§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for udenretlig inddrivelse af fordringer på formuerettens område.

§ 2. For udsendelse af rykkerskrivelser vedrørende fordringer og for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne kan fordringshaveren kræve betaling efter reglerne i rentelovens § 9 b.

    Stk. 2. For yderligere inddrivelsesskridt, jf. rentelovens § 9 a, kan fordringshaveren kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger i overensstemmelse med reglerne i §§ 3 og 4, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold. Fordringshaveren kan kræve betaling efter reglerne i både § 3 og § 4, såfremt betingelserne i hver bestemmelse er opfyldt.

§ 3. Har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at anmode den pågældende inkassator om at inddrive fordringen.

    Stk. 2. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1.

§ 4. Har fordringshaveren selv forestået inddrivelsen af fordringen, kan fordringshaveren kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at iværksætte de pågældende inddrivelsesskridt.

    Stk. 2. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2.

§ 5. Reglerne i §§ 3 og 4 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane, hvis dette medfører, at fordringshaveren ikke kan kræve betaling af rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen. Hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i rentelovens § 7, stk. 1, kan reglerne i §§ 3 og 4 endvidere ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002 og gælder for inddrivelsesomkostninger, hvor det pågældende betalingskrav opstår efter bekendtgørelsens ikrafttræden.