil de pågældende er indkaldt, eller efter, at spørgsmålet har været behandlet på skriftligt grundlag.

I stk. 3 foreslås et overordnet princip om, at en skyldner, der er taget under rekonstruktionsbehandling, når behandlingen ophører, overgår til konkursbehandling, medmindre skyldneren er eller er blevet solvent, jf. § 17, stk. 2.
"

1) skyldneren ikke er insolvent, jf. § 17, stk. 2, og § 18,

2) skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare,

3) skyldneren begærer det eller

4) rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs.

[ Rekonstruktørens meddelelsespligt ] Stk. 2. Rekonstruktøren skal straks give skifteretten meddelelse om omstændigheder som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Skifteretten skal i disse tilfælde give skyldneren, rekonstruktøren, tillidsmanden og fordringshaverne lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse efter stk. 1.

[ Konkursbehandling ved ophør ] Stk. 3. Ophører en rekonstruktionsbehandling af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent, tages skyldnerens bo straks under konkursbehandling.

[ Ophør af rekonstruktørs ledelse ] § 15 a. Skifterettens bestemmelse om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden, jf. § 11 a, stk. 3, § 12 a og § 12 b, bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"Bestemmelsen handler om bortfald af en beslutning om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden.

I stk. 1foreslås det, at en bestemmelse om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden efter § 11 a, stk. 3, § 12 a eller 12 b, skal bortfalde automatisk ved rekonstruktionsbehandlingens ophør, medmindre skifteretten har truffet beslutning efter § 13 e, stk. 7. En foreløbig beslutning efter lovudkastets § 12 b vil endvidere bortfalde, hvis der i forbindelse med den efterfølgende behandling efter lovudkastets § 12 a ikke opnås tilslutning til en videreførelse af bestemmelsen om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden.

Det følger af §§ 11 a, stk. 3, 12 a, stk. 1, og 12 b, stk. 1, at en beslutning om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen alene kan træffes i forhold til skyldnere, der er juridiske personer, og som ikke har karakter af en sammenslutning, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser, hvilket f.eks. gør sig gældende for interessentskabs- og kommanditselskaber.

Bestemmelsen om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen indebærer ikke en ændring af de formelle selskabsretlige ledelsesorganer, men fastsætter derimod, at disse � så længe beslutningen herom varer � ikke er kompetente til at råde på skyldnerens vegne. Ved beslutningens ophør vil ledelsen således atter blive kompetent til at råde over den juridiske person. Dette betragtes som genindtrædelse og vil derfor kræve en fornyet anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Som led i en rekonstruktion vil der kunne fastsættes visse betingelser. Hvis det er tilfældet, vil en tilsidesættelse af disse betingelser i almindelighed udgøre en grov tilsidesættelse af skyldnerens pligter ifølge rekonstruktionen, der kan medføre ophævelse af hele rekonstruktionen, jf. lovudkastets § 14 d. Blandt andet for at undgå eventuel usikkerhed om, hvorvidt skyldneren vil opfylde sådanne betingelser, foreslås det i lovudkastets § 13 e, stk. 7, at skifteretten skal kunne betinge stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget af, at rekonstruktøren fortsat skal varetage ledelsen af virksomheden. I så fald skal skifteretten træffe bestemmelse om ophør af beslutningen herom, medmindre tidspunktet herfor er fastsat i rettens beslutning, jf. forslaget til stk. 2.

Beslutningen om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen ophører også, selvom skyldneren samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør tages under konkursbehandling, jf. lovudkastets § 15, stk. 3. I sådanne tilfælde følger det imidlertid af konkurslovens §§ 29 og 30, at skyldneren ikke vil være rådig over boet. Det vil herefter være kurator, der råder på konkursboets vegne."

[ Ophør af rekonstruktion bekendtgøres i Statstidende ] § 15 b. Skifteretten bekendtgør rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere rekonstruktionsbehandlingens ophør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedr. rekonstruktion fremgår flg.:

"I § 15 b foreslås, at skifteretten skal bekendtgøre rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende. Bestemmelsen gælder således i alle tilfælde, hvor rekonstruktionsbehandlingen ophører, herunder også hvis ophøret skyldes, at der stadfæstes en rekonstruktion, eller at skyldneren er eller er blevet solvent, jf. § 15, stk. 1, nr. 1.

Bekendtgørelsen kan ske samtidig med en bekendtgørelse om, at skyldneren tages under konkursbehandling, jf. § 30, stk. 1 (der ikke foreslås ændret), hvis rekonstruktionsbehandlingens ophør skyldes, at det ikke har været muligt at gennemføre en rekonstruktion.

Hvis skyldneren er en sammenslutning, eksempelvis et selskab, skal skifteretten samtidig lade rekonstruktionsbehandlingens ophør registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter reglerne i selskabslovens kapitel 2. Det indebærer, at oplysningen som udgangspunkt skal registreres direkte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Anmeldelsespligten påhviler skifteretten, der kan overlade det til den fratrædende rekonstruktør at foretage registreringen.

I stk. 2foreslås der særlige regler om bekendtgørelse af oplysning om ophøret af en beslutning om, at rekonstruktøren fortsat skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. § 13 e, stk. 7."

§§ 16-16 e. (Ophævet)

Afsnit II

Konkurs

Kapitel 3

Indtræden af konkurs

[ Konkursbegæring: Krav om insolvens ] § 17. Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver.

Den, der indleverer konkursbegæring bør forinden foretage tilstrækkelige undersøgelser af, hvorvidt debitor reelt er insolvent og hvorvidt denne insolvens er rent midlertidig. Sådanne undersøgelser kan bl.a. foretages ved gennemgang af f.eks.:
- Årsrapporter mhp. vurdering af et selskabs økonomi
- Tingbog (for at vurdere, om der er friværdi i debitors eventuelle ejendom; se www.tinglysning.dk)
- Bilbogen
- Andre aktiver

Det bør endvidere overvejes om konkurs er udelukket af andre grunde, f.eks. hvis kravet ikke er forfaldent til betaling eller hvis nogen har stillet sikkerhed for betaling, jf. § 20.

Forsømmes denne forudgående undersøgelse, kan rekvirenten ifalde erstatningsansvar, jf. f.eks. SH-dom af 5. august 2011.

For advokater kan der desuden efter omstændighederne foreligge en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis der ikke foretages tilstrækkelige, forudgående undersøgelser eller trues grundløst med konkursbegæring, jf. de advokatetiske regler. Der henvises f.eks. til UfR 2001.1246H (god advokatskik tilsidesat ved trussel om indlevering af konkursbegæring, idet kravet var tvivlsomt og der ikke var foretaget undersøgelser af skyldners betalingsevne).

Debitors adfærd kan tillægges vægt, ved afgørelsen af , hvorvidt god advokatskik er overholdt. F.eks. kan det tale for tilladeligheden af konkursbegæringen, hvis debitor skønt opfordret nægter at afgive oplysninger eller hvis der er en risiko for, at debitor har disponeret med risiko for kreditorerne (jf. ØLD af 04.04.2003), eller hvis debitor ikke reagerer eller gør indsigelse (jf. f.eks. Københavns byrets dom af 18.09.2009).

Bemærk at inkassolovens § 10 gælder for konkursbegæringer.

[ Insolvens ] definition Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.

[ Formodning for insolvens ] § 18. Insolvens antages i almindelighed at foreligge, hvis

1) skyldneren erkender at være insolvent,

2) skyldneren er under rekonstruktionsbehandling,

3) skyldneren har standset sine betalinger eller

4) der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før skifterettens modtagelse af konkursbegæringen ikke har kunnet opnås dækning hos skyldneren.

§ 19. (Ophævet)

[ Konkurs udelukket ved sikkerhed for gælden ] § 20. En fordringshaver kan ikke forlange skyldneren erklæret konkurs, hvis

1) hans fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom,

2) hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant og konkursbegæringen strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, eller

3) hans fordring er uforfalden og af tredjemand er eller tilbydes sikret ved betryggende pant.

[ Tilsvarende sikkerheder; selvskyldnerkaution ] Stk. 2. Ligestillet med pant er anden tilsvarende sikkerhed. Ligestillet med pant i tredjemands ejendom er sikker selvskyldnerkaution.

[ Flere konkursbegæringer ] § 21. Foreligger der samtidig flere konkursbegæringer, bestemmer skifteretten, hvilken begæring der først skal behandles.

[ Dato for konkursbegæring (ved flere begæringer) ] Stk. 2. Konkurs anses for at være begæret på den dag, da den første begæring indkom til skifteretten, jf. § 1.

[ Tilbagekaldelse af konkursbegæring ] Stk. 3. En konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil endeligt konkursdekret er afsagt.

[ Egen konkursbegæring, Opgørelser: Kreditorliste, aktiver og passiver ] § 22. Skyldneren skal vedlægge sin konkursbegæring en opgørelse over aktiver og passiver samt en liste over fordringshaverne.

[ Møde med debitor ] Stk. 2. Skifteretten indkalder skyldneren til møde og kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske forhold.

[ Udeblivelse ved egen begæring ] Stk. 3. Udebliver skyldneren, anses hans begæring for bortfaldet.

[ Krav til konkursbegæring ] § 23. En fordringshavers konkursbegæring skal angive de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Begæringen indgives i to eksemplarer.

[ Forkyndelse af konkursbegæring ] Stk. 2. Skifteretten lader straks begæringen forkynde for skyldneren og indkalder samtidig med mindst aftens varsel skyldneren og vedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten, der så vidt muligt bør afholdes senest tre dage efter konkursbegæringens modtagelse.

[ Undlade forkyndelse ] modifikation Stk. 3. Forkyndelse af konkursbegæringen kan undlades, hvis skyldneren på anden måde er gjort bekendt med den.

[ Kreditors udeblivelse ] Stk. 4. Udebliver fordringshaveren, anses begæringen for bortfaldet.

[ Debitors udeblivelse, politifremstilling mv. ] Stk. 5. Skifteretten kan tillægge skyldnerens udeblivelse uden lovligt forfald eller hans undladelse af at give fyldestgørende svar på skifterettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af fordringshaverens anbringender. Finder skifteretten i særlige tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om konkurs uden skyldnerens tilstedeværelse, kan denne bestemme, at han skal fremstilles af politiet.

[ Udsættelse ved lovligt forfald ] § 23 a. Har fordringshaveren eller skyldneren lovligt forfald, eller taler ganske særlige omstændigheder i øvrigt derfor, kan skifteretten give en kort udsættelse med behandlingen af konkursbegæringen.

[ Konkurs subsidiær ift. rekonstruktion ] § 24. Er skyldneren under rekonstruktionsbehandling, udsættes afgørelsen om konkurs indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør. En begæring om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring om konkurs. En konkursbegæring bortfalder, hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord for skyldneren.

§ 25. (Ophævet)

[ Skyldners urådighed hvis afgørelse ikke kan træffes ] § 26. Kan afgørelse om konkurs ikke straks træffes, kan skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver fratage skyldneren rådighed over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbehandling, hvis

1) skyldneren samtykker i fratagelsen,

2) skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra møde i skifteretten,

3) skyldneren må antages at holde sig skjult, eller

4) der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for fordringshaverne.

Stk. 2. Skifteretten træffer de fornødne foranstaltninger til at hindre uberettiget råden. Begrænsninger i skyldnerens rådighed kan gøres gældende over for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kende begrænsningerne.

Stk. 3. Foranstaltninger, der ikke kan opsættes, foretages af skifteretten eller den, som skifteretten udpeger dertil.

Stk. 4. Rådighedsfratagelsen ophører, hvis konkursbegæringen tilbagekaldes eller ikke tages til følge, eller hvis skifteretten bestemmer det.

[ Krav om sikkerhedsstillelse for konkurs ] § 27. Afsigelse af konkursdekret er betinget af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen nedsættes til halvdelen, hvis der tillige kan kræves sikkerhedsstillelse efter stk. 4 eller 5, medmindre den, der er forpligtet til at stille sikkerhed efter disse bestemmelser, må anses for at være ude af stand hertil. Har flere begæret konkursen, påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes lige.

[ Sikkerhedsstillelse efter rekonstruktion ] Stk. 2. Sikkerhed efter stk. 1 skal ikke stilles, hvis der er stillet sikkerhed efter § 11 a, stk. 7.

Lovens § 11a, stk. 7 omhandler krav om sikkerhedsstillelse ved begæring om rekonstruktion.

[ Statskassens indeståelse for sikkerhedsstillelse ] modifikation Stk. 3. Skifteretten kan fritage for sikkerhedsstillelse efter stk. 1, således at statskassen indestår for omkostninger ved konkursbehandlingen, hvis

1) særlige hensyn til en fordringshaver eller skyldneren taler for dette eller

2) konkursen er begæret af skyldneren og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet afgørelse om tvangsopløsning af selskabet.

[ Virksomhedspanthaveres sikkerhedsstillelse ] Stk. 4. Er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og § 11 a, stk. 7. Omfattes flere panthavere af 1. pkt., påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes i forhold til pantets værdi.

[ Sikkerhedsstillelse: Tidl. indehavere af virksomhedspant ] Stk. 5. Er der ikke tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter stk. 4 den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end to år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

[ Hæftelse begrænset til sikkerhedsstillelsen ] Stk. 6. En fordringshaver, der har begæret konkursen eller har stillet sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, hæfter ikke for omkostningerne ud over sikkerhedsstillelsen.

[ Erstatning for uberettiget konkursbegæring ] § 28. Har en fordringshaver begæret konkurs, uden at betingelserne for konkurs var opfyldt, og kunne dette være undgået ved fornøden agtpågivenhed, skal han betale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort uden hensyn til, om konkurs er indtrådt.

[ Objektivt ansvar, når fordring ej består ] Stk. 2. Viser det sig, at fordringen ikke bestod, indtræder ansvar efter stk. 1, selv om intet kan bebrejdes den, der begærede konkurs.

[ Sikkerhedsstillelse for evt. erstatningsansvar ] Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan skifteretten bestemme, at en fordringshavers begæring om konkurs kun kan tages til følge, hvis der stilles en af skifteretten fastsat sikkerhed for eventuelt erstatningsansvar efter stk. 1 og 2.

Kapitel 4

Konkursens virkninger

[ Virkning af konkurs: Urådighed mv. ] § 29. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

[ Tidspunkt for virkning af urådighed ] § 30. Efter udløbet af det døgn, hvori bekendtgørelse i Statstidende om konkursen har fundet sted, har skyldnerens urådighed virkning over for enhver. Indtil dette tidspunkt har urådigheden virkning over for den, som kendte eller burde kende konkursen.

[ Andre regler ] modifikation Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun, hvis ikke andet følger af reglerne om værdipapirer og om tinglysning eller anden registrering.

[ Individualforfølgning afskæres ] § 31. Efter konkursdekretets afsigelse kan udlæg eller arrest ikke foretages i den af konkursen omfattede formue.

[ Udlæg ved tilbageholdsret ] modifikation Stk. 2. Den, som har tilbageholdsret i boets ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset konkursen foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun gøres, hvis fordringen er fastslået ved skifterettens dom eller på anden for boet bindende måde og boet trods opfordring fremsat mindst to uger inden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet.

[ Bortfald af arrest ] Stk. 3. Arrest foretaget inden konkursen bortfalder.

[ Brugspant kan ej udøves ] Stk. 4. Brugspanteret efter retsplejelovens kapitel 54 kan ikke udøves efter konkursdekretets afsigelse.

Kapitel 5

Konkursmassen

[ Konkursmassen: Skyldnerens formue mv. ] § 32. Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham.

[ Indtægter ved egen virksomhed ] § 33. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen.

[ Arv ] § 34. Arv, der tilfalder skyldneren, indgår i konkursmassen, medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse, eller konkursboet afstår fra arven.

[ Indsigelse mod testamente ] Stk. 2. Indsigelse mod et testamente, der begrænser skyldnerens arv, kan ikke rejses af konkursboet.

[ Samtykke til uskiftet bo ] Stk. 3. Skyldneren kan give samtykke til, at arveladerens efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo.

[ Privat skifte af dødsbo ] § 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.

Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om skifte af dødsboer er massekrav.

[ Udlægsfritagne aktiver i konkursmassen ] § 36. Aktiver, hvori udlæg for skyldnerens gæld ikke kan foretages, indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt.

[ Inddragelse af lejemål ] § 37. Lejemål om hus eller husrum, der tjener til bolig for skyldneren, kan inddrages under boet, når dette efter skifterettens skøn findes rimeligt begrundet i boets økonomiske interesse i inddragelsen.

[ Opsigelse af lejemål ] Stk. 2. Om opsigelse af lejemål gælder reglerne i kapitel 7.

Kapitel 6

Krav mod boet

[ Fyldestgørelse af kreditorer ] § 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse.

Se § 30.

[ Regreskrav ] § 39. Et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af skyldnerens forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse.

[ Omsættelse til penge ] § 40. Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge.

[ Fordringer i fremmed mønt ] Stk. 2. Fordringer i fremmed mønt omsættes til dansk mønt efter kursen den dag, da konkursdekretet blev afsagt.

[ Tidligere erlæggelse eller udlodning ] § 41. Boet kan erlægge en ydelse eller foretage udlodning, selv om skyldneren endnu ikke var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

[ Modregning med uforfalden fordring ] § 42. Den, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren, kan, selv om fordringen ikke var forfalden, benytte den til modregning med dens fulde beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren, medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed.

[ Modregning af fordringer erhvervet efter fristdagen ] Stk. 2. Modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse, kan ske efter reglerne i stk. 1.

[ Modregniner af fordring erhvervet senere end 3 mdr. før fristda ] Stk. 3. En fordring på skyldneren, som er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning senere end tre måneder før fristdagen, kan ikke anvendes til modregning over for en fordring, som skyldneren havde, da den anden erhvervede sin fordring. Det samme gælder, hvis erhvervelsen er sket tidligere og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent.

[ Modregning ved omstødelig erhvervelse ] Stk. 4. Modregning kan ikke ske, hvis skyldnerens krav mod fordringshaveren er erhvervet under sådanne omstændigheder, at erhvervelsen i forbindelse med modregning må sidestilles med en omstødelig betaling.

[ Modregning med efterstillede krav ] § 43. De i § 98 nævnte efterstillede krav kan ikke benyttes til modregning, medmindre boet giver dækning for kravet.

Se § 98.

[ Betingede fordringer ] § 44. Er en fordring, som ellers kunne benyttes til modregning, betinget, og er betingelsen ikke opfyldt, skal fordringshaveren indbetale sin skyld til boet. Opfyldes betingelsen senere, kan fordringshaveren som massekrav fordre udbetalt det beløb, der kunne have været afgjort ved modregning, hvis betingelsen havde været opfyldt. Er det ved boets opgørelse uvist, om betingelsen vil blive opfyldt, afsættes det fornødne beløb til dækning af fordringshaverens mulige krav, jf. § 147, stk. 2.

[ Erstatning for boets overdragelse af fordring ] § 45. Overdrager boet en fordring, således at fordringshaveren derved mister adgang til modregning, skal boet erstatte ham det derved forvoldte tab.

[ Dividende af restfordring efter dækning via sikkerhedsret ] § 46. Opnås gennem pant eller anden sikkerhedsret i skyldnerens ejendom delvis dækning for en fordring mod skyldneren, gives i boet kun dividende af restfordringen.

[ Betydning af solidariske skyldneres afdrag ] § 47. Hæfter flere skyldnere solidarisk, nedsættes fordringshaverens ret til dividende af hele sin fordring i en skyldners bo ikke ved

1) afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte tilbage fra skyldneren,

2) afdrag, der er dividende fra en medskyldners bo,

3) afdrag, som fordringshaveren har modtaget fra en medskyldner senere end tre måneder før fristdagen.

Stk. 2. Afdragsbetalingen nedsætter dog fordringshaverens ret til dividende i det omfang, medskyldneren hos skyldneren har opnået dækning, som ikke omstødes.

[ Fordeling ved overdækning ] § 48. Opnår fordringshaveren mere, end han har krav på, fordeles det overskydende mellem skyldnerne eller deres boer efter, hvad der under hensyn til retsforholdet mellem dem skal påhvile hver især. I øvrigt haves intet krav mod boerne.

[ Dividende vedr. fordring med relateret regreskrav ] § 49. Anmeldes i et bo en fordring og krav på regres fra en medskyldner for samme fordring, beregnes dividenden fælles for begge fordringer. Den regresberettigede kan kun kræve den del af dividenden, som bliver tilbage, efter at den fælles fordringshaver har fået det, som tilkommer ham. Har flere medskyldnere krav på regres, skal overskuddet, efter at fordringshaveren har fået fuld betaling, fordeles mellem dem efter princippet i § 48.

[ Medskyldner stillet sikkerhed for regreskrav ] § 50. Har en medskyldner sikkerhed i skyldnerens ejendom for sit regreskrav, og anmeldes hovedfordringen i boet, nedsættes medskyldnerens ret til at benytte sikkerheden med det beløb, der udbetales fordringshaveren som dividende af den del af hovedfordringen, der svarer til den sikrede del af regresfordringen.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor medskyldneren har adgang til fyldestgørelse gennem modregning.

[ Regresberettiget skyldners indfrielse af fordring ] § 51. En regresberettiget skyldner, som senere end tre måneder før fristdagen har indfriet fordringen, har - indtil han har fået udbetalt det beløb, han kunne have krævet, hvis skyldneren havde været solvent - samme dividenderet i den regrespligtige skyldners bo, som fordringshaveren ville have haft, hvis han ikke havde fået denne betaling.

Stk. 2. Har flere skyldnere tilsammen indfriet fordringen, skal den dividende, de kan kræve i de medforpligtedes boer, fordeles mellem dem efter princippet i § 48.

[ Tilsvarende anvendelse af §§ 47-51 ] § 52. Bestemmelserne i §§ 47-51 finder tilsvarende anvendelse, hvor fordringshaveren har pant eller anden sikkerhed i tredjemands ejendom.

Kapitel 7

Gensidigt bebyrdende aftaler

§ 53. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. Reglen i § 61, stk. 2, finder dog anvendelse uanset lejelovgivningens bestemmelser om uopsigelighed.

§ 54. Medkontrahenten ifølge en gensidigt bebyrdende aftale, som ved konkursens begyndelse ikke er opfyldt af skyldneren, kan holde sin ydelse tilbage eller, hvis ydelsen er afsendt fra leveringsstedet, hindre dens overgivelse til boet, indtil sikkerhed for modydelsens rigtige erlæggelse stilles. Dette gælder, uanset om tiden for erlæggelsen af skyldnerens ydelse er kommet.

§ 55. Boet kan indtræde i de af skyldneren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler.

Stk. 2. Medkontrahenten kan forlange, at boet uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Der kan ved aftalen træffes nærmere bestemmelse om fristens længde.

Stk. 3. Angår en aftale, som boet er indtrådt i efter stk. 1, en løbende ydelse til skyldneren, kan boet altid opsige aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre andet følger af § 61.

§ 56. Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget og forpligtet på aftalens vilkår.

Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlaget for tiden efter konkursdekretets afsigelse indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 55, stk. 3, 1. pkt., eller § 61, stk. 1, som massekrav.

§ 57. Er tiden for ydelsen til boet kommet, kan medkontrahenten fordre, at boet, hvis det indtræder i aftalen, uden ugrundet ophold erlægger modydelsen eller, hvis henstand er givet, stiller sikkerhed for erlæggelsen. Samme ret har medkontrahenten, hvis han har erlagt en ydelse, som han kunne have krævet tilbage, hvis boet ikke var indtrådt i aftalen.

Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, og erlægges vederlaget periodevis bagud, skal sikkerheden til enhver tid dække det først forfaldne vederlag, for så vidt det vedrører tiden efter konkursen.

Stk. 3. Finder skifteretten, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke giver medkontrahenten tilstrækkelig betryggelse, kan den bestemme, at boet, som indtræder i aftalen, skal stille sikkerhed i videre omfang. Aftaler om sikkerhedsstillelse kan tilsidesættes af skifteretten, hvis de er urimeligt tyngende for boet.

§ 58. Indtræder boet ikke i aftalen, eller stiller det ikke foreskrevet sikkerhed, jf. § 57, kan medkontrahenten hæve aftalen.

Stk. 2. Medkontrahenten kan ligeledes hæve aftalen, såfremt han bortset fra konkursen havde adgang hertil.

Stk. 3. Har medkontrahenten helt eller delvis erlagt sin ydelse, kan han kun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne om vedkommende retsforhold berettiger ham dertil.

§ 59. Indtræder boet ikke i aftalen, kan medkontrahenten i boet fordre erstatning for sit tab ved, at aftalen ikke opfyldes, jf. dog § 61.

§ 60. Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, kommet boet i hænde efter konkursens begyndelse, og indtræder boet ikke i aftalen efter foranstående regler, skal boet tilbagelevere ydelsen.

§ 61. Boet kan, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt, med sædvanligt eller rimeligt varsel opsige en aftale om et vedvarende retsforhold. Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering.

Stk. 2. Skyldnerens medkontrahent kan i forhold til boet ligeledes opsige aftalen med sædvanligt eller rimeligt varsel. Dette gælder dog ikke, hvis skyldneren havde adgang til at overdrage sin ret.

Stk. 3. Når særlige grunde taler derfor, kan det pålægges den, der opsiger aftalen efter stk. 1 eller 2, at yde erstatning for tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel.

§ 62. Har skyldneren lejet eller forpagtet fast ejendom til brug for sin erhvervsvirksomhed, og kan boet ikke straks afgive erklæring om, hvorvidt det vil indtræde i aftalen, jf. § 55, kan medkontrahenten fordre, at boet påtager sig som massekrav at betale forholdsmæssigt vederlag for tiden fra konkursdekretets afsigelse, indtil erklæring afgives.

§ 63. Boet bør snarest muligt træffe afgørelse om, hvorvidt det vil indtræde i arbejdsaftaler med personer, der er ansat i skyldnerens erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Såfremt boet inden to uger efter dekretets afsigelse erklærer ikke at ville indtræde i aftalen, er krav på arbejdsvederlag for tiden fra dekretets afsigelse til erklæringen stillet som vederlag for den forudgående periode, jf. dog § 12 p, stk. 2, 2. pkt. Dog er krav på vederlag for den tid, den ansatte faktisk har udført arbejde for boet, massekrav. Afgiver boet først senere erklæring om ikke at ville indtræde, er kravet for tiden fra dekretets afsigelse til boets erklæring massekrav.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan den ansatte hæve aftalen, hvis den af konkursen følgende ændring af forholdene giver ham særlig grund dertil.

Kapitel 8

Omstødelse

[ Omstødelse: Gaver (hele el. delvise) ] § 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.

Denne omstødelsesregel er objektiv (dvs. at omstødelse ikke forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forringende dispositioner. Retsvirkningen er at berigelsen fralægges.

Lejlighedsgaver o.lign. omfattes ikke, jf. stk. 3. Uopfyldte gaveløfter kan ikke omstødes, men fyldestgøres til sidst som efterstillede krav, jf. KL § 98, stk. 3.

UP: Omstødelsesfristen er 6 måneder, jf. § 64, stk. 1.
Modif. 1: 1 år, hvis ej ført solvensbevis.
Modif. 2: 2 år, hvis nærstående og ej ført solvensbevis.

Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.

Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår.

[ Omstødelse: Arveafkald ] § 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.

Denne omstødelsesregel er objektiv (dvs. at omstødelse ikke forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forringende dispositioner. Retsvirkningen er at berigelsen fralægges.

Afkald på båndlagt arv, som ikke skulle indgå i boet, kan ikke omstødes.

UP: Omstødelsesfristen er 6 måneder, jf. § 65, stk. 1.
Modif.: 2 år, hvis ej ført solvensbevis (det er irrelevant om der er tale om en nærstående).

Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.

[ Omstødelse: Lønbegunstigelse til nærstående ] § 66. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen til fordel for nærstående i løn, andet arbejdsvederlag eller pension betalt beløb, som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det udførte arbejde, virksomhedens indtægter og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, kan betalingen fordres omstødt, for så vidt angår det overskydende beløb.

Denne omstødelsesregel er objektiv (dvs. at omstødelse ikke forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forringende dispositioner. Retsvirkningen er at berigelsen fralægges.

Bestemmelsen forudsætter at der er tale om nærstående (jf. KL § 2). Hvis ikke der er tale om nærstående, kan det overvejes om gaveomstødelsesreglerne (se §§ 64 og 65) finder anvendelse.

UP: Omstødelsesfristen er 6 måneder, hvis lønbegunstigelsen har en uforholdsmæssig størrelse.
Modif.: 2 år, hvis ej ført solvensbevis.

Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, som er oppebåret tidligere, men senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved udbetalingen blev insolvent.

[ Omstødelse: Betaling af gæld før (og efter) fristdag ] § 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

Denne omstødelsesregel er objektiv (dvs. at omstødelse ikke forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forrykkende dispositioner. Retsvirkningen er at berigelsen fralægges.

Ordinære betalinger omstødes ikke. Ved betaling efter fristdagen er KL § 72, stk. 2, lex specialis og bør anvendes.

UP: Omstødelsesfristen er 3 måneder.
Modif.: 2 år, hvis nærstående og ej ført solvensbevis.

Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved betalingen blev insolvent.

§ 68. Har skyldneren betalt veksel eller check, kan omstødelse ikke ske over for den, som ikke kunne nægte at modtage betalingen uden at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det er godtgjort, at dækning ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skal den, som ville have båret det endelige tab, hvis betalingen ikke var sket, udrede beløbet, såfremt de betingelser er opfyldt, som ville have været gældende for omstødelsen, hvis betalingen var sket til ham som fordringshaver.

[ Modregning ] § 69. Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder tilsvarende anvendelse på modregning, hvis modregning efter reglerne i § 42 ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Omstødelse kan dog altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent.

[ Omstødelse: Sikkerhedsstillelse (pant mv.) ] § 70. Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, i fordringer, som er stiftet senere end 3 måneder før fristdagen, men efter gældens stiftelse, kan endvidere fordres omstødt.

Denne omstødelsesregel er objektiv (dvs. at omstødelse ikke forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forrykkende dispositioner. Retsvirkningen er at berigelsen fralægges.

Betingelser for omstødelse:
1) Sikkerhed i fallentens aktiver.
2) Sket ved dispositiv akt (aftale).
3) Enten:
- a) Sikkerhed for gammel gæld, el.
- b) Ej sikret uden unødigt ophold.

Der findes endvidere undtagelser til reglen.

UP: Omstødelsesfristen er 3 måneder fra sikringsaktens foretagelse.
Modif. 1: 2 år, hvis ej nærstående og ej ført solvensbevis.
Modif. 2: KL § 70 a (om fordrings- og virksomhedspant).

Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en af skyldnerens nærstående, kan omstødelse ske, hvis sikringsakten under de i stk. 1 angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev insolvent.

Stk. 3. Et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan ikke omstødes efter stk. 1.

§ 70 a. Er et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær. Kan der ske omstødelse efter 1. pkt., kan omstødelse tillige ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om disse kan anses som ordinære. Omstødelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede forøgelse efter 1. og 2. pkt. modsvares af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den i 1. pkt. nævnte forøgelse.

[ Bortfald af udlæg ] § 71. Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning over for boet. Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand.

Denne regel er objektiv (dvs. at omstødelse ikke forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forrykkende dispositioner. Retsvirkningen er at berigelsen fralægges.

Udlæg bortfalder (dvs. omstødes ikke) hvis de foretages inden for 3 måneder før fristdagen. Det afgørende for, hvornår udlægget anses for foretaget, ar anmodningen herom, jf. RPL § 526.

UP: Omstødelsesfristen er 3 måneder, jf. KL § 71, stk. 1.
Modif.: 2 år, hvis nærstående og ej ført solvensbevis.

Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærstående er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev insolvent.

Stk. 3. Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvangret kvinde finder reglerne i stk. 1 og 2 dog kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt.

[ Omstødelse: Betaling af gæld efter fristdagen ] § 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt, medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen, eller betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til fordel for hvem betaling skete, hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.

Denne omstødelsesregel er subjektiv (dvs. at omstødelse forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forrykkende dispositioner. Retsvirkningen er at erstatning skal betales.

Som udgangspunkt omstødes enhver betaling af gæld efter fristdagen. Der findes dog betingelser og undtagelser. Se bl.a. stk. 2 og 3.

Det er ikke relevant at tale om omstødelsesfrister, idet betalingen sker efter fristdagen.

[ Omstødelse: Andre dispositioner efter fristdagen ] Stk. 2. Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller som hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.

Denne omstødelsesregel er subjektiv (dvs. at omstødelse forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forrykkende dispositioner. Retsvirkningen er at erstatning skal betales.

Bestemmelsen angår alle dispositioner efter fristdagen, herunder pantsætning, kontantkøb og sikkerhed for aktuelle lån. Bemærk at omstødelse efter bestemmelsen kræver ond tro om fristdagsgrundlaget.

Der er ingen omstødelsesfrist, idet reglen vedrører dispositioner foretaget efter fristdagen.

[ Omstødelse: Rekonstruktørs dispositioner ] Stk. 3. Har en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten, godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser.

Reglen kan ses som en naturlig følge af, at formålet med en rekonstruktion ikke er at lukke selskabet, men derimod videreføre selskabet, således at ordinære betalinger fortsat finder sted efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

§ 73. Er omstødelse betinget af, at dispositionen eller udlægget er sket inden for et bestemt tidsrum, anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet.

[ Omstødelse: Generalklausul ] § 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

Denne omstødelsesregel er subjektiv (dvs. at omstødelse forudsætter ond tro). Bestemmelsen vedrører forrykkende eller forringende dispositioner. Retsvirkningen er at erstatning skal betales.

Bestemmelsen indeholder ingen omstødelsesfrist.

Betingelser
Omstødelse efter denne bestemmelse kræver:
1) Forringende eller forrykkende disposition,
2) Utilbørlighed,
3) Insolvens ved eller pga. dispositionen, og
4) Kreditors onde tro (om insolvens og utilbørlighed).

Ad 2) Utilbørlighed
I utilbørlighedvurderingen indgår f.eks. hvordan skyldners økonomiske situation var (f.eks. om konkurs var nært forestående), om skyldner havde viden om forestående indgivelse af konkursbegæring, om dispositionen var rimeligt begrundet i skyldnerens og kreditorernes interesser mv.

Forsikringspræmier
Se desuden forsikringsaftalelovens § 117 om omstødelse af (ift. formuetilstanden) uforholdsmæssigt høje forsikringspræmier, også selv om en uigenkaldeligt begunstiget er indsat. FAL § 117 vedrører forringende dispositioner. Omstødelsesfristen er her 3 år.

§ 75. Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge sig den berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. Har den begunstigede modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.

Stk. 2. Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag er anlagt, skal tilsvares.

§ 76. Sker omstødelse efter § 72 eller § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almindelige regler.

§ 77. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver tilbagelevere det modtagne, for så vidt det er i behold og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne.

§ 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

§ 79. Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på omstødelse.

Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. §§ 77 og 78.

§ 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75 og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt.

Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. § 78.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 udelukker ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne i §§ 67, stk. 2, 70, stk. 2, 72 og 74.

§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.

Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod anmeldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod boet.

Kapitel 9

Fyldestgørelse af særlige rettigheder

[ Separatistrettigheder ] § 82. Hvad der tilhører tredjemand eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, udleveres til den berettigede.

Se også § 32 om, hvad konkursen omfatter.

Ved specieskøb beskyttes køberen af aktivet sædvanligvis fra aftaleindgåelsestidspunktet.

Ved genuskøb stilles der krav om individualisering. Se bl.a. UfR 1991.476V (Kreditor, der havde været udsat for underslæb, var separatist, idet beløbet var tilstrækkeligt individualiseret).

Typiske separatiser

Omfattet af separatistbegrebet er f.eks.:
- Ejere, dvs. personer med ejendomsret (evt. med gyldigt ejendomsforbehold)
- Hånd- og fordringspanthavere o.lign., jf. KL § 91.

Derimod har følgende personer ikke separatiststatus:
- Underpanthavere, jf. § 85.
- Udlægshavere, jf. § 90.

§ 83. Er en genstand, som var i boets besiddelse, solgt efter anmeldelsesfristens udløb, har den, som havde ret til genstanden, men ikke inden salget havde gjort sin ret gældende, intet krav mod køberen, medmindre denne ikke var i god tro.

Stk. 2. Af boet kan den berettigede kun fordre udbetalt det beløb, som boet har indvundet ved salget, medmindre boets bestyrelse var eller burde have været bekendt med tredjemands ret, eller salget ikke er sket på forsvarlig måde. Kravet er massekrav.

§ 84. Er retten til en genstand i boets besiddelse uvis, råder ejeren ikke over genstanden inden en rimelig tid efter at være opfordret dertil, eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet komme i forbindelse med ejeren, kan genstanden sælges, hvis boet ikke uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller ulempe for boets behandling kan vedblive med at sørge for den. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, bør den sælges. Kan salg ikke finde sted, er boet berettiget til at skaffe genstanden bort. Inden salg eller bortskaffelse bør der så vidt muligt gives underretning til den eller de muligt berettigede.

Stk. 2. Bliver det fastslået eller erkendt af boet, at dette ikke havde retten til den solgte genstand, tilkommer det ved salget indvundne beløb den berettigede som massekrav.

§ 85. Under konkursen kan tvangsauktion over skyldnerens aktiver alene foretages efter begæring af boet eller med dettes samtykke.

Stk. 2. Har nogen erhvervet ret over skyldnerens aktiver på en tvangsauktion, der er afholdt i strid med bestemmelsen i stk. 1, finder reglerne i § 30 tilsvarende anvendelse. Bortfalder retten, ophæves tvangsauktionen om fornødent ved en af fogedretten afsagt kendelse.

§ 86. Har boet ikke inden seks måneder efter konkursdekretets afsigelse begæret tvangsauktion, kan enhver panthaver, hvis fordring er forfalden, forlange, at boet uden ophold gennemfører tvangsauktion.

§ 87. Overskud ved pantets bestyrelse tilfalder de panthavere, som ikke opnår fuld dækning gennem købesummen, og hvis panteret omfatter indtægter af pantet. Kan ingen panthaver gøre krav på overskuddet, indgår det i boets almindelige masse.

Stk. 2. Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen.

Stk. 3. Rimelige omkostninger ved bestræbelser for realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved underhåndssalg.

§ 88. På tvangsauktion kan boet fordre bortsalg, hvis det må antages at ville få andel i budsummen, eller hvis salg er nødvendigt for at opnå dækning for de i § 87, stk. 2 eller 3, nævnte udgifter.

§ 89. Tvangsauktionen foregår efter retsplejelovens regler. Skal efter disse auktionssummen indbetales til fogedretten, sker indbetaling dog til boet.

§ 90. Reglerne i §§ 85-89 anvendes tilsvarende på udlæg, som ikke bortfalder i medfør af § 71.

Stk. 2. Udlagte fordringer inddrives af boet, medmindre dette frafalder adgangen til inddrivelse.

§ 91. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af pantsætters konkurs.

Stk. 2. Betalingsopfordring og andre meddelelser rettes tillige til boet. Boet er berettiget til at lade foretage vurdering af pantet.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d.

Kapitel 10

Konkursordenen

§ 92. ( Ophævet)

[ Egentlige massekrav ] § 93. Forud for anden gæld betales i lige forhold:

Omkostninger ved konkursens indtræden er navnlig advokatsalær. Omkostninger ved bobehandlingen er f.eks. kurators salær og boets gældspådragelse.

1) Omkostninger ved konkursens indtræden.

2) Omkostninger ved boets behandling.

3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.

Skattekrav betragtes som simple fordringer. Se også § 38 og § 95.

[ Sekundære massekrav ] § 94. Derefter betales i lige forhold:

Retsafgiften hentyder til retsafgiften for bobehandlingen.

1) Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde.

2) Anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med samtykke af en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten.

3) Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab.

4) Retsafgiften.

[ Privilegerede krav: Lønkrav ] § 95. Derefter betales i lige forhold:

1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. Tilsvarende gælder krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. stk. 3, der kræves udbetalt i samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent før konkursdekretets afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum.

2) Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke erstatning for krav på løn og andet vederlag, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før fristdagen.

3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet har fundet sted inden for de sidste 6 måneder før fristdagen.

4) Krav på feriegodtgørelse.

5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.

Stk. 2. Skifteretten kan nægte skyldnerens nærstående fortrinsret, såfremt denne under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse af henstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke findes rimeligt begrundet.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og om, hvilke krav der kan være omfattet af en sådan ordning, herunder om dokumentation for disse forhold.

[ Privilegerede krav: Visse afgiftskrav ] § 96. Derefter fyldestgøres i lige forhold leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2 nævnte love, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.

Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love:

1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.

2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

3) Lov om tobaksafgifter.

4) Lov om afgift af konsum-is.

5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

6) Lov om afgift af spiritus m.m.

7) Lov om afgift af mineralvand m.v.

8) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

10) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas og bygas.

11) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.

12) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.

13) Lov om visse miljøafgifter.

14) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften.

15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).

16) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.

17) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

[ Simple krav ] § 97. Derefter betales i lige forhold de øvrige fordringer, bortset fra de i § 98 nævnte.

[ Efterstillede krav ] § 98. Efter alle andre fordringer betales i nedennævnte rækkefølge:

1) Krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigelse, og krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter dekretdagen, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag. 1. pkt. gælder ikke renter af krav og løbende ydelser, der er omfattet af §§ 93 eller 94.

2) Krav på bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation, krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse samt krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.

3) Krav ifølge gaveløfter.

§ 99. Ved overdragelse eller anden overførelse af et fortrinsberettiget krav følger fortrinsretten kravet.

Stk. 2. Ved indfrielse af et fortrinsberettiget krav går fortrinsretten over på den indfriendes eventuelle regreskrav mod skyldneren.

Kapitel 11

Skyldnerens stilling

§ 100. Skyldneren skal meddele skifteretten og bostyret alle fornødne oplysninger til behandling af boet og skal efter tilsigelse møde for skifteretten og ved registreringen af boets aktiver.

§ 101. Skyldneren må ikke uden skifterettens tilladelse forlade landet.

Stk. 2. Skifteretten kan, hvis den finder grund til at frygte, at skyldneren uberettiget vil forlade landet, tage hans pas i forvaring.

§ 102. Skyldneren skal i god tid, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted, give skifteretten meddelelse herom. Skifteretten kan forbyde ham at skifte bopæl eller opholdssted, hvis behandlingen af boet kræver hans tilstedeværelse.

§ 103. Opfylder skyldneren ikke sine pligter efter §§ 100-102, kan skifteretten anvende samme tvangsmidler som over for modvillige vidner.

§ 104. Skyldneren har ret til at deltage i skiftesamlinger.

§ 104 a. Skifteretten kan, når det anses for at være af betydning for boets behandling, bestemme, at breve og andre forsendelser til skyldneren skal udleveres til kurator (postspærring). Breve og andre forsendelser til en juridisk person, hvis bo er under konkursbehandling, skal altid udleveres til kurator.

Stk. 2. Bestemmelse om postspærring eller om forlængelse heraf træffes i et retsmøde. Skyldneren skal tilsiges til retsmødet og have lejlighed til at udtale sig i dette. Afgørelsen træffes ved kendelse, hvis skyldneren anmoder herom, eller hvis skyldneren ikke er til stede i retsmødet.

§ 104 b. Er der truffet bestemmelse om postspærring, kan kurator gøre sig bekendt med indholdet af forsendelser, som ikke åbenbart er boet uvedkommende.

Stk. 2. Skyldneren skal have underretning om tid og sted for brevåbning og skal have adgang til at overvære åbningen.

Stk. 3. Forsendelser, som ikke skal indgå i boet, udleveres eller sendes til skyldneren snarest muligt.

§ 104 c. Bestemmelse om postspærring gælder kun for 3 måneder. Skifteretten kan forlænge dette tidsrum, men højst med 3 måneder ad gangen.

Stk. 2. Postspærring skal ophæves, når betingelserne for dens iværksættelse ikke længere er til stede.

Stk. 3. Skyldneren kan når som helst indbringe spørgsmålet om ophævelse af postspærring for skifteretten. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse.

§ 104 d. Det påhviler post- og telegrafvæsenet, telefonselskaberne og andre tilsvarende offentlige og private virksomheder at medvirke ved gennemførelsen af en bestemmelse om postspærring ved at tilbageholde og udlevere forsendelser m.v.

Stk. 2. Bestemmelsen i retsplejelovens § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader at medvirke som nævnt i stk 1.

§ 105. Er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, anvendes bestemmelserne i § 100, jf. § 103, på medlemmerne af direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab og på revisor samt på personer, der tidligere har beklædt disse hverv. §§ 101 og 102, jf. § 103, kan efter skifterettens bestemmelse anvendes på de nævnte personer. § 104 anvendes på medlemmer af direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab og på revisor samt efter skifterettens bestemmelse på personer, der tidligere har beklædt disse hverv.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i §§ 100-104 også skal anvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller organisationens nærstående.

§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor.

Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå enkelte spørgsmål.

Kapitel 12

Boets administration m.v.

§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.

Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.

§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.

Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug for en rekonstruktionsbehandling tilvejebragt materiale som nævnt i § 13 b, kan dette materiale lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for senere ændringer.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet.

Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.

§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.

Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.

Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.

§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren, samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævnte personer.

Stk. 3. Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.

Kapitel 13

Valg af og afsættelse af bostyre

§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.

Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.

Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege yderligere en kurator.

§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2. Er kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator. Begæring om skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.

Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.

§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.

Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.

§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordringshaver. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder anvendelse.

§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.

Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.

Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde af udvalget.

Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver kan herefter begære nyt valg. Reglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.

Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.

Kapitel 14

Skiftesamlinger

§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget begærer det.

Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator sender underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.

§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor ikke andet er bestemt.

Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb, er repræsenteret.

Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator.

[ Ikke stemmeret til sikrede fordringer ] § 120. En fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.

Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.

§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.

§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret. Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.

§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede fordringshavere.

Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.

Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Kapitel 15

Kreditorinformation og tilsyn

§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt, meddelelse herom til fordringshaverne og til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d. Meddelelsen skal endvidere straks sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt. Meddelelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg, jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.

Stk. 3. Straks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.

§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til skifteretten og til fordringshaverne.

Stk. 2. Så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, sender kurator en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne. Redegørelsen skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status. Kurator sender endvidere samtidig en redegørelse til skifteretten og til fordringshaverne for, hvilke opgaver kurator indtil videre har varetaget, med oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår opgaverne er udført. Redegørelsen skal desuden indeholde oplysning om, hvorpå boet beror, og om muligt, hvornår det forventes afsluttet.

Stk. 3. Kurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for boets forhold til skifteretten og til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende. Redegørelsen skal indeholde

1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger dispositioner eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,

2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder forløbet og resultatet af boets eventuelle fortsættelse af driften af skyldnerens virksomhed,

3) oplysning om, hvilke opgaver kurator har varetaget siden den senest afgivne redegørelse, om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår opgaverne er udført,

4) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet, og

5) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af acontosalær til kurator.

Stk. 4. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling til stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå dividende.

Stk. 5. Kurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik på orientering om og drøftelse af boets forhold.

Stk. 6. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om boets forhold.

§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender kurator den information, der er nævnt i § 124 og § 125, stk. 4, til skifteretten.

Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold, herunder yderligere oplysninger om, hvorpå boet beror. Skifteretten kan uanset fristreglerne i § 125, stk. 2 og 3, pålægge kurator at udarbejde statusoversigt eller redegørelser efter § 125, stk. 2 og 3, inden for en af skifteretten fastsat frist. Skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til fremme af boets behandling og slutning inden for en af skifteretten fastsat frist.

Stk. 3. Skifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab, der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.

§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.

§ 127 a. Skyldneren eller en fordringshaver kan forlange, at skifteretten benytter sine beføjelser efter § 126, stk. 2, og at skifteretten fastsætter tidspunktet for afholdelse af skiftesamling efter § 143 eller § 150, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.

Kapitel 16

Prøvelse af fordringer og andre krav

§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden 4 uger at anmelde dette over for kurator. I bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående rekonstruktionsbehandling, likvidation, indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.

§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator, der straks anerkender modtagelsen.

Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring.

[ Gældbog og fordringsprøvelse mv. ] § 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren, der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.

[ Ikke prøvelse af alle fordringer ] Stk. 3. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.

[ Møde vedr. fordringsprøvelse ] § 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.

Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på skifterettens kontor.

Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves, samt om fristen for eventuelt sagsanlæg efter § 133, stk. 1.

[ Ingen indsigelse mod afvisningsindstilling ] § 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i § 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.

[ Udsættelse af fordringsprøvelse ] Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.

§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 4 uger efter det møde, hvori kurators indstilling forelå.

Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling endelig.

[ Senere anmeldte fordringer mv. ] § 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.

Stk. 2. Hvis forholdene taler for det, kan skifteretten af hensyn til en forestående udlodning fastsætte en frist for anmeldelse af fordringer og andre krav. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst 2 ugers varsel. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter den fastsatte frist, tages ikke i betragtning ved udlodningen.

Stk. 3. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.

Kapitel 17

Retssager ved de almindelige domstole

[ Retssager vedr. boets krav ] § 135. Retssag om krav, som rejses af boet, anlægges af kurator på boets vegne ved de almindelige domstole, medmindre parterne vedtager behandling ved skifteretten efter reglerne i kapitel 31.

§ 136. Er retssag om mulige krav, som nu tilkommer boet, anlagt af skyldneren før konkursdekretets afsigelse, kan boet indtræde i skyldnerens sted.

[ Udsættelse af verserende retssag ved konkurs ] Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sagsøgeren er kommet under konkurs, og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og bostyret underrettes.

Stk. 3. Hvis en sag, der er anlagt efter § 12 k, stk. 3 eller 4, ikke er afgjort ved konkursdekretets afsigelse, kan konkursboet indtræde i søgsmålet i fordringshavernes sted. Sagen udsættes, indtil konkursboet har taget stilling. Uanset om boet indtræder i sagen, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og indbetaler resten til boet.

§ 137. Opgives et muligt krav, uden at der er sluttet forlig, kan enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren inden konkursdekretets afsigelse anlagt sag. Anmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter bostyrets beslutning om opgivelsen. Boet skal erstatte fordringshaverens rimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anke, dog at skifteretten ikke fastsætter særlig frist.

§ 138. Begærer ingen fordringshaver frist fastsat efter § 137, eller oversiddes fristen, kan skyldneren selv gøre det krav gældende, som muligt tilkommer ham. En anke iværksat af skyldneren bortfalder, hvis boet eller en fordringshaver anker dommen.

§ 139. Modfordringer mod boet kan gøres gældende under sagen, såfremt der ikke påstås selvstændig dom for modfordringen eller den overskydende del af denne.

Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.

§ 140. Krav, som ikke vedrører boet, kan skyldneren gøre gældende uden hensyn til konkursen.

§ 141. Er retssag anlagt mod skyldneren inden konkursdekretets afsigelse, indtræder boet i skyldnerens sted, medmindre sagen ikke vedrører boet, eller sagsøgeren tilkendegiver, at han ønsker dom over skyldneren alene eller sammen med boet.

Stk. 2. Ønsker sagsøgeren dom alene eller tillige over boet, drager han omsorg for, at dette underrettes om sagen.

Stk. 3. Er skyldneren på fristdagen eller senere blevet dømt som udebleven, kan boet kræve sagen genoptaget, når boet skriftligt indgiver anmodning herom til retten inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når et betalingspåkrav på fristdagen eller senere har fået påtegning efter retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4. Retten kan efter begæring af en part henvise en sag, hvori boet er indtrådt i skyldnerens sted eller sammen med denne til behandling ved den skifteret, der behandler boet.

§ 142. Retssag anlægges efter konkursdekretets afsigelse mod skyldneren, hvis sagens genstand ikke vedrører konkursen, eller hvis der alene ønskes dom over skyldneren personlig.

Kapitel 18

Slutning og udlodning

§ 143. Viser det sig under boets behandling, at den sikkerhed, der er eller kan kræves stillet efter § 27, ikke er tilstrækkelig til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling, og er boets midler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, sluttes boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesamling. Dette gælder dog ikke, i det omfang en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger.

§ 144. Fremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets behandling.

Stk. 2. Godtgør skyldneren efter boets slutning, at fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten ham bevis herfor.

§ 145. Massekrav betales snarest muligt.

Stk. 2. Fortrinsberettigede krav betales helt eller delvis, så snart fordringerne er prøvet.

Stk. 3. Er de foran nævnte krav betalt eller sikret, kan kurator foretage delvis udlodning til de øvrige fordringshavere.

§ 146. Dividende udbetales også til fordringshavere, som har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue, og skal fyldestgøres gennem konkursbehandlingen. Dividenden af den del af fordringen, som bliver dækket gennem sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger. Udbetaling af dividende medfører ikke oprykning for efterstående panthavere.

Stk. 2. Kan fordringshaveren søge fyldestgørelse uden om bobehandlingen, afsættes foreløbig dividende af hele fordringen. Der udbetales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket gennem sikkerheden.

§ 147. Udlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid.

Stk. 2. Ved udlodning afsættes de fornødne midler til senere udbetaling af dividende på krav, der endnu er omtvistet, eller som er betinget af en endnu ikke indtrådt omstændighed.

§ 148. Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab og, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast til endelig udlodning.

Stk. 2. Regnskabet skal ledsages af en kort redegørelse for boets behandling, dets indtægt og udgift. Kurator og så vidt muligt skyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, at der ikke dem bekendt findes yderligere til indtægt for boet.

§ 149. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator bestemme, at endeligt regnskab og eventuel udlodning vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et i henhold til § 147, stk. 2, afsat beløb eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slutning.

§ 150. Skifteretten indkalder ved bekendtgørelse i Statstidende med mindst to ugers varsel en skiftesamling til behandling af udkast til regnskab og udlodning, der med bilag skal ligge til eftersyn på skifterettens kontor. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om dividendens størrelse.

Stk. 2. Er bekendtgørelse ikke allerede sket efter § 134, stk. 3, skal bekendtgørelsen indeholde meddelelse om, at fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse eller efter den af skifteretten i medfør af § 134, stk. 3, fastsatte dag, ikke kan tages i betragtning.

§ 151. På skiftesamlingen gives der fordringshaverne og skyldneren lejlighed til at udtale sig om udkastet. Mulige tvister behandles på den i kapitel 31 foreskrevne måde.

Stk. 2. Skifteretten stadfæster udkastet, medmindre dette lider af fejl eller mangler, der nødvendiggør, at det omgøres.

§ 152. Når skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales dividenden.

§ 153. Skifteretten kan bestemme, at der ved opgørelse og udlodning bortses fra fordringer, som kun ville afkaste en ubetydelig dividende.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at dividendebeløb, hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, tilfalder statskassen.

Stk. 3. Dividendebeløb, som ikke inden et år efter udlodning har kunnet udbetales, tilfalder statskassen.

§ 154. Midler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning. Regnskab aflægges af kurator over for skifteretten. Skiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten finder grund dertil.

Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at indgåede midler, der ikke kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.

Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendelse.

§ 155. Skifteretten indrykker bekendtgørelse i Statstidende om boets slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af udlodning og størrelsen af eventuel dividende fremgår af den i § 150, stk. 1, nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 156. En fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning.

Afsnit III (Ophævet)

Kapitel 19-24

(Ophævet)

§§ 157-196. (Ophævet)

Afsnit IV

Gældssanering

Kapitel 25

Gældssaneringens betingelser og indhold

§ 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 2. Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,

b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,

c) er stiftet med henblik på forbrug eller

d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,

5) skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller

6) skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.

Stk. 5. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning.

Stk. 6. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer.

§ 198. Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå.

§ 199. Kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. § 206. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.

Stk. 2. Kendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.

§ 200. Ved kendelse om gældssanering bortfalder

1) gaveløfter,

2) krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag,

3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter indledning af gældssaneringssag, og som ikke er omfattet af § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag, og

4) krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab.

Stk. 2. De øvrige i § 98 nævnte krav har ved gældssanering samme stilling som de almindelige fordringer.

Stk. 3. I øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling.

§ 201. Bestemmelserne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på gældssanering. I stedet for konkursdekretets afsigelse træder gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.

Kapitel 26

Behandling af begæringer om gældssanering

§ 202. Begæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringsag skal indledes. Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket.

Stk. 3. Skifteretten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2. Det samme gælder, når der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. En begæring, der afvises efter 1. eller 2. pkt., anses ikke for modtaget.

Stk. 4. Skifteretten vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af begæring om gældssanering.

§ 203. Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling.

§ 204. Skifteretten indkalder snarest muligt skyldneren til et møde. Under mødet afkræver skifteretten skyldneren nærmere oplysninger om skyldnerens og skyldnerens husstands forhold samt andre oplysninger af betydning for afgørelsen af, om gældssaneringssag skal indledes.

Stk. 2. Medmindre skifteretten under mødet træffer afgørelse om, at gældssaneringssag ikke skal indledes, jf. § 205, vejleder den skyldneren om betydningen af gældssanering og om fremgangsmåden ved sagens videre behandling.

Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet og om, at skyldneren skal møde personlig, samt om virkningen af, at skyldneren udebliver fra mødet, jf. § 205, stk. 1, nr. 2. I indkaldelsen opfordres skyldneren til at medbringe dokumenter m.v. til belysning af de i § 202, stk. 1 og 2, nævnte forhold.

§ 205. Skifteretten nægter at indlede gældssaneringssag, hvis:

1) Der på det foreliggende grundlag ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.

2) Skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 204 nævnte møde.

3) Skyldneren ikke stiller sikkerhed for omkostningerne, jf. § 203.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.

Kapitel 27

Behandling af sager om gældssanering

§ 206. Gældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgørelse herom.

§ 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.

Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning ved kendelse om gældssanering. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordringer, forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse.

§ 208. Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning.

Stk. 2. Ved proklama indrykker skifteretten én bekendtgørelse i Statstidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om

1) skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed og dennes cvr-nr.,

2) opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen,

3) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og

4) retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter § 208 b, stk. 1.

Stk. 3. Genpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt.

Stk. 4. Skifteretten kan bestemme, at proklama tillige skal optages i lokale eller almindeligt læste blade.

Stk. 5. Skifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.

§ 208 a. Anmeldelser skal være skriftlige og angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger. En anmeldelse bør indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.

Stk. 2. Kan en fordring ikke opgøres endeligt, skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives en foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af fordringens størrelse.

Stk. 3. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen.

§ 208 b. Anmeldes en fordring, som i medfør af § 199, stk. 1, er omfattet af gældssaneringssagen, ikke rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2, bortfalder retten til dækning, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er pantefordringer, i det omfang pantet strækker til.

Stk. 3. Er en anmeldt fordring betinget, bortfalder retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med afgørelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1, såfremt betingelsen ikke er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.

Stk. 4. En fordring, der er bortfaldet efter stk. 1, kan gøres gældende med det fulde beløb

1) over for skyldneren, hvis gældssaneringen ophæves i medfør af § 229, eller

2) hvis skyldnerens bo tages under konkursbehandling, hvis skyldneren får stadfæstet en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller hvis skyldneren på ny meddeles gældssanering, jf. § 230.

§ 209. Fordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt.

Stk. 2. Bestrider skyldneren en fordring, der er anmeldt rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2, skal skifteretten meddele dette til fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde. Meddelelsen skal indeholde oplysning om retsvirkningen efter stk. 3.

Stk. 3. Bestrider skyldneren en anmeldt fordring, bortfalder retten til dækning af fordringen, såfremt fordringshaveren ikke inden 3 måneder fra skifterettens underretning efter stk. 2 har anlagt sag om fordringen.

Stk. 4. Fastslås det ved dom eller forlig, at fordringen består, betragtes sagsomkostninger, der pålægges skyldneren, som stiftet på samme tidspunkt som fordringen.

Stk. 5. § 208 b, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 210. Skifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og udarbejder en oversigt over skyldnerens status. Statusoversigten skal indeholde:

1) En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.

2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder, eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald i medfør af § 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.

Stk. 2. Skifteretten udarbejder endvidere en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation og anfører, hvorvidt der foreligger dispositioner eller retsskridt, som bør søges omstødt.

Stk. 3. Skifteretten anmoder kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for gennem rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gældssanering.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte oplysninger m.v. skal foreligge snarest muligt efter udløbet af den i § 208, stk. 2, nr. 2, nævnte frist.

§ 211. Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen.

§ 212. Skifteretten nægter gældssanering:

1) hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering,

2) hvis skyldneren ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning, eller

3) hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 214 nævnte møde.

Stk. 2. Afgørelse om at nægte gældssanering efter stk. 1, nr. 1-2, kan træffes på ethvert trin af sagens behandling. Skyldneren skal have lejlighed til at udtale sig, inden gældssanering nægtes efter stk. 1, nr. 1 eller 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.

§ 213. Efter at de i § 210 nævnte oplysninger m.v. er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren til inden en af skifteretten fastsat frist at fremkomme med forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Forslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter.

§ 214. Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et møde til behandling af skyldnerens forslag. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i § 210 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Indkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn.

Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.

§ 215. På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen.

Stk. 2. Skyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordringshaverne.

§ 216. En kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen, med angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes. Ved fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, kan skifteretten bestemme, at der skal bortses fra fordringer, som kun vil afkaste et ubetydeligt beløb. Dækningen af disse fordringer bortfalder, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1. § 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af 2. pkt.

Stk. 2. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.

Stk. 3. Træffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med betalingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå, skal kendelsen angive henstandsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperioden.

Stk. 4. Er en anmeldt fordring bestridt, skal der afsættes midler til dækning af fordringen. Kendelsen skal angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, såfremt der ikke anlægges sag om fordringen, jf. § 209, stk. 3, eller såfremt det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består. Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.

Stk. 5. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, vejleder skifteretten skyldneren om dennes retsstilling, herunder om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssaneringssagen, og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter stk. 3.

Stk. 7. Beløb, der fastsættes i medfør af stk. 6, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

§ 217. Indledes der rekonstruktionsbehandling, udsættes behandlingen af sagen om gældssanering.

Stk. 2. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, bortfalder gældssaneringssagen.

§ 218. Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om afvisning af begæring, jf. § 202, stk. 3, eller om nægtelse af at indlede gældssaneringssag, jf. § 205, eller vedrørende gældssanering, jf. §§ 212 og 216, er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller når gældssaneringssagen er bortfaldet, jf. § 217, stk. 2.

Stk. 2. Nægtes gældssanering, eller tilbagekaldes skyldnerens begæring, og er der sket bekendtgørelse efter § 208, skal skifteretten inden en uge efter sagens slutning give meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere.

Stk. 3. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere.

§ 219. Skifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre de i §§ 208, 208 a, stk. 3, 209, stk. 2, 210, 213-214, 216, stk. 5, og 218, stk. 2-3, nævnte forretninger.

Stk. 2. Skifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldneren, hvis der er særligt behov for advokatbistand og skyldneren opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 220. I det omfang skifteretten ikke har krævet sikkerhed for omkostningerne ved sagens behandling, afholdes omkostningerne af statskassen. Når den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerens forhold eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne helt eller delvist skal erstattes af skyldneren.

Kapitel 28

Gældssaneringens virkninger

§ 221. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, anvendes reglerne om omstødelse i §§ 64-80.

Stk. 2. Dækning af en fordring, som ikke ville have været berørt af gældssaneringskendelsen, kan ikke omstødes.

§ 222. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.

Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af reglen i § 71, bortfalder, så snart gældssaneringskendelsen er endelig.

§ 222 a. Har skyldneren indbetalt et efter den pågældendes forhold på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte almindeligvis indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.

Stk. 2. Skifteretten kan under særlige omstændigheder bestemme, at en del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i stk. 1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.

Stk. 3. Det beløb, der er opgjort efter stk. 1 og 2, kan ikke overstige pensionsordningens værdi.

Stk. 4. Ophæves en pensionsordning helt eller delvis efter fristdagen som led i skyldnerens gældssanering, kan der ikke foretages modregning efter § 42, stk. 1, i det beløb, der skal komme til udbetaling til fordringshaverne.

§ 223. Senest på det i § 215 nævnte møde kan enhver fordringshaver, der omfattes af gældssaneringskendelsen, stille forslag om anlæg af omstødelsessag. § 12 k, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg, kan enhver fordringshaver selv anlægge sag, såfremt fordringshaveren giver meddelelse herom senest på det i § 215 nævnte møde.

Stk. 3. Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter gældssaneringskendelsens afsigelse.

§ 224. Dømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen, at det idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere.

§ 225. Reglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på gældssanering.

§ 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig.

Stk. 2. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.

Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.

§ 227. Enhver overenskomst, hvorefter der af skyldneren eller af tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større fordele end hjemlet ved gældssaneringskendelsen, er ugyldig.

§ 228. Når ganske særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 3. Skifteretten kan ikke forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat.

Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 3, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.

§ 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten:

1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen.

Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.

Stk. 3. Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2.

§ 230. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling, meddeles skyldneren på ny gældssanering, eller får skyldneren stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, efter at der er afsagt kendelse om gældssanering, har de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget i konkursboet, gældssaneringssagen eller tvangsakkorden i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet efter § 229.

Kapitel 29

Gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling

§ 231. Reglerne i dette kapitel anvendes, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i et konkursbo, og konkursbehandlingen vedrører

1) skyldneren,

2) skyldnerens ægtefælle eller samlever, såfremt skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed, eller

3) et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering inden fire uger efter stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, for et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.

Stk. 3. Reglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis

1) skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages under konkursbehandling eller

2) skyldneren indgiver begæring om gældssanering og der samtidig efter reglerne i dette kapitel behandles en begæring om gældssanering vedrørende skyldnerens ægtefælle eller samlever.

Stk. 4. Skifteretten kan anvende reglerne i dette kapitel, selv om skyldneren indgiver begæring på et senere tidspunkt end nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Er konkursboet sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151 og 152, eller i medfør af § 143, kan skifteretten bestemme, at gældssaneringssag alene skal indledes, for så vidt angår de fordringer, som er nævnt i § 233. I så fald finder reglerne i dette kapitel tilsvarende anvendelse.

§ 231 a. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 2. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt der foreligger forhold som nævnt i § 197, stk. 2, nr. 2-6. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan i almindelighed endvidere ikke afsiges, såfremt skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever, jf. § 231, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, eller ledelsen i det selskab, der er omfattet af konkursbehandlingen eller har fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag,

1) i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder el. lign. eller

2) i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virksomhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling, forsvarligt.

Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.

Stk. 5. Ved afgørelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for eftergivelse efter andre regler.

Stk. 6. Gældssaneringssag efter reglerne i dette kapitel kan ikke indledes, hvis der inden for de seneste 10 år er afsagt kendelse om gældssanering for skyldneren efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 7. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan kun afsiges, for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer.

§ 231 b. Såfremt en skyldners gæld ikke i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, kan skyldneren kun under særlige omstændigheder meddeles gældssanering på andre betingelser og vilkår, end hvad der følger af reglerne om gældssanering efter kapitel 25-28.

§ 232. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning efter § 143 eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning, jf. § 151.

Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan skifteretten afsige kendelse om gældssanering på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.

Stk. 3. I øvrigt træffer skifteretten bestemmelse om, i hvilket omfang gældssaneringssagens behandling skal afvente boets slutning.

Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i § 231, stk. 2, finder stk. 1-3 kun anvendelse, hvis skyldneren er under konkursbehandling.

§ 233. § 199, stk. 1, og § 200 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse, jf. dog § 30. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skifteretten andet fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering, jf. § 206. Træffes sådan bestemmelse ikke, bortfalder krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter konkursdekrets afsigelse.

§ 233 a. §§ 208-208 b finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den genpart af bekendtgørelsen om proklama, som skifteretten efter § 208, stk. 3, sender til alle kendte fordringshavere, skal indeholde opfordring om at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen af sagen, jf. § 231 a, stk. 1-4.

Stk. 3. For fordringer, der er anmeldt i skyldnerens konkursbo, bortfalder retten til dækning ikke, når begæring om gældssanering indgives, inden konkursboet er afsluttet.

§ 234. Skifteretten tilvejebringer de yderligere oplysninger, som anses for nødvendige for en stillingtagen til begæringen om gældssanering, og som ikke er eller bliver tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af konkursboet eller rekonstruktionsbehandlingen.

§ 235. Skifteretten kan overlade de i § 219, stk. 1, nævnte forretninger til konkursboets kurator eller skifterettens medhjælper.

§ 236. § 203 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. § 220, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering efter reglerne i dette kapitel af konkursboet efter § 93, nr. 2, i det omfang der er dækning hertil af boets midler.

Stk. 3. Når den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerens forhold eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne skal erstattes af skyldneren.

§ 236 a. § 228 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Har skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, uafklarede økonomiske forhold, kan skifteretten i henstandsperioden på begæring af en fordringshaver endvidere genoptage gældssaneringssagen med henblik på at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, såfremt der er indtrådt en væsentlig forbedring i skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal skyldneren inden rimelig tid underrette skifteretten og fordringshaverne, såfremt der indtræder en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Skyldneren skal efter skifterettens nærmere bestemmelse fremsende dokumentation for sine økonomiske forhold til skifteretten og fordringshaverne.

§ 236 b. § 229 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver endvidere ophæves, hvis skyldneren tilsidesætter sine pligter efter § 236 a, stk. 3. § 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 237. I øvrigt finder ved behandlingen af sager om gældssanering efter reglerne i dette kapitel reglerne i kapitel 25-28 anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer.

Afsnit V

Fælles regler

Kapitel 29 a

Digital kommunikation

§ 237 a. Krav om skriftlighed eller underskrift er ikke til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Meddelelsen skal være forsynet med en digital signatur.

Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med skifteretten, herunder om anvendelsen af digital signatur.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for skifteretten.

Stk. 4. Hvis en digital meddelelse ikke er forsynet med digital signatur eller er behæftet med andre fejl, der gør den uegnet til at indgå i skifterettens behandling af en sag, kan skifteretten afvise meddelelsen eller fastsætte en frist for afhjælpning af mangelen. Efter anmodning træffes afgørelsen om afvisning ved kendelse.

§ 237 b. Skifteretten kan ved meddelelser fra retten anvende digital kommunikation, hvis modtageren har samtykket i at modtage meddelelser på denne måde, jf. dog om forkyndelse retsplejelovens § 155, nr. 2. Samtykke kan gives for den enkelte sag eller generelt. Meddelelser, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde.

Kapitel 30

Særlige bestemmelser

§ 238. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Stk. 2. Har skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor, tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder.

Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer, nærstående til disse personer eller ansatte i disse personers virksomheder må ikke erhverve nogen del af boets aktiver.

Stk. 5. En person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af § 11 a, stk. 1, må ikke have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og må ikke virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.

§ 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Indstillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.

Stk. 2. Fastsættelsen af vederlaget skal ske ud fra en samlet vurdering af det udførte arbejde. Ved vurderingen skal der navnlig tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.

Stk. 3. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd og retsvidner under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.

Stk. 4. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator tillægge kreditorudvalgets medlemmer vederlag.

Stk. 5. Vederlagene afholdes af boet.

§ 240. Skifteretten kan indkalde enhver til at afgive forklaring efter retsplejelovens regler om vidner.

§ 241. (Ophævet)

Kapitel 31

Skifterettens behandling af tvister

§ 242. Skifteretten prøver betingelserne for iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til skifteretterne, og afgør tvist om boernes behandling eller om fordringer og krav, der rettes mod et konkursbo, samt efter parternes vedtagelse tvist om krav, der gøres gældende af konkursboet.

Stk. 2. Selvstændig dom for boets modfordringer kan ikke gives, medmindre modparten samtykker deri.

§ 242 a. Krav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende. Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.

§ 243. Behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.

§ 244. Den, som gør krav gældende mod konkursboet, kan indstævne skyldneren for skifteretten for at få dom over ham sammen med boet.

Stk. 2. Må inddragelsen af skyldneren i sagen antages at ville forhale boets afslutning, kan skifteretten afslå inddragelse.

§ 245. (Ophævet)

§ 246. Afgørelse angående anmeldte fordringer og krav eller deres fortrinsret træffes ved dom.

§ 247. Andre afgørelser end de i § 246 nævnte træffer skifteretten ved kendelse eller beslutning.

Stk. 2. Skifteretten kan herved pålægge sagsomkostninger, hvis tvistens omfang og det med sagen forbundne arbejde gør det rimeligt. Retsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende anvendelse. Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.

Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fastsættelse af vederlag og andre omkostninger kan fuldbyrdes efter almindelige regler.

§ 248. Skifterettens domme, stadfæstelsen af regnskabet og den sluttede konkursbehandling kan ankes til landsretten. De under behandlingen afsagte kendelser og trufne beslutninger kan kun med landsrettens tilladelse inddrages under anken.

Stk. 2. Skifterettens kendelser og beslutninger kan med de i § 249 fastsatte undtagelser kæres til landsretten.

Stk. 3. Om kære mod dommes bestemmelser om sagsomkostninger gælder reglen i retsplejelovens § 391, stk. 1.

§ 249. Skifterettens afgørelser efter § 8, § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 232, stk. 3, kan ikke indbringes for højere ret. Det samme gælder afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1 eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller § 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, og jf. § 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt.

§ 250. Ankefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen eller fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning.

Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens slutning. Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 251. Kærefristen er to uger.

Stk. 2. Tilladelse til kære efter kærefristens udløb kan i indtil seks måneder gives efter reglen i § 250, stk. 2.

§ 252. Fra Sø- og Handelsretten sker anke og kære til Østre Landsret i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Om appel mod bestemmelser om sagsomkostninger i domme fra Sø- og Handelsretten gælder reglerne i retsplejelovens § 369, stk. 2, og § 391, stk. 1.

§ 253. Ankestævning forkyndes såvel for den ankendes modpart som for kurator eller, hvor ingen kurator er beskikket, for skifteretten eller skifterettens medhjælper.

§ 254. Procesbevillingsnævnet kan tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret. Retsplejelovens § 371, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, samt § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 255. Anke og kære sker i øvrigt efter retsplejelovens regler herom med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Kapitel 32

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 256. Loven træder i kraft den 1. april 1978.

Stk. 2. (Udelades)

§§ 257-263. (Udelades)

§ 264. Indtil justitsministeren træffer anden bestemmelse, skal skifteretten, såfremt den ved konkursens erklæring har grundet sin kompetence på anden omstændighed end den, at skyldneren har eller ved sin død havde bopæl her i riget, oplyse dette i konkursdekretet.

§ 265. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 447 af 9. juni 2004 (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse. Lovens § 1, nr. 1, 2, 8-11 og 13-16, træder dog i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. (Udelades)

Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. (Udelades)

Lov nr. 1265 af 16. december 2009 (Behandlingen i konkurs af indeståender på frit valg-ordninger)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse i konkursboer, hvor fristdagen ligger efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 536 af 26. maj 2010 (Tredjeinstansbevilling til en del af en sag)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 2. Loven finder anvendelse, når ansøgning om tredjeinstansbevilling indgives til Procesbevillingsnævnet efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 718 af 25. juni 2010 (Rekonstruktion m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 55

Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.7)

Stk. 2. En anmeldelse af betalingsstandsning eller udsættelse af afgørelsen om konkurs i medfør af konkurslovens § 24 inden lovens ikrafttræden bevarer sine virkninger efter lovens ikrafttræden. Uanset 1. pkt. kan en betalingsstandsning eller en udsættelse af afgørelsen om konkurs ikke forlænges efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Begæringer om åbning af tvangsakkordforhandling, der er indgivet til skifteretten før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Begæring om rekonstruktionsbehandling kan ikke indgives af en fordringshaver, hvis skyldneren har anmeldt betalingsstandsning, afgørelsen om konkurs er udsat i medfør af konkurslovens § 24 i den hidtil gældende affattelse eller skyldneren har indgivet begæring om tvangsakkordforhandling.

Stk. 5. Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen dog som fristdag, hvis skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Fører en begæring om akkordforhandling ikke til stadfæstelse af tvangsakkord, regnes dagen for begæringens modtagelse dog som fristdag, hvis skifteretten, inden 3 uger efter at begæringen om akkordforhandling blev tilbagekaldt eller forkastet eller akkordforhandling ophørte, modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

Stk. 6. Konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 98, nr. 1, og § 200, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, 25 og 32, finder anvendelse, når fristdagen ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7. Konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 5, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, finder alene anvendelse for aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8-10. (Udelades)

Justitsministeriet, den 15. marts 2011

Lars Barfoed

/ Mette Undall-Behrend

Officielle noter

1) Bestemmelserne i kapitel 29 a træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 5 i lov nr. 447 af 9. juni 2004.

2) Lovændringen vedrører kapitel 29 a.

3) Lovændringen vedrører § 216, stk. 7.

4) Lovændringen vedrører § 95, stk. 1, nr. 1, og stk. 3.

5) Lovændringen vedrører § 254, 2. pkt.

6) Lovændringen vedrører § 1, §§ 3-9, afsnit I A, § 18, § 24, § 25, § 27, § 55, stk. 3, § 56, stk. 2, § 61, stk. 3, § 63, stk. 2, 1. pkt., § 72, § 87, stk. 5, § 88, § 94, nr. 2, § 98, nr. 1, § 110, stk. 2, 2. pkt., § 128, 2. pkt., § 136, stk. 3, § 143, § 144, stk. 1, afsnit III, § 200, stk. 1, § 208, stk. 3 og 5, § 208 b, stk. 4, nr. 2, § 216, stk. 4, 3. pkt., § 217, § 223, stk. 1, 2. pkt., § 230, 1. pkt., overskriften til kapitel 29, § 231, § 231 a, stk. 2, 2. pkt., § 232, stk. 4, § 234, § 238, stk. 1 og 5, § 239, stk. 1, 1. pkt., og § 249.

7) Ved bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts 2011 er det bestemt, at loven træder i kraft den 1. april 2011.